Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: vinde
Der ligger en forfærdelig stor sten, der kaldes Kjæmpestenen, nede i Ørris bakker; stedet kaldes Slusen, og den skal være kastet af en kjæmpe fra Roum, som var kjendt med en ellejomfru ude i Roum kjær. Han kastede den sten for at vinde hende, da han vilde vise, hvor stærk han var. Den skulde egentlig have været kylt ud i Ørris SØ. terkild Gregersen, ørris.
da.etk.DS_03_0_00096
Lange-Terkel boede i Sjøring og ofrede til Tor på Torshøj. Deraf kommer navnet Torsted. Han kom i krig med en anden konge, der ofrede til Balder, men Lange-Terkel vandt. Af Balder kommer Baldcrum. else og maren dissing, skallercp.
... at der i fordum tid skulle have været 2 kjæmper eller jætter, der skulle have villet forsøgt hverandre, hvo der snarest kunde grave den sjø, som kaldes Imell (der ligger imellem nogle vange, torper og Gjønge herred), ind i Ivø sjø. Den ene skulde grave oster ud ad, den anden sønder ud. Den, som oster udgravede, skulde have vundet. Den grøfte sønder...
Det var en kjæmpe, der byggede Store-Ring kirke, og han var vred på den kjæmpe, der byggede Mjesing kirke. Så tog han en sten, hvori der var vel en 2—300 læs, og vilde med den have slået tårnet af Mjesing kirke. Han vandt den dog ikke længere end til Rammel-ås. Lige der forbi lå stenen, men nu er den kommen væk, der var flere hundrede læs i den. Der var...
Det var tre kempier, og de skulde stå ved Store-Ring kirke og slå spiret af Mjesing kirke med en grumme stor sten. Men så vandt den ikke længere end i Jeksen dale, der ligger den . . . Fem fingre. ane marie jensdatter, hårby.
da.etk.DS_03_0_00189
Den bakke, som ovenfor er omtalt, bærer navnet Lindebjærg eller Linnebjærg. Her boede der en bjærgmand, og han var gode venner med bjærgmanden i Yllebjærg, som ligger i Hodsager, så de besøgte hinanden en gang imellem. En gang bjærgmanden i Lindebjærg havde været i Yllebjærg i besøg, havde han glemt en af sine vanter, og nu vilde bjærgmanden i Yllebjærg...
Det fortælles, at kirkerne i He, Rindum og Gammelsogn blev byggede samtidig af tre kjæmper, og de havde væddet om, hvem der først kunde blive færdig med arbejdet. Kæmpen i He var forøvrigt en farlig stor karl, hvad man endnu kan se af de to hoveder, udhugne i granit på He kirketårns vestlige side, hvormed hans og hustrues højde angives; men han blev dog...
da.etk.DS_03_0_00178
I et Hus midt i Byen stod en Pige en Nat Kl. 12 og vaskede Tøj i Kjøkkenet. Så kom en Strandvasker og smed sig ind over den øverste Halvdør, og Vandet drev af ham. Han sagde til Pigen: »Bær mig til Kirkegården, at jeg kan komme i Kristenjord.« Hun tog så Strandvaskeren på Nakken og gik til Gjentofte. Undervejs sagde han: »Jeg skal slås med Kirkegrimen,...
da.etk.DSnr_02_K_00033
Der var Bryllup i Gundestrup, og der var en Mand med i Selskabet, som var så forvoven, at han slog et Væddemål med de andre, at han turde gå op midt om Natten og råbe Hurra for Kirkedøren. Han udførte det også, og da kom der to store Hunde og tog i hans Kjole og klemte på ham. Men han var så stærk, te han slæbte Hundene med sig ned til en Sten, der...
da.etk.DSnr_03_0_00148
På Legårdslyst mark er en hel hoben kjæmpegrave, og der menes Niels Ebbesen at være begravet, for det var der, han faldt. Se, da stod Mos sø i forbindelse med havet, så de kunde sejle derop, og alle engene var under vand. Danskerne havde en flåde, og der kunde de søge ud på, da det kneb, men Tyskerne, der satte bag efter, de sad fast i dyndet. På den...
da.etk.DS_04_0_00121
Når jeg skal fortælle sagnet om RammedigevoJden eller æ Kåst, som den i daglig tale kaldes der på egnen, så bliver det sådan, som jeg har fået det fortalt af min fader. Men jeg vil i forvejen give nogle oplysninger om det, som er tilbage af volden. Volden eller diget strækker sig fra syd til nord lige tæt osten om Rammedige kro. Til begge sider af denne...
Det er en Selvfølge, at der er Vagt over Skatten i Hjælpensbjærg. Det er en Kjæmpe eller Høvding, som sidder på Skibets Dæk ved et Guldbord på en Guldstol, og ved Bordet hviler han Armene og Hovedet i en sovende Stilling. Således bliver han siddende, indtil Solen kommer til at skinne på ham, da vågner han og forsvinder med alle Skattene. Det vil i alt...
I Hanning ligger tvende par bøndergårde, som kaldes Kongensholm, og flere steder i den tilgrændsende, kun ved en lille bæk fraskilte, del af Dejbjærg sogn bærer det samme navn. Alt dette skal i gamle dage have været forenet under en stor gård, hvor der boede en konge. På marken sees en række af kjæmpehøje, og i den største af dem skal en konge, i den...
Der gik en mand her ovre i Lunden i Bjørnsholm sogn og ledte om hans øg om morgenen. Så går han nu der og stoger om dem, og da kommer han omkring en hund, der ligger oven i en kobberkjedel, og så vidste han aldrig, hvordan han skulde bære sig ad med det, for han kunde se, der var penge i kjedelen, hunden lå på. Uden videre trækker han af hans trøje og...
da.etk.DS_01_0_01261
Der tjente en karl i Tor slev præstegård, som var kusk hos den gi. provst D. i mange år. Det var en rigtig gavstrik. Provstinden gjorde så meget ud af sturrehøns. En dag om vinteren, som alle præstens karle står i laden, og hønsene går udenfor i møddingen, siger en af karlene: “I, hvad mons tro provstinden vilde sige, om nogen slog en af disse sturrehøns...
da.etk.JAH_06_0_00115
En gang blev Ålborg gjæstet af en svensk student, og han gik under navn af grovæderen, for han var sa forfærdelig til at æde. Han kom en dag ind på et hotel og bestilte tolv portioner spise, der skulde være færdige bestemt til klokken 2. Nå, klokken blev 2, og bordet var dækket, men ingen kom uden ham. Så siger han: "Ja, jegvil spise min mad," og han...
da.etk.JAH_02_0_00428
For mange år siden boede i Norhalne en husmand, der kaldtes Kristen Burmand. Han var en rigtig trold. Folk troede fuldt og fast, at han kunde forvaudle sig til en ulv og i en sådan skikkelse udøve de samme gjerninger som en virkelig ulv. Folkene i Norhalne, der var hans næste naboer, levede han tilsyneladende i venskab med, men de måtte dog flere gange...
da.etk.DS_02_F_00041
56