Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show Only Popular Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
26 results
Place of Narration: København
Aftenen før Skjærtorsdag rider heksene til Øilemose på kosteskafter, og skaderne flyver med. Da må man lægge stål ved alt, for at heksene ikke skal skade det. F. L. Gr.
Morten Johansen i Smørum-ovre har en datter, om hvem man har sagt, at hun er en heks. Man skal derfor vogte sig for at tale om hende under åben himmel, ti da kan hun hore det, hvor langt hun end er borte. Men gjør man det under stråtag, så kan hun ikke hore det. V. Boye.
da.etk.DS_07_0_00016
Når man har spist blødsødne æg, skal skallen knuses, ellers kommer troldene om natten (ell. fortrædeligheder). H.V. R.
da.etk.DS_07_0_00752
At møde en kat, idet man går ud, varsler uheld på turen. H. V R
da.etk.DS_07_0_00705
Når man kjærner og ikke kan få smør, så har andre taget det.
da.etk.DS_07_0_00605
Når man rejser i by, er det et dårligt tegn at møde en pige (kvinde) uden forklæde. T. Kristensen og H. V. R.
da.etk.DS_07_0_00719
Der boede en heks i Tøstmp, som kunde skabe sig til en trebenet hare. Endnu er der en del hekse i Tøstrup. F. L. Gr.
da.etk.DS_07_0_00095
Når mau giver en fattig et brød, skal mau først skjære noget af dets ene ende, ellers kommer der en ulykke over huset.
da.etk.DS_07_0_00814
Imellem jul og Kyndelmisse skal musene kaldes de små og rotterne de store utede. F. L. Gr. Måske det gamle tjod, som betyder folk. Det kunde da betyde ufolk, utyske.
da.etk.DS_07_0_01241
En kalv skal man jage op af båsen med skaftet af staldkosten og ikke med risenden. H. V. R.
da.etk.DS_07_0_01176
Vilde en ko ikke drikke, lagde man en kniv i vandet, for at den skulde drage koen til truget. Optegnet i Kristiansstad.
da.etk.DS_07_0_01169
Når køerne kælvede, brugte de at hejse kalvene opover dem, og sætte en greb over døren første gang de skulde ud af stalden. F. L. Gr.
da.etk.DS_07_0_01165
Når en ko havde kælvet, skulde man malke på knæ, for at mælken skulde blive god. Optegnet i Kristiansstad.
da.etk.DS_07_0_01154
Der skal salt i ilden, når mælken koger over, for yverets skyld. C. Gr.
da.etk.DS_07_0_01132
Når køerne skal ud på græs, er det godt at jage dem ud over to koste over kors i stalddøren. H. V. Li
da.etk.DS_07_0_01121
Inden urten kommer i gjærekarret, skal man lægge eu lille glød der i og én der under. Først hælder man så tre slatter urt i karret (for foder o. s. v.) Gudbjærg. F. L. Grundtvig.
da.etk.DS_07_0_00803
På én af de mangfoldige kæmpehøje på Udby mark sees st. Hans nat en utallig mængde små lys at brænde af forskjellig farve, så vel blå som gule og røde. Kalundborg. C. F. Grove.
Hver aften mellem 12 og 1 løb der for en hare på tre ben fra kjælderen over gården og forsvandt i den nu nedrevne port i et kammer, som kaldtes nr. 12. F. L. Gr.
da.etk.DS_07_0_00044
Der var en kone i Darum, som man kaldte Kryl-Hanne, hun kunde skabe sig til en hare, og hun kunde kun skydes med en tinknap, som man skulde skyde lige ind i gumpen. Der var en anden kone i Darum, som kunde skabe sig om til en stor grå kat med ildøjne, og hun havde sin gang om natten oppe i NørreGrandelav. F. L. Gr.
da.etk.DS_07_0_00099
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
67