Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Når man løber 9 Gange til højre omkring Nordlunde Kirke, og hver Gang man kommer forbi Kirkedøren, fløjter i Nøglepiben, så kan man få Fanden i Tale. Lærer O. P. Bruun, Nordlunde. Nordlunde S., Lollands Nørre H.
En kjøbmand i Vejle, Lindemann, havde noget maskempi med Fanden, og det var galt i 6n port. Der var et kapel i den port, hvor ingen anden måtte komme end manden, og der havde han fået penge ved den Slemme. Hans søn var præst her. Lavst Sommer, Tåning.
En mand i Skanderborg, Fer Thomsen, havde forskrevet sig til Fanden ; det var jo for at få penge. Så kom P'anden jo og skulde have ham, men da rendte Per Thomsen op i en rugmark og puttede sig, og der var han i behold, for Vorherres ansigt sidder i hver rugkjærne. Tåning.
En kone vilde gjærne have en skjæppe penge, og gik da kirken tre gange rundt og blæste ind ad nøglehullet. Den Onde kom så, men da hun så ham, tog hun flugten og blev forfulgt, og lige i kirkegårdslågen greb han fat i hendes sjal og beholdt det halve. Jørg. H.
Døve-Dorte ejede både Hansted, Særslev, Egebjærg og noget af Råvad. Hun måtte få alt det, hun kunde indgrofte, mens præsten var på stolen, og derved blev hun ejer afså meget. Jens Knudsen, Trehjnerg.
På Tranderup mark ligger en sten, som Fanden har stået på, den bærer endnu mærke af en hanefod og en hestefod. Chr. R.
da.etk.DS_06_0_00451
Der var spøgeri i Skjellerup. Det var så galt, at den Onde ligefrem galede som en kok. Så kom der bud efter præsten i Spentrup, hr. Bruun, og han drev ham ud gjennem et hul i vinduesblyet. Mads Pedersen, Gassum.
da.etk.DS_06_0_00450
En fårevogterkone lagde sig en middag til at sove på Guldhøj. Da huu vågnede, var det som en hundehvalp, der gjoede og tudede inden i hende. Det var den Slemme. Forst ved præstehjælp blev hun atter af med Fanden. .1. Grønb. Pedersen.
En mand i Lindelse sad en aften i et piletræ ved landevejen og tog sig nogle kosteris. Da kom der en stor kulsort mand og gik forbi. Han så ham, længe før han kom derhen. Den sorte havde i munden et lys, som var tændt i begge ender. c. M. L.
En økse må ikke ligge på bordet, da det betyder noget ondt, derfor hedder det: »Man skal før tage øksen af bordet end barnet af ilden.« J. M. E. T. K. T. Kr. Knud A., Nørbeg. Vinkel.
Man må ikke lade kniven ligge med »æ bid op«, så skjærer Vorherre sin fod. Velstrup. F. L. Grundtvig.
Når man ser en kniv ligge på ryggen, skal man straks vende den om, fordi den skjærer Vorherre i hjærtet. M. Møller.
En kniv må aldrig ligge med skærpen op ad, for det betyder ufred i huset. T. Kristensen, Rønsl. Marie Poulsen.
Når æ barn skriger i æ vugge, og æ køer beser i æ kobbel, og æ kniv ligger på æ ryg, så skal en først rende efter ækniv. J. Jak., Mejlby.
En kniv må under ingen omstændigheder ligge med eggen i vejret. Er den kommen til at ligge således, vil det være mere nødvendigt først at vende den, end tage et barn af ilden, som er falden deri. P. Jensen. J. Madsen.
da.etk.DS_06_0_00412
En kniv må ikke ligge med odden i vejret, for så længe den gjør det, skal Fanden hvile. Sjæll. Eller så længe den gjør det, skjærer Vorherre sig på den. S.-Jyll. E. F. Madsen.
Den gamle bødker hjemme troede, at når han ikke hængte plejlen op på sin plads om aftenen, kunde han ikke komme til at sove roligt om natten, for da skulde han ligge og tærske i sengen. E. T. K.
Når min bedstemoder gik af sin væv om aftenen, lindede hun den, den måtte ikke stå strammet om natten. K. M. Rasmussen.