Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
I en ejendom i st. set. Hansgade i Viborg gik spøgeri. En gammel dame kunde se en hvid skikkelse komme svævende gjennem stuen lige forbi hende, nogle dage før juleaften, skred fra den ene mur til den anden og forsvandt der. Det gav en susende lyd i huset, og en stor puddelhund , der lå i stuen, hylede forskrækkelig, når spøgelset kom. Det viste sig i to...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
Der var megen Overtro blandt Folket og selv hos de højere Stænder. I disse Tider tvivlede ingen om, at hvo som pløjede sin Næste for nær, skulde pløje efter Døden med gloende Heste og Plov og selv med brændende Hånd holde den. Især hørtes meget om store Mænds Gjenfærd og om sammes gruelige Skrig om Nattetider, især mod Højtider. Så havde man i ældre Dage...
En gammel mand i Fragtrup kjørte en gang, da han var karl, for præsten i Lovns, og det var om natten. Ligesom de kjører, så begynder hestene at spidse ører. " Så spørger præsten om, hvad det er, hestene snøfter efter. A, det var ingen ting. De kjører op ad en lang dal, der kaldes Langrisdal, mellem Gjedsted og Alstrup, og Mogens var al tid bange op ad...
På Hallum agermark lige ved vejen til Varde er på en ager en liden grøn plet jord, som aldrig blev ompløjet eller besået, endskjøndt den er lige med det øvrige af ageren, og nogle år efter min ankomst her til kaldet, da jeg nogle gange var kommen der forbi, men kunde ej begribe, af hvad årsag den liden plet jord midt udi ageren lå så udyrket, fortalte en...
Gamle Balleby i Hove fortalte følgende: En gang spøgede det så fælt i en gård ovre i Tyland. Det var en enkekone, der ejede den, og kun vidste ikke sit levende råd til at få det spøgen ud af laden. Så havde hun hort, at jeg var klog på den slags, og jeg bliver så hentet derover. Jeg sagde, at det vilde blive vanskeligt, men jeg vilde dog prøve det,...
da.etk.JAT_06_0_01162
Ved den bro, som findes ved den sydlige ende af Hjulby sø ved Nyborg, spøger en hvidklædt dame. For nogle år siden kjørte en gammel præst med sin familie over broen en aften og traf just denne hvide dame. Præstens datter, som slet ikke tænkte noget derover, spurgte, om hun vilde kjøre med. De andre tyssede på hende, at hun ikke måtte tale til spøgelset;...
Der var en gård, hvor det spøgte så rent forskrækkelig i gamle dage. Men så blev det da bortmanet, eller hvordan det gik, så det aldrig mere måtte komme inden porten, med mindre det blev båret derind. Men så spøgte det udenfor. Men ind vilde det nu gjærne, og det skabte sig i mange sære lignelser, for at én dog en gang skulde tage det og bære det ind i...
En Præst havde den slemme Vane at gå op i Kirken om Aftenen, og det var hans Kone så kjed af. Så siger hun til Karlen, om han kunde ikke få ham det lagt af, det mente han, han skulde nemt gjøre. En Aften, Præsten var gået op i Kirken, tager Karlen et Lagen over sig og stiller sig an i Døren. Så kommer Præsten og vil ud. Er du et Menneske, så svar mig, og...
På len gård i Han herred tjente en gang en pige, der ved manden b <? v moder til et barn, som hun imidlertid undlivede sti aks efter fødselen. Kort efter døde både manden og pigen, og barnemordet var endnu ikke blevet opdaget. Så fik pigen ingen ro i graven, men gik igjen hver nat, ja, hun havde endog så megen magt, at hun kunde vise sig før...
da.etk.DS_05_0_01198
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
Der var en Kone, som havde en Forbytting, men hun vidste det ikke. Barnet var så arrigt og så ondt, te der var hverken Skjel eller Lige til det, og skræbte og skræbte alle Stedens. Så snakker hun med hendes Nabokone om det, at hun vilde så gjærne til Kirke en Dag, men vidste aldrig, hvordan hun skulde komme det. Men Konen kunde jo ikke sige noget til...
A har tjent ved en mand i Fandrup, og han blev syg. Så havde de en gammel kone, og hende skyldte de for, hun var en beks, men det var nu en rar gammel kone. Nu skulde de have Kanalien dreven fra manden, og de fik Begen om aftenen. Han tumlede også med ham, men kunde ikke få det onde væk. De havde et stort stendige osten for gården, og der gik han ud og...
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
