Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
1,308 results
Organizations: Berkeley
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Når man løber 9 Gange til højre omkring Nordlunde Kirke, og hver Gang man kommer forbi Kirkedøren, fløjter i Nøglepiben, så kan man få Fanden i Tale. Lærer O. P. Bruun, Nordlunde. Nordlunde S., Lollands Nørre H.
da.etk.DSnr_06_0_00119
En kjøbmand i Vejle, Lindemann, havde noget maskempi med Fanden, og det var galt i 6n port. Der var et kapel i den port, hvor ingen anden måtte komme end manden, og der havde han fået penge ved den Slemme. Hans søn var præst her. Lavst Sommer, Tåning.
da.etk.DS_06_0_00662
En mand i Skanderborg, Fer Thomsen, havde forskrevet sig til Fanden ; det var jo for at få penge. Så kom P'anden jo og skulde have ham, men da rendte Per Thomsen op i en rugmark og puttede sig, og der var han i behold, for Vorherres ansigt sidder i hver rugkjærne. Tåning.
En kone vilde gjærne have en skjæppe penge, og gik da kirken tre gange rundt og blæste ind ad nøglehullet. Den Onde kom så, men da hun så ham, tog hun flugten og blev forfulgt, og lige i kirkegårdslågen greb han fat i hendes sjal og beholdt det halve. Jørg. H.
Døve-Dorte ejede både Hansted, Særslev, Egebjærg og noget af Råvad. Hun måtte få alt det, hun kunde indgrofte, mens præsten var på stolen, og derved blev hun ejer afså meget. Jens Knudsen, Trehjnerg.
da.etk.DS_06_0_00532
På Tranderup mark ligger en sten, som Fanden har stået på, den bærer endnu mærke af en hanefod og en hestefod. Chr. R.
da.etk.DS_06_0_00451
Der var spøgeri i Skjellerup. Det var så galt, at den Onde ligefrem galede som en kok. Så kom der bud efter præsten i Spentrup, hr. Bruun, og han drev ham ud gjennem et hul i vinduesblyet. Mads Pedersen, Gassum.
da.etk.DS_06_0_00450
En fårevogterkone lagde sig en middag til at sove på Guldhøj. Da huu vågnede, var det som en hundehvalp, der gjoede og tudede inden i hende. Det var den Slemme. Forst ved præstehjælp blev hun atter af med Fanden. .1. Grønb. Pedersen.
da.etk.DS_06_0_00447
En mand i Lindelse sad en aften i et piletræ ved landevejen og tog sig nogle kosteris. Da kom der en stor kulsort mand og gik forbi. Han så ham, længe før han kom derhen. Den sorte havde i munden et lys, som var tændt i begge ender. c. M. L.
da.etk.DS_06_0_00438
En økse må ikke ligge på bordet, da det betyder noget ondt, derfor hedder det: »Man skal før tage øksen af bordet end barnet af ilden.« J. M. E. T. K. T. Kr. Knud A., Nørbeg. Vinkel.
da.etk.DS_06_0_00421
Man må ikke lade kniven ligge med »æ bid op«, så skjærer Vorherre sin fod. Velstrup. F. L. Grundtvig.
da.etk.DS_06_0_00418
Når man ser en kniv ligge på ryggen, skal man straks vende den om, fordi den skjærer Vorherre i hjærtet. M. Møller.
da.etk.DS_06_0_00416
En kniv må aldrig ligge med skærpen op ad, for det betyder ufred i huset. T. Kristensen, Rønsl. Marie Poulsen.
da.etk.DS_06_0_00414
Når æ barn skriger i æ vugge, og æ køer beser i æ kobbel, og æ kniv ligger på æ ryg, så skal en først rende efter ækniv. J. Jak., Mejlby.
da.etk.DS_06_0_00413
En kniv må under ingen omstændigheder ligge med eggen i vejret. Er den kommen til at ligge således, vil det være mere nødvendigt først at vende den, end tage et barn af ilden, som er falden deri. P. Jensen. J. Madsen.
En kniv må ikke ligge med odden i vejret, for så længe den gjør det, skal Fanden hvile. Sjæll. Eller så længe den gjør det, skjærer Vorherre sig på den. S.-Jyll. E. F. Madsen.
da.etk.DS_06_0_00411
Den gamle bødker hjemme troede, at når han ikke hængte plejlen op på sin plads om aftenen, kunde han ikke komme til at sove roligt om natten, for da skulde han ligge og tærske i sengen. E. T. K.
da.etk.DS_06_0_00410
Når min bedstemoder gik af sin væv om aftenen, lindede hun den, den måtte ikke stå strammet om natten. K. M. Rasmussen.
da.etk.DS_06_0_00409
Hænger man en le eller sætter en hakkelsekniv fra sig uden at stryge den først, kommer man til at stryge den hele natten. Jørg. H.
da.etk.DS_06_0_00407
3191