Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Heksene blev spurgt om, af ham, der lærte dem hekseriet, enten de vilde give, eller de vilde have. De vilde hveren have, og derfor blev de altid fattige, for den, der vil have, den trænger jo. Mange har undret sig over, at heksene var fattige, men det er altså let forståeligt. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
De forsvor deres dåb, når de lærte heksekunster, og der for skulde de omdøbes. E. T. K.
da.etk.DS_07_0_00496
I Hundslev ved Kjerteminde var der en ful heks. En gang kom der en pige til hende, som hun skulde helbrede for en sygdom, hvilket hun også gjorde. Da pigen var bleven helbredet, spurgte heksen hende, om hun ikke havde lyst til at lære heksekunsten, hvortil pigen svarede ja. Derpå kom heksen med et harehoved på et fad, det skulde pigen kysse, ellers kunde...
Gamle folk har fortalt om en kvinde her i Rude, som kaldtes Grete Dejle, og som var en slem kumpen, for hun kunde hekse. Man har mere end éa gang set hende fare op gjennem skorstenen på sit kosteskaft. Hun havde to sønner, som hun lærte sine heksekunster, og somme tider kunde man se de to fyre gå ude på agrene og æde græs ligesom kreaturerne, derfor...
En mand på en herregård havde en sti over hans mark og vilde gjærne have den aflagt. Så træffer han en gang smeden inde midt i kornet og giver ham nogle prygl. Men nu lavede de brændevin på gården, og så blev det rent spliudergalt, det slog hatten af, og et par karle blev noget skoldet af det. De prøvede det anden gang, men det vilde ikke gå. Så var der...
Der var en gammel kone her i Kandstrup, de kaldte hende altid faster, og hun var en heks. Min moder havde en kalv, og det sted, hvor heksen var fra, havde de også en kalv, meu den var ikke så god som vor. Så kom faster en dag og spurgte, om hun måtte have lov at se vor kalv. »Ja, den står da til syne«, siger min moder. Så gik hun hen og strøg på den, og...
I Shanderup, Gjern sogn, boede en gang en kone, som kunde hekse. Hun havde kun én søn, og han lærte nogle slemme kunster af sin moder. Da han kom ud at tjene for karl, havde han om aftenen stor morskab af at give sig til at pibe, ti da kom der en masse rotter op af deres huller, og de lob rundt om i stuen, så kvindfolkene forskrækkede lob ud. I marken...
En kone gik omkring og bad om noget til jul. Så kommer hun ind til en anden kone og siger, at dersom hun vilde give hende hus i nat, så vilde huu lære hende noget, hun kunde have nytte af længe. De skulde da fulges ad og tage en tredje kone med dem. Så gik de til Skjærum kirke ved midnatstid, og der daudsede de avet om på kirkegården. Så blæste de i...
I ældre tid drog de til Bloksbjærg og fik salve af Djævelen til at smøre skydsel og rage i, og så foer de lige op gjennem skorsteuen. Et sted så pigen det, og kun fik også lyst til at smøre skydsel eller rage, a véd ikke, hvilken af delene det var, og så foer hun bag efter og kom til det samme sted som konen, lige te det susbj. Hun var ikke kommen hjem...
En mand i Jævne havde eu lille pige, som tit besøgte sin bedstemoder, der kunde hekse. Pigen lærte så nogle af bedstemoderens kunster. En dag sad hun ene hjemme med sin fader, og hun sagde da, at hun kunde malke mælk af fire strikkepinde. Det vilde faderen nok se, og pigen stak så pindene i loftet og begyndte at malke. Da hun havde malket noget, sagde...
Der var en gammel kjælling i Iglsø i Vestervelling, de kaldte Heksekaren. Hun kunde malke mælk af en syl og deslige ting- Så var der en fattig dreng, der var født op på sognet, han sagde, at han vilde lære at hekse, for ellers blev han aldrig til noget i verden. »Når a får det lært«, sagde han, »så skal a nok lære deher storehanser at makke ret, der nu...
Min Bedstemoder, en 99-årig Kone i Vester Åby på Fyen, lærte mig at dølge Blod, og hun sagde, at hun selv havde brugt det, men føjede til, at det var noget, jeg ikke skulde give mig af med, for det var ikke ret. Formularen var sådan: Dette Blod stille stå, ligesom Jesus fordum stod ved Jordans Flod, da han sig døbe lod. Det var sikkert, det hjalp, føjede...
En gammel kone i Vole fortæller, at hendes moder en gang var så ilde plaget af ringorme, men så var der en tiggerkoue, som lærte hende, at hun ni morgener i træk skulde på fastende hjærte dyppe hendes slikfiDger i munden og med den kjøre avet om på ringormene, imens hun sagde: De ringorms døtre de var 9, de 9 var de 8, de 8 var de 7 ... de 2, de 2 var...
Marekorset. Moor, moor, hvi vrier og piner du hende så hårdt, blev du ikke født, da hun blev født, skal du ikke dø, når hun skal dø. I navn G. F. . . . Der fissies på mellemgulv og mave, mens dette siges. Degnen Christensen i Rude gik ned til en kone i Stubdrup og lærte det, og så gik han hen og brugte det til hans søster, hun boede i Himmerig henne ved...
En pige havde bylder på benene, og så gik hendos husbond til en klog kone for hende. Hun gav ham det råd, at pigen skulde gå udenfor gården om aftenen og spytte gjennem en syring, og hun skulde samtidig sige et vers, som konen lærte ham. Det lød sådan: Jeg tager mine bylder, mit skidt ud af mine ben og sætter dem ind udi stok og sten. Hun var fra...
Peder Jensen i Dons havde det så stærkt med næseblod, og hver gang næsen blødte, skulde de over til Almind degn, han hed Kristeu Broudum og kunde stille blod og løbske heste og var i det hele klog. Han skrev en seddel, hvorpå stod: Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Kristus drog over Jordans flod. I navn..... Men så lærte de hnm kunsten af, og...
I Silkeborg-egnen tjente en karl, som var forelsket i en pige, men hun vilde ikke have ham. Så gik han til en klog mand eller kone, der lærte ham at tage en hugormebråd i munden, når han kyssede pigen. Han fik også fat i brådden og fik lejlighed til at kysse hende, og fra den tid vilde hun have ham, så de blev gifte. Men konen, som har fortalt mig dette,...
Eu gammel kone, der boede i Fuglsang, bun forheksede pnesteus kjøreheste. han havde at kjøre til Egtved med. A véd ikke, hvor mange gauge hun gjorde det. men sá såre han kjøbte et nyt par, så stuvtedb de. Præsten vilde på ingen måde tro, at der var hekseri til, for det var i den rationalistiske tid, men endelig fik karlen magt med ham og tik lov til ut...
Min formands kone blev en gang forgjort, mens de boede i Uldum. De skulde hen til barselgilde ved deres nabo. Men hun vilde ikke vel have været der hen, da hun havde sådan slet tro til de folk. Hun kom der dog alligevel, da det var hos deres nabo. Så sad hun og tænkte: »Her sidder a nu mellem alle de Uldum hekse.« Da hun gik hjem, gik hun over noget, der...
Povl Gassi fra Nissum kunde få en stendyuge til at løbe ud fra hinanden på agreue, og han kunde samle stenene igjen. Han kuude få et par ristøjr til at stå op på enden og slås som to slanger, og få to køller til at stå på skafterne og slås med hovederne. Så var dtt en markedsdag, folkene skuhh- til marked i Lemvig, og da vilde han så gjærne have noget hø...
