Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man vil prøve en heks, skal man lægge en saks under stolehyndet. Kan hun sætte sig på den, er hun ingen heks, Vendsyssel. Lærer Thomsen, MøltrujD.
da.etk.DS_07_0_00222
Når neglene er klippede, skal mau slå kors over fingrene for at hindre heksene i at skade vedkommende. Korset tegnedes med saksen tværs over hånden. Afklippede negle skal brændes.
Når folk klipper deres negle, så skal de bag efter klippe i tra?, for at saksen ikke skal forgjøres. J. B.
Første gang efter at koen har kælvet, rykker man den baglænds ud af døren. Dette bruges endnu i eu gård i Himmerland. Det bruges også mange steder at malke over en kniv og sætte en kniv og en saks over døren første gang, koen går ud. Kr. Østergård.
Når en ko malkes første gang efter kælvning, kommes en saks eller kniv i strippen. Derefter stryges koen tre gange over ryggen med en rive, og dertil læses en formular. Nik. Chr.
Når en ko fik kalv, skulde den have en æggeskal fuld af dens egen mælk og ægget med. Dernæst blev der lagt en saks over kors over døren, og så kom der en jønnål i mælkespanden, når den første gang blev malket. Johanne Marie Jensdatter, Jerslev.
Når moder klippede vore negle af, mens vi var små, ridsede hun altid et kors i hver hånd med saksen. Sprang der en hel negl hen på gulvet, tog hun den altid op og klippede den tvært over. Jørg. H.
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i...
En heks havde stjålet et nøgle rodt garn og en saks. Men husets folk mærkede snart, at det var borte. De satte da efter tyven, men da heksen mærkede, at de var hende nær, satte hun nøglet under hagen og stak saksen bag i sin kjole og forvandlede sig til en fugl. Det var svalen, og deraf kommer det, at svalen er rod på struben og har den lange saksformede...
Gamle Mads Klundt i Gudum var meget overtroisk. Ban spyttede alle tider på sine gamle halmvisker, når han smed dem bort, for ikke at blive forhekset. Når han klippede sine negle af, torrede han altid saksen af på ærmet eller bukserne bag efter.
Min moder, der boede i Jels, havde fået skarn ved en finger en anden juledag, da hun var ude efter torv. Den gang hun kom ind, sagde hun til mig: »Kan du tage det væk, der kem ind ved min negl.« Men a kunde ikke se det. Så gik hun i tre dage, og armen svulmede op, og hånden blev helt sort. Da bedstemoder så kom ind at se til hende, sagde hun: »Hvorfor...
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
I Hørdum boede en mand og en kone, de havde ingen børn. Manden var døvstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
Der tjente en pige på Gammel-Steneqe, og hendes saks blev væk for hende en dag. Den var forgyldt fra øjnene til navlen, og hun vilde nødig have været af mod den. Netop samme dag som den blev henne, havde to karle, som begge havde tjent der i gården, været der og besøgt hende, og det var di rimeligt nok, te én af dem havde taget den med sig. Men ham, hun...
