Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
84 datasets found
Organizations: UCLA Danish Keywords: ringer
En præst i Snøde, der hed Vilhjclm, han sad ude på Tranekjær slot og spiliede kort med den gamle general hele ugen igjennem. Om sondag morgen skulde karlen hen og hente ham, og når de så oppe i klokketårnet kunde se kam komme, for det or sådan en frygtelig høj kirke, så begyndte de at ringe. Da sad ban bag i vognen i sine egne tanker. “Hwa, hwa, jeg...
da.etk.JAT_06_0_00623
Pastor Brandt i Kab-up sad en tirsdag i fasten og spillede kort i Hoved kro hele natten og blev ved til op på næste formiddag. Så kommer krokarlen ind og siger: “Det ringer i Orridslev kirke, hvad skal det betyde?” Præsten svarer: “Det er Dævlen besplitte mig nok sandt, jeg skal derhen og tage folk til alters”. Så fik han kromanden til at spænde for og...
da.etk.JAT_06_0_00620
En kone ude fra Drøstrup sagde om provst Damkjær i Kjetrup, at hun var bleven kjed af at høre på ham længere, hun tykte, han var bleven så vag, og han blev ringere og ringere. Degnen, der hed Moller, han sagde derimod, at han bedredes bestandig. Da de nu ikke kunde enes om det, sagde Moller endelig: “Mulig det er med dig som med den kone, der kom fra...
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Og hor' I, hvor de klokker de ringer, og se, hvor den stakkel han springer og la'r sig honnet (honnens) begrave, den stund en anden jeg vil have. Og Gud være lovet, der tog ham. og tak være præsten, der begrov ham. Nik. Christensen.
da.etk.JAT_04_0_00233
Denne underlige skik skal anfores, at når klokkei ringer for en lig, som ingen ligprædiken får, betales til kirken otte skilling danske, men bliver der ligprædiken, får kirken inte;. Højrup 1766. Præsteindb. til Bloch. N. Muller.
Når det ringer over lig, og den store klokke holder først op, bliver det en rig, som skal begraves næst efter. Men linger den længst, bliver det en fattig. D. j.
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01097
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
da.etk.JAT_03_0_00428
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Finger det for oret, kan man ved at tænke på forskjellige ofte udfinde, hvem der taler, for det holder op at ringe, når man tænker på den rigtige. C. L. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00424
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00423
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
da.etk.JAT_03_0_00421
På Bregentved gods ved Haslev boede en gårdmandsenke, der sad småt i det. Hun fik bud fra herregården, at hun næste dag skulde kjøre hovrejse med tre tønder hvede; det var det almindelige hovlæs. Bæsterne var sløje, og vogntojet endnu ringere, så hun vidste ikke, hvordan hun skulde få gjort rejsen. Så siger sønnen, som var nitten år, men stor og stærk,...
Anno 1660 den 20. junius havde vi freds bededag efter den store uro, som har været her på tredje år. — Anno 1654 udi sædetiden in april kunde man kjobe en skjæppe byg for 11 sk. og ringere, en skjæppe rug for 9 à 10 sk., en skjæppe havre for 4 à 5 sk. Arene tilforn ni. 53, 52 og 51, da kostede skjæppen, rug over 3 mark, byg 2 mark 4 sk., havre 1 mark 2...
da.etk.JAT_01_0_01615
Alle anliggender af almindelig interesse for en by bliver endnu bekjendtgjort ved bystævne på Samsø, og enhver by har en budfoged, hvis pligt det er at bekjendtgjøre alt nyt, f. eks. møder, auktioner o. lign. I nogle byer går han fra dør til dør, men i andre f. eks. i Brundby har han en tromme at slå på, når en sag af interesse for alle byens beboere...
da.etk.JAT_01_0_00012
Pastor Clausen i Vorde var så meget en sølle præst og havde så meget en afskyelig kjælling. Hun var ydmyg i det, og når de var til forsamling, og hun sad inde pa bænken og vilde om, mens bordet stod og var dækket, så kunde hun lige tage ved bordet og svinge sig oven over det og så komme ud på gulvet uden at røre ved sagerne. Han var jo forfalden, og det...
Der var en præst i Kongens-Tisted, som havde forskjellige priser på sine ligtaler, og det er der vel flere, der har haft. Så var der to brødre, der ejede en gård i fællesskab og gik sammen, og de var begge ugifte, men den ene var en forrygendes tamp til at spille kort og svire, hvorimod den anden var så gruelig nøje. Så døer ham svirebroderen, og den...
Julegilderne skiftedes hvert andet år. Det var ungdommens gilder. Der var 6 gilder hvert år i julen, og 6 i det øvrige år. Julestuerne holdtes med i det mindste en dags mellemrum, altså f. egs. juledags aften, tredje juledag, femte juledag, nytårsdag, en aften imellem nytår og hellig-tre-konger og hellig-tre-kongers dag. Sommerstuerne var...
da.etk.JAH_04_0_00365
Ingen steder a kjender var det ringere end oppe på Roiun mark. Manden der gik gjærne med en lang kjole, der var knappet helt ned, og ingen bugser var han i. Sengene var der ikke andet i end halm. De fik næsten ikke andet til føden end vand og brød. Skorsten var der snart ikke længere end til bjælken, og så var der sod i den så tyk som denne her bjælke....
da.etk.JAH_03_0_00326
793