Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
136 datasets found
Organizations: UCLA Danish Keywords: ringe
Provst Povlsen i Vestervig var slem til at spille kort. Han kunde sidde og spille løverdag nat lige til om morgenen, han skulde i kirke. Så kommer pigen og siger: “De har ringet sammen”. Han rager da lige kortene sammen og putter dem ind på brystet, og derefter går ban op i hans studereværelse, men glemmer så at lægge kortene fra sig. Da han nu står for...
da.etk.JAT_06_0_01203
Niels Rasmussen Askholm havde været vagtkommandør i 1864. En aften vilde han gå en tur, og da kom han på vejen forbi en gammel afstivet hovedpil, hvorfra en gren ragte i vejret. Pilens hoved antog han nu for et mandehoved, som hængte ned ad på mandens bryst, og han var straks på det rene med, at det var én, der havde hængt sig der. Forfærdet løb han til...
da.etk.JAT_06_0_01166
Hjemme i Sædding boede en mand, der hed Kræ Kjærsgård. Han var meget vittig, og der er mange fortællinger om ham. En morgen, han endnu ikke var kommen op, kommer hans broder ind ad døren, han boede nabo til ham. Da han ser ham ligge der ved konen endnu, siger han, idet ban slår begge hænderne sammen: “Nej, nu har a aldrig kjendt magen”, — “Da kan du her...
da.etk.JAT_06_0_00373
Grarup kirke. Tårnet står her ved den østre ende. Det var i året 1819 i juni måned, at mange skolebørn var ved klokken en aften, da der skulde ringes. Da ringningen var endt, råbte børnene: “Den, der kommer sidst ned, skal Djævelen tage”. Da var der blandt drengene én ved navn Niels, som var lidt troskyldig, og han troede, hvad do andre sagde. For ikke...
da.etk.JAT_06_0_00315
Der var stærk klage over, at folkene på et vist apoek var så sene at få op. En matros påstod, at han skulde nok få dem op. Han ringede sa forste gang og anden gang. Endelig lukker der én et vindue op. “Hvad skal De have?” — “Må jeg bede om for lire skilling lakrits.” — “Er det da sa nødvendigt at få det ved nattetid?* Nej, det var det ikke, det kunde...
Sjælegave var en stud eller en ko, som med stor overtro blev indledet på kirkegården eller og ofte ind i kirken efter et lig. Majgreveoffer, Bonderdrengene plejede at udsmykke de drenge, de havde gjort til majgrever, med sølvbælter, og søndagen efter at de var tagen dertil, løb de fulde og gale samt bevæbnede op til alteret og ofrede, og de andre efter...
da.etk.JAT_04_0_00331
I Vinderslev ringede de en halv time, når én var død, tre gange med to slip imellem. Lige så i Højbjærg.
da.etk.JAT_04_0_00222
Når der ringes sammen til gudstjeneste, tager mange gamle og en del yngre mænd til hatten, så snart det første klokkeslag lyder. Forhen bøjede de gamle i kirken altid deres knæ, når Jesu navn blev nævnet. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
da.etk.JAT_04_0_00219
Når vi skulde kline, blev vi pyntede om aftenen og fik linet på, og så lå vi med det om natten. Klokken to, tre kom de og kaldte på os, og så begyndte vi at kline. Karlen havde en lerbør (et bræt med stænger i begge ender) at bære lepet til os på. Vi frøs jo i det kolde ler, og så kom de med varmt øl, vi skulde have at drikke. Når tiden kom, fik vi en...
da.etk.JAT_04_0_00099
Når der ringes fer en død, og klokken lyder meget klart, da skal der snart dø nogen igjen. Klokken går så liget, siges da. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01554
Undertiden har jeg syntes at kunne høre kirkeklokken ringe, og den ringede dog ikke alligevel, men så spørger vi snart lig. Det har truffet sig, jeg har sagt: “Hys, ringede klokken ikke”, og man har svart nej. Men hver gang det sådan er kommen mig for, har det også indtruffet, at der er bleven mældt lig, undertiden endog før aften. Lærer Nielsen,...
da.etk.JAT_03_0_01551
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422
Pa en herregård nede ved Nymindegab havde de i hovtiden en vogn. der blev trukken op som et urværk, og når den havde kjort en mil, så ringede den, og så kunde den ikke kjore længere. gfi 0g 37. Anders Blelde, Rådvad mark.
da.etk.JAT_02_0_00037
Hvem, denne bog stjæl, er en tyv, i gallen skal han lade sit lyv, og der skal ringes for hans sjæl med en kallhool å en tyrhæel (tøjrehæl). Lime.
da.etk.JAH_06_0_00963
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Pastor Christensen i Tim kunde ikke lide, når bønderne hilste på ham uden for kirken, at de så blot stod og pirrede med luen. En dag, da han kom, og de som sædvanlig stod og blot førte hånden til hovedet, lod han armen gå hen over hovederne på dem ug ragte deres hovedbedækninger af til hobe, idet han sagde: “Op med kabudserne!” Pastor Jakob Hansen, Husby.
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
da.etk.JAH_06_0_00857
Vi havde også en gammel præst her, som hed Vibe, han var provst Gregersens formand. Nederst i præstegårdshaven er der nogle damme, og der var han altid så ivrig i at grave. Endogså om søndagen, når der skulde være gudstjeneste, kunde han ikke lade være, andt end han skulde forst en vending derned og grave. Når så degnen ringede første gang, så han sig...
da.etk.JAH_06_0_00830
En bornholmsk lærer var en ivrig fisker. Så en dag i sommertiden var han også ude, men det blev vestenvind, og han kunde ikke komme i land. Det var nu meget uheldigt, da han skulde i kirken til et bryllup. Efter den største anstrængelse nåede han dog at komme i land og kommer op til kirken, hvor præsten og brudefølget var komne og stod og ventede på ham....
da.etk.JAH_06_0_00692
Min bedstefader og to mænd til havde været til Hundslev (Hjallerup) marked og red hjem ad om aftenen. Da de kom til Hammer, var de noget af hestene. De to andre var et par gudsforgåene kroppe, og den ene siger, idet han pegte på kirken, at det hus der var ikke bygget på harefødder. Den anden sagde også noget slemt noget; men min bedstefader sagde ingen...
da.etk.JAH_06_0_00406
793