Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
111 datasets found
Place of Narration: Tyholm
Hvide-tirsdag og aske-onsdag og skjærtorsdag og langfredag, sprængeloverdag og ride ))å humlen og tage halen i munden, så er der en lang skiden vej fra døren til bordet, så står der en gås på bordet og skider lummer i lummer, vi skal nok få alle, når vi kommer. II. A. Bering.
En lever af en høne og ikke af en kanin, Gud bevare allerkjæresten min ! jeg vil ønske, jeg var i hans kammer foruden al klammer, ikke for min ære at forspilde, men for at tale med ham, som jeg så gjærne vilde; han gav mig et forgyldent skrin, skrinet var mit hjærte stort, der var tre forgyldte bogstaver på, den første var en E, jeg vil ham så gjærne med...
da.etk.JAT_04_0_00130
Lever af en hane og ikke af en svane, svanen er hvid, til en pige får jeg sat min lid, jeg vil onske at være udi hendes kammer foruden al klammer, ikke for min ære at spilde, men for at tale med hende, så meget som jeg vilde, hun gav mig et forgyldent skrin. Skrinet i mit hjærte står, der står tre bogstaver åpå. Det ene er et E, jeg vil hende gjærne med...
da.etk.JAT_04_0_00129
Lever af en gås og ikke af en ørn, min fader avlede sejsten børn, Krist give, jeg havde en ven så huld, der kunde gjøre mig snesen fuld. H. A. Bering.
da.etk.JAT_04_0_00123
Når hønsene skraber på mønningen af huset, er det et tegn på, at der snart skal én do i huset. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01631
To knive, der er komne til at ligge over kors, betyder, at der snart kommer lig i huset. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01602
Når katten sidder under kakkelovnen og tørrer sig om snuden med poten, får man snart fremmede. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01173
Sofolk holder ikke af at have kvindfolk, der strikker, om bord, ti de strikker vinden sammen for dem. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01003
Når gårerne i fingerenderne løber rundt, kaldes det et lykkehjul, og det betyder lykke. H. Bering.
Hvide pletter på neglene betyder, at der er løjet én på lige så mange gange, som der er prikker. H. Boring.
da.etk.JAT_03_0_00470
Når man koger æg, skal man blot læse sit fadervor, så er de færdige. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_00194
Pintsvejsten kaldes den vind. der gjærne kommer straks efter pintse. H. A. B.
da.etk.JAT_01_0_00917
Kornpriserne i det følgende år rotter sig efter vinden pà novembers dag. Holder vinden sig, holder priserne sig, falder vinden, falder priserne, sætter det på, stiger de. H. Bering.
da.etk.JAT_01_0_00812
Man ma ikke. Når man vil have ild, sige: Giv mig lidt ild, men man skal lede om at lane det, ti man kan altid fa ild nok. H. Bering.
da.etk.JAT_01_0_00510
Om do tro forste fredage i det nye år siges følgende : Hvis det den forste dag er klar luft, giver året en tør torvebjærgning; er luften grå, bliver "bjærgningen våd. Det samme gjælder den anden fredag om hobjærgningen, den tredje em kornbøsten. II. Bering.
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
da.etk.JAH_05_0_00372
Kristen Knudsen mistede en gang en hest der sønder ude mellem Vejle og Kolding. Han opdagede om natten kl. 12, da han var ude at se til siue heste, at den var borte. Først troede han, at den var gået ind i skoven, hvorved den havde stået på græs om natten, og han gik da derind for at lede efter den. Her traf han en mand, som han ikke kjendte, men som i...
Jeg kan mindes at have hort tale om, at en selvmorders jordspåkastelse blev forrettet af en bondemand, som sagde de samme ord, som præsten siger, og liget nedsattes i et afsides bjbrne af kirkegården. H. Bering.
I Særslev sogn ligger en bakke, som kaldes Galgebakken, og der blev forbrydere hængt i ældre tid. Dette skete altid en torsdag, og derfor lod folkene i egnen aldrig deres lig begrave en torsdag, men opsatte det til en anden dag. En præst der i sognet gav ansøgning ind om. at henrettelse^stedet matte blive forandret, ti den første gang han kom til sognet,...
da.etk.JAH_05_0_00296
35