Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da en gartner på Sydhave en aften var kommen i hans seng, hørte han støj og spektakel ude på gulvet. Han troede, at det var nogle andre af folkene, der vilde forskrække ham, og da han havde nogle stokke stående ved sengen, som han havde skovet ude i haven, smed han den ene efter den anden efter det og sagde: »Vil I mig noget, så kom I kuns.« Men nu var...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
I Råsted ved Holstebro var der en gang for mange år siden en gård. der brændte, meu ovnen stod hel og holden uden for garder. Den gang havde man ikke murede ovne i gårdene sådan som nu, nej, mau tog nogle torv og lagde sammen i form af en ovn, så klinede man et forsvarligt tykt lag ler uden på, derpå stak man ild i torvene, der så brændte langsomt; når...
Ovre i Båsted skulde en gård flyttes fra den ene side af åen og til den anden. Det var nok Lille-å, der falder i Skjern-å, Så havde de en gammel lerovn, den vilde de have flyttet hel, og det kunde også ske, da konen var en heks. Hun fik et tøjr på den og trak af sted med den, og pigen havde en pisk og skulde gjenne på den med. Det gik nu så udmærket; de...
Ved Krogbæk findes en kumle lig efter en bagerovn, så som den og kaldes, om hvilken i gement snakkes, at der nissen havde hjulpet sin vært at flytte hans gods hen til en anden by, og ban nu sidst hen bar bagerovnen, vilde han gjøre krumspring med den over samme bæk, hvilket gik så latterligen af, at bonden mod forbud både lo og talede, sigendes: »Det var...
I Hellested sogn sees en høj, som kaldes Hdshøj. Den har fået sit navn af den hedenske skik at brænde lig af mennesker og offerdyr. Ikke langt derfra er en anden høj, som blev gjort usikker af spøgelser, og som efter almuens overbevisning var et skjulested for underjordiske ånder. I det samme sogn, nær ved et sted, der hedder Krogbæk, hæver sig en...
da.etk.DS_07_0_00673
Der var en gang eu mand. der så grumme gjærne vilde have lært at hekse, og da han havde fået opspurgt, hvor der boede en gammel trævl af en gammel kvind, som skulde være meget skrap i kunsten, tog han sig straks på at rejse hen til hende. Han finder hende godt nok og rykker frem med hans ærende, men glemte jo heller ikke at føje til, at hvis hun vilde...
Der var en gammel heks, der vilde lære en ung at ride til Troms kirke på st. Hans aften. Den gamle hun tog hendes bryggekar til hest, den unge flyede hun ovnsragen. Så gik de ud i skorstenen, og så sagde den gamle: »Nu siger vi her op og her ud og ingen steder imod.« Siden hun så kom op af skorstenen, kom hun op til Nørrehavet (Nordstrand), og så sagde...
Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
Det er en gammel kjendt sag, at alle hekse samles hver st. Hans aften enten på Bloksbjærg eller i Troms. Der var en tjenestekarl, hvis madmoder var med i hekselaget, og nu havde han bort sige, at hos hende samledes alle omegnens hekse netop den aften, og så red de på deres limeskafter eller ovntræer eller ildpinde og lignende oven ud af skorstenen. Nu...
Det traf sig ved en udflyttergård til Nimtojt, at harerne var så slemme ved deres kål i haven. Navnlig var der en stor hare, som de særlig lagde mærke til. Den kom der hver eneste aften, og der var udsigt til, at alle deres kål skulde fortæres. Det var de kjede af, og mandens søn, som var en dygtig skytte, besluttede at skyde den. Når han lagde an, satte...
Ane Jespers moder her henne i SJffødstrup kunde skabe sig til en hare. Min kone tjente der i gårdeu for flyttehjorde, og så en dag, hun var ved at flytte køerne og var ved den sidste ko, kom der sådan en sær sortbroget hare og sad og så på hende. Så vilde hun til at prøve at kyle køllen efter den, om hun kunde ikke slå den, men hun kunde jo ikke ramme;...
Derovre i Borup var engang en mands plovjærn blevne stjålne, og så gik han til Præjst-Jens og vilde have ham til at vise dem igjen. Nej, han kunde ikke vise igjen. Manden blev ved at plage ham. Ja, endelig bestemte han så at komme. »Den og den dag skal der være legestue ved Søren Boel i Svostrup«, sagde han, »og så stiller a mig an. som a er fuld, og du...
De sagde, at Anders Fisker i Yding var en friskytte og havde skudt efter alterbrødet. Når han havde rejst en hare, sagde han: De to første spring dem måtte haren have, men det tredje spring det vilde han have. Se så var haren skudt. Om der var aldrig så gal en hund, kunde han gå lige ind til den. Niels Lavrsen i Tåning havde så forfærdelig striks en...
Ane Else, som tjente hos os, mens jeg vat barn, fortalte en gaug, at hun havde tjent et sted i Skjælby sogn (jeg kan ikke længer huske, hvem det var hun tjente hos); men der havde manden altid held med sig i alle ting. tide i bryggerset er der jo de fleste steder almindelig stenbro af små toppede sten ligesom ude i gården, men på det sted, hvor Ane Else...
På en gård i Haderup huserede Fanden slemt i gamle dage, og især holdt han et frygteligt spektakel ude i hestestalden. Omsider kom præsten og skulde mane ham hen, men den anden var ham forstærk, han trængte præsten tilbage, og denne springer nu op i vognen og byder kusken kjøre alt hvad han kan, men Fanden sætter efter ham. Så kjørte præsten over en...
da.etk.DS_06_0_00379
Ojøl præst kjørte på laudevejen et stykke sønden for Åby og havde et par stærke bæster for. flan og kusken var ene i vognen. Lige med ét kunde bæsterne ikke rykke vognen af stedet. Præsten befalede ham da at tage det nærmer baghjul af og så kjøre til. flestene løb nu villig ind i Gjøl præstegård. »Spring nu hurtig af og se at få hestene ind.« De kom også...
Peder Bertram, der havde Katrinelund i forpagtning og var gift med gamle Lautrups søster, kom en aften ridende i Estrup skov ved Sandkulen. Så standsede hesten, og han kunde ikke på nogen måde få den af sted. Han prøvede at ride lidt tilbage og satte atter frem i fuldt spring; men når han kom der til, kunde han ikke få den videre. Så bøjede han sig...
På Meldbjærg spøgede det slemt i gammel tid. Da familien N. flyttede dertil, havde den kun liden ro den første nat; ti det var hele natten igjennem, som om der gik en del små grise og oversnavlede både store og små i deres senge, men ingen ting var at se. Udenfor huset var der altid ved midnatstid en dumpen og dundren, grinen og frisen, og hunden gjøede...
I skjellet mellem Blegetø og Rostrup dei kjørte de om natten og plovede, og efter gammelt rygte kunde der falde en tomme i hånden af dem, der kom der forbi ved nattetid, dersom de kom der lige i tiden på det sted, hvor vejen går over skjellet, og når skovfolkene var der. Så skulde de blive ved at plove en omgang, og da faldt tommen af hånden på dem...
