Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kommer man salt i brønden st. Hans aften, får man godt vand i den det år om. N. P. Chr.
Giver vi en heks, eller én, som vi frygter for kan hekse, mælk, skal vi komme lidt salt deri, for ellers kan hun tage smørret fra OS. P. Jensen.
Når heksene rider til Bloksbjærg, hænder det undertiden, at kosteskafterne springer i stykker under vejs, og derfor ser folk efter, at ovn rågen og h viven (kost af langhalm til at feje ovnen med) tages ind, ellers kan de blive ødelagte. Folk plejer også at tage dyrene ind, for at de ikke skal blive oversete af sådan en rytterskare, for så er der intet...
Maren Hus skulde aldrig gå over en lime. A lagde tit én for hende, men hun skulde altid få sig bojet for at tage deu og sagde så: »Nej, se, her ligger jer lime.« Når en kan komme til at strø salt på deres nakke, når de sidder ued, skal de give tre nyk, inden de kan rejse dem igjen. Men a fik det aldrig prøvet med hende, for a havde ikke mod til det. Chr....
Der var en gammel kone i Martofte, der hed Ma' Oluis, hun var en troldheks. Karlene i en gård stod i porten og var ved at rive hør, og da får de hende at se, hun står og vil ind, men kan ikke. Så siger den ene til den anden: »Hun kan ikke gå over hørfrø.« »Jammen hent en nævefuld salt, og se at få et par korn strøet på hendes hoved, når vi får frøet...
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
Uheld ved Smørkjærningen skyldtes i Regelen Skarnsmennesker, der var i Besiddelse af overnaturlige Evner, og jeg husker, at man altid kom lidt Salt i Potten for en gammel Mand, som man holdt for mistænkelig, når han kom og bad om en Dråbe Mælk, så var han magtesløs i det onde. I Regelen skulde Ophavsmanden jo opdages ved, at en klog Mand eller Kone viste...
I mine uuge dage var der tre hekse i Gimsing. Den ene var Ingeborg Fælled, den anden hed Else Persdatter, og den tredje kaldte de æ gamle Ilder. Hun sagde altid, når hun kom: » Vaer jerbøns, for nu kommer æ ilder.« Hun sagde aldrig goddag, når hun kom ind et sted, hun sagde blot: »Daw.« A har hørt det de hundrede gange, te hun var en heks, og en gang...
Når køerne bliver solskådne, så kan der læses over dem. Der tages sod, salt og peber lige så meget som et hønseæg, og det bliver bunden om halen. Der skrives også nogle kors op og ned ad halen. Poder Mikkelsen, Gadbjærg.
Når en ko har fået kalv, så holdes der en træsko under hagdelen på den og strøes salt hen ad ryggen, og dette gnides ind i huden. Når den første gang skal ud efter kalv, skal der slåes en kniv i bjælken, og den skal den gå ud under. K. Timmermann.
Der skal salt i ilden, når mælken koger over, for yverets skyld. C. Gr.
Når en gryde mælk koger over, er det skik at tage en håndfuld salt og kaste i ilden, for at køerne ikke skal lide nogen skade. Anders H. Poulsen.
I Gamborg var det endnu i tyverne skik, at man st. Hans aften drev køerne hjem i gården og stiltiende bestrøede dem langs ryggen fra bovene til krydset med en blanding af salt, matrem og l'Ønneblade. Rasmus Rosendal, Roerslev.
da.etk.DS_07_0_00865
At spytte, når man haver afskåret negle, ladet sit vand. Ej at lade sit vand mod solen. Ej at se i spejl ved lyvset. Salt, brod og vin holdes for hellige ting, hvoraf man svær ved salt og brød. De vulgi.
Der skal lægges salt på bryggerkarrets kant, enten tre eller fem eller syv små totter hist og her. Mette M. Hansdatter, Verst.
Når pigen brygger, så skal hun kaste et kul der i, så gjørea det vel; kaster huu salt deri, så bliver det klart, kaster hun æggeskal deri, så kan oliet ikke forgjores, kastes solv deri, så bliver det ikke surt. J. B.
Når vi giver mælk bort, skal vi drysse nogle korn salt på ilden, for at ikke den, der har fået mælken, skal gjøre os fortræd for at få smør. P. Jensen.
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
