30 results
Danish Keywords: frimurer
Når en drage farer gjennem luften, er det den Onde, der farer med penge til frimurerne. J. M.
da.etk.DS_06_0_00045
Frimurerne kan ikke vel dø, dsr er noget, de skal have åbenbaret først. Jens Hattemager, Hinnerup.
da.etk.DS_06_0_00061
Frimurerne kan tage en 2i-skilling hver morgen i vinduerne. Ellen M. Iversdatter, Grindsted.
da.etk.DS_06_0_00046
Hvem der vilde til Frimurerne, de skulde gå 3 gange runden om kirken kl. 12 om natten og så blæse ind ad nøglehullet, hver gang de kom til døren. Men de skulde have en kat med dem. Når så Djævelen kommer, og de får gjort akkord med ham, skal deres navn skrives med deres eget blod på deres bryst. Han flyer dem så en vekseldaler, når de får navnet skrevet,...
da.etk.DS_06_0_00693
Gamle Thomas Skindkræmmer boede i Østerby, og han var nok Frimurer, for de kunde altid se Lys hele Natten i et Kammer ved ham, og en Gang, da der uforvarende var kommen en derind, dandsede der mange små Billeder rundt i Stuen. Ved en Ringridning red han en Gang løbsk i Stormbugser og Klodser.
En Karl arbejdede ved et Teglværk i Kibæk, hvis Ejer var Frimurer. En Nat, han sad ved Ovnen, så han en Karet, forspændt med fire sorte Heste, kjøre lydløst op foran Ejerens Dør, og en Mand steg ud, hvorefter Kareten lige så lydløst forsvandt igjen. Assing S., Hammerum H. Opt. af Mikkel Sørensen.
Når én var Frimurer og døde pludselig, så troede man, at han var bleven stukken ihjel af de andre: De stak blot ind i et Kort, der var i Logen, så var han død. Rasmus Jørgensen, Flintinge. Thoreby S., Musse H.
da.etk.DSnr_06_0_00021
En forpagter på Birkelse, assessor Niels Vrigsted Møller, var frimurer. Da han skulde til at do, vilde han have konen til at skjære halsen over på sig selv, men det vilde hun ikke. Da han skulde begraves, blev der sat en kniv over døren, han skulde ud af. Niels Krist. Nielsen Tybo, Vedsted.
da.etk.DS_06_0_00062
De fortæller også, at når en frimurer er død, da skal deres skilt, murske, hammer og vinkel være brændt ind på deres bryst. 56—58. Peder Bærteisen, Sørup.
da.etk.DS_06_0_00058
En mand havde snyltet sig op på loftet over frimurer logen og boret et hul for at kikke ned. Da de var forsamlede, sagde formanden: »Nu er vi forsamlede, men der er et øje for mange. Dermed pikkede han op og pikkede mandens øje ud.
Når en frimurer fortryder, at han er kommen ind i laget, og vil ud af det, går de andre frimurere hen og stikker et hul med en] knappenål i hans billede, som de har hængende på væggen. Så er han død. Rytter - Niels, Hørning.
En gårdmand på Bornholm var frimurer, og derfor skulde Fanden have ham — for han skal jo have alle frimurerne. Når han gik til alters, nød han ikke af brødet eller af vinen. Da han var død og skulde jordes, og de kom til kirken med liget, sprang låget af kisten, og da var der ikke andet i den end en sort oksehud. Fanden havde jo taget ham. J. West, Voldby.
Lavst Thomsen var frimurer, de troede han havde med Fanden at bestille og skulde høre ham til, når han var død. Efter hans død var der også sådant spektakel i gården, at de aldrig havde rolighed. Så fik de en mand fra Tåning, de kaldte ham Lange-Saren, til at gå vagt der i gården og runden om med et ladt gevær, flan gik ellers som daglejer der den gang....
Herren på Kjærgården i Elsted sogn var frimurer. Uden for hans kontor var et søm i væggen, som der ingen ting hængte på. Men der var dog et cirkelslag, som om noget havde svinget frem og tilbage. De sagde, at det var Fanden, som sad derpå og pudsede frimurerens knapper. Anton Nielsen, Søby.
En kone var så forlegen med hendes mand, fordi han var frimurer, og så gik hun ud til dem og spurgte, om hun kunde få ham ud. Ja, hvis hun kunde kjendeham, svarte de, også viste de hende nogle billeder. Hun fandt ham også, og så skulde hun tage en nål og stikke ind i hans billede. Da hun kom hjem igjen, var manden død. Dorte Lavrsdatter, Hesselballe.
Der fortælles om frimurerne, at deres gjerning er at gjenopbygge Babelstårnet. For at ingen skal afsløre deres hemmeligheder, findes der i forsamlingssalen ophængt et hjærte for hvert medlem. Den opsynshavende véd straks, når nogen gjør brud på tavshedsløftet, opsøger hans hjærte på væggen og borer en nål igjennem det, så vedkommende døer i samme...
da.etk.DS_06_0_00049
Frimurerne skal mure på Babels tårn efter deres død. De bliver aldrig fattige, for de finder altid penge i deres seng. De døer altid pludselig. Den, der har forsét sig eller røber noget af hemmelighederne, de får blot en knappenål stukket i deres portræt, så døer de. Således gik det én, der boede oppe i Trudslev. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
Der fortaltes om en frimurer, at han havde et æbletræ i sin have, hvoraf han kunde ryste så mange penge, dot skulde være, og i stalden var der en bås, hvori der ikke kunde være noget; stod der kalve, døde de, og var seletøj eller andet hængt op der, var det altid faldet ned om morgenen. Ane N.
Der var en Mand på Kobberbøl Gård, der hed Vest, og han var så sær. Han havde altid Penge nok, og Folk skyldte ham da for, han var Frimurer. Han gik så grov meget om Natten og særlig, når det var rigtig mørkt, og så satte han over Tværmarker og alting. Når han så havde et bitte Smule Ærinde et Sted, så kom han ind og forrettede det. Han havde sådan et...
da.etk.DSnr_06_0_00029
Lars Solholt var Frimurer og gik kun i Kirke en enkelt Gang. Så sendte Præsten Bud til ham og talte med ham om det, hvorfor han ikke gik til Kirke. Ja, svarte han, var Præsten ikke tilfreds med det, han gik i Kirke, så kunde han Fanden splitte sig blive derfra. Han sagde også, at han hellere vilde være en Støtte i Helvede end en Stakkel på Jorden. Men...
68