Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At signe for Maren. Så siger man: Du, Maren, hvi river du mig? véd du ej, at jeg er født med dig, og du med mig; jeg binder dig ligesom den Mand, der Beelsebub bandt. Sig det tre Gange. En klog Kone, Randers-Egn.
Dem, der havde stærkt sammengroede Øjenbryn, de var meget mistænkte for at være Varulve. De kunde blive omskabte til Varulve af og til, men kunde ikke selv gjøre ved det, og så åd de Mennesker på Vej Og Sti. Rasmus Jørgensen, Flintinge.
Når en var Varulv, og de nævnede ham ved det rigtige Navn, stod han der for ved dem. En Nabomand vilde rive et Føl ihjel, og så fik en anden ham til at stå der. Jokum Kristensen, Sæsing.
For at maren ikke skal ride ploven, bor der al tid holdes med hammelen vendt mod ost. k. Toxværd.
På en gård i nærheden af Engestofte blev alle hestene sådan plagede om natten, så de om morgenen var halvt døde, eller havde ojnene halvt kradsede ud og kunde ikke bruges. Men da man efter en klog kones råd gravede en levende hest ned midt i stalden, så holdt det op. Fr. L. Gr.
For at hindre, at maren rider hestene, skal man blot tolde en lok af manken ind i bæslingen (o: skillerummet mellem hver bås), så rider den der. p. L. J.
En gammel mand har fortalt mig, at når en hest var slemt plaget af e nattnål, skulde man skjære manken af den og hænge i et træ, ti så vilde e natmål komme og flette manken der, og så blev hesten fri. Marie Johansen.
Over hver hest skulde der skrives et marekors> for at maren ikke skulde ride den. A. H. Poulsen. Det er en otteoddet stjærne, skreven ud i ét træk.
Hestene kan også få e natmål, og da bliver mankerne, somme tider kun noget af dem, men somme tider også det hele, sådan snoet og Altret sammen, at det næsten ikke er muligt at få dem rigtig redt ud igjen. Vor hest havde for kort tid siden en nat således fået en del af manken snoet og filtret sammen. Det er for resten pudsigt at se en sådan manke. Marie...
En karl fortæller, at maren var så slem til at ride ham, og når det var sket, var hans hår så sammenfiltret, at det ikke kunde redes ud i et par uger. Amager. F. L. Gr. F. Varulve og marer.
Ni vare grene, de 3 fore oster hen, de 3 fore vester hen, og de 3 fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og bandt dem alle 9: St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn g. F. . . . Petr. Sept.: De vulgi erroribus.
En mare eller varulv kan frelses derved, at man nævner dens (menneske-) navn, eller hvis man kan stoppe nøglehullet, uår den er inde, og fange den. Sjælland. E. F. hi.
Mod maren skal man tage et sold over hovedet, og når hun kommer, må hun sætte sig derpå. Hun kan da ikke gjøre én noget, for hun har talt alle hullerne, og hun kan ikke tælle længere end til fire. «Når jeg får talt alle disse gukker, skal jeg dig gihi!» Men hun må blive ved at tælle: 1 gukke, 2 gukke, 3 gukke, 4 gukke. N. P. Nielsen.
Kvinder med sammengroede ojenbryn skal som oftest være marer. Man skriver marekors over heste i stalden. Et sådant kors danner en seksoddet stjærne og skrives ud i ét træk ligesom det i ur. 68 nævnte. J. M.
Jeg har hørt, at den, hvis ojenbryn er groede sammen over næsen, skal være meget plaget af maren, men så snart han kan nævne sit eget navn, er han straks befriet. Marelokker kaldes hår, der er filtret og uredt. Jorgen Jorgensen, Langemark, Samsø.
Når piger kryber tre gange igjennem en horseham i Fandens navn, så skal de i ægteskab ikke mangle brød til deres børn, men det første bliver også en varulv eller en mare. P. L. J.
Hvis en varulv kan få fat i et ufødt drengebarns hjærte og spise det, kan den frelses. Sjælland. E. F. Madsen.
Der var en kone her vester på, hun var med hendes mand nede i engen .... Hun fik værge sig, det bedste hun kunde .... tage fork med sig. Næste morgen .... trævler af hendes skjort imellem hans tænd. Anders Udsen.
En kone var ilde faren med hendes mand ude i heden .... Ulv til hende, som var færdig at splitte hende ad ... . Stumper af hendes forklæde imellem hans tænder, da de kom hjem. Jens Begs enke, Sundstrup.
Når man ser et menneske, på hvem øjenbrynene er voksede sammen over næsen, skal man tage sig i agt for at få noget med ham eller hende at bestille, ti dette er et tegn på, at vedkommende kau hekse. H. Pedersen.
da.etk.DS_02_F_00009