Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
2,243 results
Organizations: Berkeley
Hekse holdes ude ved at kaste en rublime for døren. Jg. H.
da.etk.DS_07_0_00224
Når man taler om hekse, må man være under tag, ellers véd de hvert ord. D. J.
da.etk.DS_07_0_00015
En heks havde en datter, hun vilde lære at hekse. Og når nogen skal lære at hekse, skal det være, før de bliver konfirmeret. Så skulde da pigen gå tre gange avet omkring kirken i Hesselager og hver gaug kige ind ad nøglehullet på kirkedøren. Men da pigen kom til nøglehullet tredje gang og kigede ind, sagde hun: »Jøsse kås!« Heksen, som stod uden for...
Norden for Ribe ligger nogle banker, som kaldes for Galgebjærgene. Der skal en gang en slem heks være brændt, og hvor hendes levninger blev begravede, er i jorden et hul, som aldrig lader sig fylde, ihvor megen jord man end kommer der i. A. L.
Tæt øst for Jerslev by ligger Bulhøw (Bodilhøj), som skal have sit navn af, at en heks, som hed Bodil, en gang blev opbrændt her. Jerslev mark er trindt omgiven af høje, så langt øjet rækker. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_01464
Her ude på Sejling hede norden for Gub sø lige på bakken har været en boj, de kaldte An Nævves høj, og der er en heks, An Nævve, brændt for hekseri. Men ingen nu kan ellers huske noget om det. Jens Jensen Skov, Sejling.
da.etk.DS_07_0_01462
Per Overlades kone var anset for en heks, og han måtte hen og have ild i tre rugvipper og have under konen, inde under sengen da, inden hun kunde do. Han har selv fortalt mig det. Ole Bæk, Havbro.
da.etk.DS_07_0_01436
Heksene vil nødig dø og bruger alle deres kunster for at holde livet oppe. De sidder gjærne på en stol og vrider sig helt forskrækkelig, mens de to magter strides om hende. Mau tager da ild i en sko og sætter ind under stolen, a. e. Jakobsen.
Når en heks tager mælken fra os, skal vi hænge for vinduerne og låse dørene, derefter malke den forgjorte ko og kaste mælken på ilden. Den, som har taget mælken, lober nu uden for huset og er skoldet op, og koen kommer til at malke igjen. Th. J.
da.etk.DS_07_0_01393
Nar heksemesteren har været hos en forgjort, ender det gjærne med, at den forgjorte skjærer hår og negle af, hvilke derpå kastes på ilden. Forgjorelsen går nu bort, men den, der har forgjort én, bliver selv syg. 1380-1381. Nik. Chr.
Slår man heksen i næse og mund, så blodet nåer jorden, er hekseriet ovre. Men de holder gjærne deres forklæde eller hænder for, at blodet ikke skal komme til jorden. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_01370
Der er endnu her en gammel heks, der kan trække folks bi (o: bier) til sig, og nogle er bange fur hende. Lærer Søe, Gudum.
da.etk.DS_07_0_00631
Forhen var det galt med hekseri i Vantinge, og man vil sige, at det ikke or så helt fri endnu. Forend udskiftningen havde heksene magt til at tage fire skjæpper korn af hvert læs, der kom gjennem vaugeleddone. Sødinge skole.
En heks havde en gang solgt en fjerding smør, men havde af en fejltagelse solgt den fjerding, hvoraf huu heksede smørret, for folkene, som kjøbte det, undrede sig over, at smørret ingen ende vilde få, hvorefter de nøje undersøgte fjerdingen. De fandt da en stor skruptusse på bunden, der straks smuttede væk. Kr. E.
Det andet åi'tog heksene mælken af mine køer. Nara skummede, var det nederste halve af mælken blod. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_00604
Der skal slåes hestesko i Fandens navn og kastes i mælken, eller fløden i samme navn kastes i ovnen og brændes. Kommer der nogen imidlertid til døren, så er det den heks, der har taget smorret fra dem. Den må ej indlades eller få noget der fra enten til låns eller til gave. j. B.
Vil nogen være en heks, da må han løbe tre gange om kirken ved nattetid, og for hver gang blæse ind ad nøglehulletog sige: »Jeg giver mig Fanden i vold !« Tredje gang vil Fanden komme, og der kan da gjøres aftale. V.-Jølby. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_07_0_00494
Den, der vil være en heks, skal gå tre gange avet om en kirke ved midnatstid, og alle tre gange række tungen ind ad noglehullet. L, Fr.
da.etk.DS_07_0_00492
Når man læsser gjodning, må man passe, at læsset ikke bliver lavest i midten, for så sætter heksene sig dér. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_00467
Heksene samler sig sognevis Skjærtorsdag aften, helst ved en korsvej, og det er da livet om at gjøre for den, som er så uheldig at møde dem. Dog kan han frelse sig, hvis han kan få en harve vendt om at sætte sig under. A. C. P.
da.etk.DS_07_0_00396
5222