Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
Jeg var i flere år på Nor . . gård for at passe en gammel adelig dame. Der gik en lang gang gjennem huset med værelser på begge sider, og den stod i den ene ende i forbindelse med kjøkkenet. En nat sad jeg meget sent oppe ved damen og vågede, da hun var meget dårlig og lå i en dødlignende søvn og ofte skulde have medicin. Jeg sad i en sofa og læste i en...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
Pastor Jørgensen i Trige havde først været præst på Grønland. Derefter fik han ansættelse i Tisted (Kongens Tisted). Da han kom dertil i nådensåret, skulde han ligge i et af de to gjæsteværelser, der var oven for storstuen, og et af værelsets vinduer vendte ud til gavlen. Da han var kommen i seng om aftenen, hørte han straks en støj ude i salen, som om...
A er nu skrædder og har tit gået omkring og syet for folk og så overnattet i den gård, hvor a syede. Så syede a hos en husmand nogle få dage før jul; men så skulde a gå om i en gård og ligge, for de havde ingen god lejlighed, hvor a var - manden hed Ras Andersen, og a havde syet der i tyve år og aldrig 0 mærket noget der før. Om aftenen sagde konen, hvor...
Der er en by, der hedder Kristrup, og på den sti, der går fra byen og ind til Randers, var der en pige, der gik så stærkt igjen, at ingen kunde passere stien om aftenen for den dødning. Så var der et kartegilde i Kristrup, og der var mange piger til stede, for resten også mange karle, for de gik jo efter pigerne. Så kom de til at snakke om, hvem der...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Det var på gården Østertoft i Stadil, at de så tit havde hørt noget galt ude i laden. Så traf det en aftenstund, at pigen var ene hjemme, og som hun så kom ud for at malke, var der en ko, som havde kælvet. Hun gik da ind i laden for at hente en tot hø, og da så hun tydelig en rød krigsmands-skikkelse stå der inde ved en stor pæl. Hun blev så angest, at...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
På Gammelmark i Hallundbæk by i S.-Omme levede i midten af forrige århundrede (1769) en aftægtskone, som hed Else Nister (Nisdatter). Denne kone var en meget ondskabsfuld kvinde. Da hun lå for døden, sendte hun bud efter præsten, hr. Bang, og han kom også straks. Da hun var bleven beredt, siger hun til ham, at der endnu lå hende noget på hjærtet, og det...
På Hallum agermark lige ved vejen til Varde er på en ager en liden grøn plet jord, som aldrig blev ompløjet eller besået, endskjøndt den er lige med det øvrige af ageren, og nogle år efter min ankomst her til kaldet, da jeg nogle gange var kommen der forbi, men kunde ej begribe, af hvad årsag den liden plet jord midt udi ageren lå så udyrket, fortalte en...
I gamle dage var det skik her på Hindsholm og sagtens også andre steder, at man ved ligfærd før begravelsen samledes i begravelseshuset og dandsede omkring ligkisten, hvori den døde var lagt. Dette kaldtes at lege "ligved". En gang var der én død i en gård i Dalby, og da der skulde leges ligved, var der en person, som for at gjøre de andre bange havde...
Der var fire murere, som arbejdede i en kirke ovre på Sjælland. Ude på kirkegården var et kapel, hvori lå et lig; det var én, som de kaldte for den rødskjæggede forvalter. Han havde nemlig været så slem efter at snyde folk, den gang han levede. Forvalteren lå og gabede så meget forskrækkeligt, og så sagde de her murere til en dreng, at de vilde give ham...
Det var en gang, at Knuds i Astrup havde kartegilde. Så kom kartepigerne til at snakke om, hvem af dem der var dristigst, og så mente da Knuds pige, at der skulde ikke være ret meget, uden at hun turde gjøre det. Så siger én af de andre til hende: "Ja, lad os så se, om du tør gå hen i våbenhuset og tage den benrad, der står, og bære hende her hen i stuen...
På Trans kirkegård blev der en gang kast en grav til et lig, som der jo og gjør i vore dage, og der finder de en mandsperson hel og holden, og ikke tanker om kiste eller klæder, og han så ud til at have ligget længe. Han bliver så gravet op, og det rygtes om den døde mand, og der bliver udforsket om det. Nogle kunde huske 50 år tilbage, men alle havde de...
En præst i Vilslev havde en jomfru, som var så uhyre dristig. En juleaften, ilav folkene havde spist nadver, vilde hun helst ud til karlene, for det var sådan muntre folk der i præstegården. Så sad de og fortalte om et og andet, og hvem der skulde dø, og dit og dat. Så kom de også til at snakke om det lig, der for nogle år siden var blevet gravet op på...
Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nørlund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for...
Der var en præst i Egtved for mange år siden, han blev syg, og lav han lå, sagde han til hans datter, at når han nu døde, måtte de ikke byde degnen med til hans begravelse, for han og degnen var en gang bleven uklar, og kunde siden ikke godt enes, og da sagde degnen, at de nok en gang skulde komme til at hente ham. Præsten lå ikke syg så grov mange dage,...
I Egtved var der i forrige århundrede en præst, som kunde en hel del' mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hosen der boende skovfoged. Han, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med at finde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk,...
