Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
126 results
Organizations: UCLA
Maren Pilgård nede i Dybe havde en søn, der hed Mogens. Da han skulde til at gå i skole, vilde læreren høre ham, og han kunde da slet ingen ting. Om han kunde da ikke hans fadervor? Nej, heller ikke det. Da han kom hjem, sagde han til moderen, at læreren havde sagt, han skulde lære hans fadervor. „Herre Guj, mi sølle båer, er der nu noget, de kalder...
I ældre tid brugte de i Ballerup at sætte gjærder om deres tofter, og de stavere, der var blevne for gamle, skulde fornyes hvert år. Men der vai mange, der vilde stjæle af disse gamle stavere. Hans Pedersen i Dallerup turde do dog ikke stjæle fra, for det han havde Cyprianus, og den var de jo bange for. Der var nogle, der søgte råd hos ham for det...
da.etk.JAT_06_0_01154
På Marselisborg ved Århus var der en røgter, som var så uheldig stillet, at han ikke kunde spise andet end ollebrød til sin davre. Det måtte han også nok få, men han måtte altid vente til sidst, fordi de andre folk fik mælk og brød. Nu en aften siger kokkepigen til ham, da hun vidste, at han var dårlig til at stave: „Hør no, Jens, hves do ka staww påt...
da.etk.JAH_06_0_00089
En gammel kone fra Ringsted-egnen, som blev kaldt Snørre-Boel (Bodil) gik meget omkring hos bønderne og fik noget at spise. Når hun havde fået det, sagde hun: “Tak for mål og tak for mætte, hvad jeg fik, det fik jeg med rette, havde jeg mere fået, var der mere i mig gået, men da jeg ej mere fik, der ej heller mere i mig gik”. Da hun døde, var man bange...
da.etk.JAH_05_0_00537
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Efter Sagn skal i Stavning ikke have været uden ét Menneske levende efter Pesten; og så ét i Dejbjærg. Ham i Stavning gav sig til at ringe med Klokken, og det hørte denher Kvinde i Dejbjærg. Hun tog ned til ham, og så slog de dem sammen. Men de gik jo længe, inden de blev flere Folk, og ved den Lejlighed blev de så indskrænkede i flere Ting og så...
da.etk.DSnr_04_0_01060
I en stavret væg står spliderne (stavrerne) op og ned. Omkring dem blev der fiddet med halm. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_03_0_00005
Folk havde stavrede vægge. Somme steder vendrede de, men her har de stavret. Der stod tre eller fire stavrer i en væg, og de var jo knottere og uhøvlede. Leret blev klemt fast til forneden, og så blev der lagt på op ad og klemt til, og sådan blev man ved til det øverste. Men ved en ny væg sank leret altid noget, eftersom det tørredes, så der altså blev...
da.etk.JAH_03_0_00006
I Ålborg-gård i Torslev var deres grise blevne forheksede. Så siger manden: »Jeg har nu ellers aldrig tront på sådant noget, men spillemanden kan vi jo eagtens hente.« Manden hed Bruun, og folk havde nu rådet ham til at lade den kloge mand hente, folk kaldte ham også den rørende spillemand eller den dobbelte Spillemand, for det ban altid sad og hoppede...
For at tjenestefolk ikke skal lobe bort, sætter de dem på skorstenen, gjennemroger dem dygtig og læser en besværgelse over dem. Nik. Chr.
Ved bryllup blev hver fremmed taget imod med skjænk og kage, og så stod spillemanden og blæste for hver, der kom. Han skulde også blæse for hver ret mad, der kom ind på bordet. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
da.etk.JAH_04_0_00169
For Svindsot brugte man i gammel Tid at tage almindeligt Rugmel, som de ellers bagte Brød af, og brunede det i en Pande, ligesom når de brændte Kaffebønner, og kogte det så som Grød, der da spistes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Der var ved vintertid al tid en brag pá Tastum so mellem Kobberup kirke og Dommerby kirke, det slog aldrig fejl, og folk mente da, at der var en ting, der havde sin fart der.
da.etk.DS_03_0_01723
Om Vestervelling kirkes bygning fortælles, at de spændte to ulærte boller for en stenslæbe med sten på, og der, hvor de standsede, blev den bygget. ane marie kristensdatter, orum.
da.etk.DS_03_0_00903
En gammel skrædder, Alfast, ved Besser kirke, var bydemand i sognet, og han var altid ude om at spille folk et puds, når det kunde lade sig gjøre. En gang var der bryllup et sted i sognet, og der havde de til spillemand en mand, som var bekjendt for at være lidt nærig af sig. Det var, før lamper kom i brug, og det var Alfasts bestilling blandt andet at...
Der var en i Lindum, de kaldte Kristen Toft, hans broder var degn der, og ham gik han ved og tarsk hans korn og paste køerne, og når degnen var fra by eller i Hobro, holdt han skole for nederste klasse. Han var værkbrødt, og derfor kaldte de ham dels Kræn Skoler, Kræn Skoleholder eller Kræn Howlskolder. Han holdt en dag skole for mig også. Så skulde vi...
da.etk.JAH_06_0_00620
En gammel pige i Stavning hart fortalt mig, at hun fik fire skilling for at tage skindet af en dødfødt kalv. Hun tji'nte ved hendes moster og faster, og hendes madmoder sagde: “Det bar a selv fået, den gang a tjente, ag så skal mine piger også have det”. Det var ellers ikke så gal en skik. Hver gang de brændte brændevin, fik hun en pægl eller en halv...
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
da.etk.JAT_02_0_00227
Vejen fra Stollig ud til den gamle laudevej kaldes Ulvgrav-forte, og nogle marker, der stoder op til forten, kaldes Ulvgrav. Landevejen på det sted kaldes Dimruen. Her har været en ulvegrav. Det hændte sig en gang, at en spillemand fra Åbenrå ved nattetid kom gående med sin fiolin under armen og vilde hjem. Han vilde måske skyde gjenvej og var nu så...
da.etk.JAT_01_0_01750
Her har både været vildsvin og ulve i gammel tid. En spillemand, der en nat gik fra Rimsø og her til Gjerild, faldt i en ulvegrav her sonden for Benzon på et sted, de endnu kalder Ullegrawsmoled, og lidt efter kom også en ulv ud på Tippeladet og faldt ned til ham. For at frelse sit liv gav han sig til at spille for den, og da folk kom om morgenen, sad...
307