Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: begrave
For mange år siden huserede et spøgelse i Marvede præstegård. Præsten vilde mane det ned, men spøgelset slog bogen fra ham tre gange. Der blev da sendt bud efter præsten Hellig-Jens i Kvislemark, som var bekjendt for sin helligdom og klogskab. Ham slog spøgelset bogen fra to gange. Men så spurgte Hellig-Jens ham, hvad han havde gjort . . . Han havde...
På Drenderup har for indtil c. 30 År siden ligget Rester af et Dødningehoved oppe på Loftet ved et Kvistvindue. Det fortælles da almindelig, at mange Ejere af Gården havde forsøgt at skille sig af med Hovedet ved at grave det ned, men så blev der sådan Larm om Natten i Gården, at ingen kunde nære sig der, og først når Benene blev taget op og lagt på...
I Fjaltring præstegård er der et værelse, der hedder "den spanske kapitains kammer," og der har det al tid spøgt stærkt. Sagnet går ellers der nede, at en strandet spansk kapitain skal være bleven slået ihjel af en tidligere præst i Fjaltring og begrave t under gulvet. Der skal også være fundet et skelet under samme gulv, men det kan måske og stamme fra...
Vagthøjene syd for Bjærgby kirke har i svenskekrigen været brugt til at sætte blus eller vagtild på, når man så fjenden nærme sig. En gammel mand, Kristen Graverholt, gik tit op til sin broder om aftenen og kom da forbi højene. En aften så han tre jomfruer dandse runden om den første høj. De var i stoffes skjorter, der sagde ruf ruf, når de bevægede dem....
Møllerkonen i Ry var bleven forlovet med en forkarl, der tjente i møllen. Da der var gået en tid, kom hun i tanker om, at han havde en anden kjæreste, og så gik hun ud i haven og hængte sig. Men karlen havde en anelse om det, kom ud i haven, og fik hende i sidste øjeblik skåret ned. Alligevel døde hun, og i dødskampen greb hun fat om karlens hals og...
I en gård i Dokkedal, Mov sogn, døde en kone, der efter døden viste sig hver middag på et bestemt sted i én af stuerne og altid i sort skikkelse. Værelset stod derfor tomt i lang tid, fordi ingen turde komme der, indtil en gang en mand, som forstod sig på sådanne ting, en dag passede gjenfærdet op og forlangte at vide, hvorfor det stod der. Manden fik så...
På en større gård i Horsens-egnen døde en pige. Hun var godt lidt af alle sine medtjenere, og havde, som man siger, mange venner og få fjender, hvorfor alle sørgede, da hun døde. Men efter at hendes lig var stedt til hvile, begyndte hun at spøge på gården om natten. Særlig i nødset så de hende ofte stå på en bred sten, som lå indenfor døren, og altid,...
Man fortæller i regelen, at Bothwell døde på Dragsholm og blev begravet i Fårevejle kirke, hvor man viser hans balsamerede lig, klædt i purpur. Andre siger derimod, at det slet ikke er hans lig, da han ikke døde der, men i Malmø. Man fortæller nemlig, at Bothwell skulde holdes skjult for sine fjender, hvorfor rygtet om hans død blev udspredt omkring i...
da.etk.DS_04_0_00517
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
I Guldager sogn ligger en gammel gård. som kaldes Havgård, den ligger kun et godt bøsseskud fra “æ Kløww1)”. Her boede for ikke lang tid siden en mand, som kaldtes Niels Bows eller Niels Havgård; det første navn havde han fået, fordi han havde stjålet et par bugser, som han blev trukken af nede i Hjerting, så han måtte gå barbenet hjem; det andet havde...
da.etk.JAH_05_0_00469
Medens Niels Pedersen i sin ungdom opholdt sig på Harboøre, gik han en aften mellem 10 og 12 hjem fra den nordlige del af sognet, hvor han havde besøgt sin kjæreste. Da han om dagen var gået derhen, havde han set en strandfoged gå langs stranden samme vej som han, og da han nu om aftenen gik tilbage, så han i nogen afstand fra sig en mand gående, som han...
I Stenderup Nørskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem,...
da.etk.DS_05_0_00984
På den lille 0 Mandø fortæller man følgende: Der var en gang to strandmænd, som fandt to lig, der var drevne til land på en sandrevle Knuden. Strandmændene skulde nu have mældt det til strandfogden, men da der hos ligene fandtes en del kostbarheder, tog de disse og begravede ligene i sandet, i det de troede, at det aldrig vilde opdages. De gik så hjem i...
da.etk.DS_05_0_00398
For henved halvandet hundrede år siden var der en præst i Skalkendrup ved Nyborg, som hed Olivariiis, men i almindelighed blev kaldt hr. Ole. Folkene i sognet var meget bange for hr. Ole og hans sorte kunst, og man fortæller om ham, at til samme tid som han stod på prædikestolen i Avnslev kirke, kunde man få at se, at han gik og fiskede hjemme i dammen i...
da.etk.DS_04_0_01015
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
da.etk.DSnr_05_0_00789
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som ejedes af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måtte ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng...
49