Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vipstjærten kaldes i Vendsyssel havrpujri. Når den kommer, skal man sæ havren. 1520 og 1521. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01520
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
Imens ulvene var i Vendsyssel, var en kone fra Skarnvad, henne ved Bratten skole, gået til onsdagsprædiken til Elling kirke. Da hun gik ud ad engene, da kom der en ulv og satte tvært over Nørretved enge efter Nielstrup og vilde tage hende. Hun rendte, alt hvad hun kunde, endskjøndt hun var frugtsommelig, og kom ind og fik døren slået i for sig. Men ulven...
Det går ikke an at lade koerne komme ud på græs om morgenen, før rimen er borte, ti ellers kaster de kalvene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01233
Hopper, som er med fol, må ikke spændes for en ligvogn, for sæ får man uheld med føllene. Vendsyssel. Kr. Ostergàid, Ashland højskolc.
Efter hundedagene kommer kattedagene, hvor længe de varer, vides ikke; men de ere mer vanskelige, mere utro. end hundedagene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_01_0_00912
Når der viser sig fremmede sole på himlen, får vi blæst, ligeså Dår der kommer makrelskyer i luften (små lyseblå skyer). Går solens stråler lige ned mod jorden, får vi regn, går de langt ud til siderne, far vi blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Når høstkarlen ender dagsarbejdet, s kul han give sin le tre streg med strygestikken på leens noderside. ellers kan skidt folk tage strøget fra ham, sá at han aldrig mere kan stryge en le skarp. Vendsyssel.
Kartofler gror først, efter at man har begynd! al tage af dem. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_01_0_00201
Når vi kommer til Kyndelmuise, skal det halve af vinterfoderet til kreaturerne være urørt, ei der til den tid mere end det halve forbrugt, bliver foderet for Udt. Vendsyssel. A. 10. Jakobsen., Orritslev.
da.etk.JAT_01_0_00174
Gi de \va awten, a ku kom i mi seng: gi de wa moon, a ku kom op igjen : gi de wa helmis. a ku fo mi løn: gi de wa markend, a ku blyw regtig kjøn. Vendsyssel. N. P. Christensen.
da.etk.JAT_01_0_00053
Min fader, der boede i Sønder-Harritslev sydvest for Hjørring, kom en aften hjem fra kjøbstaden og fortalte, at slaverne i Rendsborg var lukkede ud af fængslet for at drage nord på mod de danske, og de var allerede kommen her over til Vendsyssel. Ja, der skulde endog være kommen nogle til Klosterskoven (ved Børglum) og på vejen have brændt mange steder....
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Aggerbokjællingerne nævner sjælden dagen ved sit navn, men efter hvad der skete den dag og let mindes. Således sagde én: Hvad dag fik du din gris? Der svaredes: Den dag vi fik kål til vor onden. Nej, sagde en tredje, det var den dag, æ baer sked i æ vugge. J. D. Jensen. Vindblæs. 1. I Han herred nævner de altid verdenshjørnerne f. ex.: A skal...
I Understed boede en mand, de kaldte Bikongen. Han havde ikke alene mange bier hjemme, men havde også en mængde ude mellem folk omkring i Vendsyssel. Han havde dem sådan til halvt og fik part i biværket. Gården, han boede i, hed Høj erholt. Han kunde også lokke bier til sig, og der blev sagt, at da han var død, flyttede bierne fra Højerholt. A. H. Nielsen.
da.etk.JAH_06_0_00313
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de...
Syd for Tårs kirke i Vendsyssel boede i gamle dage flere natmandsfamiljer. De boede der i al skikkelighed og bestræbte sig for at blive som folk i almindelighed. Hr. Trap, den daværende præst i Tårs, talte med dem om, at de skulde se at få deres børn i kirke. Ja, det vilde natmandsfolket også; men selv kunde de jo ikke komme i kirke, der vilde nemlig...
Der var en vognmand i Viborg, Kristen Veridelin, han kjørte fragt fra Viborg til Ålborg. En gang var han belæsset mest med uld og havde stort overlæs. Så var det lige i dagningen, men så lyst da, at en kunde se lidt fra sig, da kommer der en person til ham og beder om lov til at komme op at age med. Han kommer op at sidde på det øverste af læsset. Da han...
Mens a var en dreng og tjente her ude i Ovnsgård ved Hvalpsund, da betalte de deres skatter i korn. Så var de ude i Ålborg før jul med skatten, og da var der nogen, der fandt en opsadlet hest på landevejen, men manden var borte, og der var intet spor at finde af ham. Det var nok det første mord, Bitte-Fanden og hans komplot begik. De blev sådan ved i...
