Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
St. Hans nat skal køerne tages hjem af marken, at heksene ikke skal ride dem. L. Frederiksen.
Kommer en tusse i nærheden af et hus, tages den og kastes på ilden, men da den altid giver væde fra sig, får mau næsten aldrig held til at opbrænde den. Så varer det ikke længe, inden man spørger, at én eller anden heks er syg, men får man den brændt, kan man være vis på, at en heks doer.
At møde en kat eller en gammel kjærling tidlig, som tilforn er sagt, er et ondt omen, og den dag må ingen rejse foretages. J. B.
Om Voldborg aften skulde vi alle have en rønnepind i lommen, og den skulde være der bestandig. Der skulde også sættes en rønnepind i en sprække oven over dørene der var jo lervægge, og altid et hul at sætte den i. Så skulde den sidde dér til næste Voldborg aften og da fornyes. Heksene red den aften til Troms kirke at tages til alters, og der var mange...
Til st. Hans aften sætter man rønnekviste over dørene i sprækker og huller for heksene. Når køerne trækkes hjem, pyntes de med rønnekviste, og trækkoen får en kjøn krands på hornene, bundeD af tjærstikker, porspil og rørjnekviste, og hvad kjønt man ellers kan føje til. Sker dette ikke, bruger heksene dem at ride på til Bloksbjærg. Når køerne er kommen...
Man skulde tage tre Grene af tre forskjellige Træer, og de Grene skulde sættes i Kjærnestaven som Kiler for at forebygge, at nogen tog Smørret. De skulde tages på et Sogneskjel for at være rigtig kraftige, og det ene Træ skulde være en Røn. Løjtofte S., Lollands Nørre H. Ane Kirstine Hansdatter, L.-Løjtofte.
Om Graver-Mareu, som boede li9r i Sønderup, troede folk, at hun var en heks. En st. Hans aften stod hendes kjærne og flødekrukke udenfor døren på broen, efter at andre folk var gået til ro. Min broder Hans kom der forbi og så det. Så fik folk bestyrkelse i troen på, at hun skulde hen og kjærne. Eller også, at andre folks flode skulde tages og kommes...
Når heksene rider til Bloksbjærg, hænder det undertiden, at kosteskafterne springer i stykker under vejs, og derfor ser folk efter, at ovn rågen og h viven (kost af langhalm til at feje ovnen med) tages ind, ellers kan de blive ødelagte. Folk plejer også at tage dyrene ind, for at de ikke skal blive oversete af sådan en rytterskare, for så er der intet...
Der skal spyttes i en skammel, som er omvæltet, forend at den må tages op. J. B.
Når nogen var besat af en ond ånd, lagde man gjærne en bibel under den syges hovedpude, lod læse bønner over ham og sørgede for, at der i loftet eller i vinduet kunde findes et lille hul, hvorigjennem den onde ånd kunde jages ud. Dertil hentede man gjærne præsten, som og for det meste fik bugt med fjenden, undtagen hvor der var noget kogleri eller...
Når nogen vil gjøre doner til at fange fugle med, skal hestehårene tages af hesterumperue ved kirken under prædiken, derefter god lykke til at fange fugle. j. b.
Når man tvivler om, at mælken skal tages fra en ko, skal man lægge et stykke blankt messing i spanden og malke på, så kan mælken ikke tages. Mors.
Her i nærheden bor en smed, som har to temmelig gode køer, men de malker vel lidt, og det kommer af, siger manden, at en anden mand tager mælken fra dem. Han har flere gange villet kjobe én af køerne, men forgjæves, og så harhnn villet hævne sig ved at tage mælken fra dem. Når nogen påstår, at det ikke kan lade sig gjore, bliver smeden rasende vred og...
Rosen at læge. Man tage Hyldeblade og Mælk af en rod Ko 1 Pot og koge det i 10 Minutter. Drikkes 3 Morgener ved Månens Aftagen ODD + + + Så kommer den aldrig mere. Horsens. Niels Bybud, Horsens.
Når køerne bliver solskådne, så kan der læses over dem. Der tages sod, salt og peber lige så meget som et hønseæg, og det bliver bunden om halen. Der skrives også nogle kors op og ned ad halen. Poder Mikkelsen, Gadbjærg.
Hos en fremmed bor man altid gå ud af den dør, hvorigjenuem man gik ind, da ellers hønselykkeu tages fra huset. N. Kt. Pederseu.
For let at få smør, når man kjærner, behover man blot at røge kjærnen med ni slags træ, eller også under den at lægge et kors af fire strå at stråtaget, tagne hver på sit hjørne af et fattighus (hospital). F. Dyrlund.
I Ryslinge bor en mand, som er født på Låland, han har fortalt følgende. Da han som dreng tjeute i en gård på Låland, kunde de ikke kjærne smør, og en heks, som boede et stykke fra gården, var mistænkt for at have taget smørret. Der blev da sendt bud til hende om at komme hen i gården; nu havde man den tro, at den, der havde taget andres smør, ikke kunde...
Til Bærtel Overgårds i Krejlijærg var der en hare, som løb i deres gård så tit, og de kunde ikke forstå, hvad det skulde betyde. En dag blev folkene enige om at ville prøve at tage den i et hjørne. Men da de nu kom til at skjelte efter den, var der en gammel husholderske med, og hun tvivlede nok på, hvem det var, så da den kom lige smuttende om ved...
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
