Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
35 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: kreatur
Heksene har brugt at sætte noget ind under et dørtræ, når de vilde gjøre foitræd. Så mistede folkene et kreatur. Ane Lavrsdatter, Tåning.
da.etk.DS_07_0_00744
I Salling, Hillerslev sogn, var der i gamle dage meget slemt med hekse, og der var tiere koner, som folk helt godt vidste var hekse. Om morgenen tidlig, når pigerne gik ud at malke, så de efter, hvorledes heksene sad og red på vangeleddene og brugte deres kunster. En gammel mand har fortalt, at da de Salling bønder en morgen kjorte til hove, mødte de en...
da.etk.DS_07_0_00468
Når man vil forgjore Kreaturer, tager man Hårene af Yveret på Kreaturet for og bag og prikker det ind i Dørstolpen. Så længe den sidder der, skal denne Mand ingen Smør få, Fanden holder det borte. Niels Hansen, Bybud, Horsens. Horsens.
da.etk.DSnr_06_0_00572
Et sted i Stjær var en bås, hvor hvert kreatur, som stod der, døde, når det havde været der en tid. Denher heksemester havde tjent der for karl, og da de nu beklagede deres nød for ham, sagde han, at de skulde tage tre alen jord af den bås cg komme frisk jord i steden. Da de gjorde det, kunde kreaturerne lige så vel stå i den bås som i enhver anden. Man...
Mikkel Bødker havde mange urter liggeudende oven på et skab i hans værksted. A skulde stryge stave for ham, og så kom a tit derom og så meget af hans handel. A brugte også hans botteslikker, som han kaldte den. De uiter havde takkede blade som kindtænder i et kreatur, men han vilde ikke sige, hvad det var for nogle. Lars Nielsen.
da.etk.DS_07_0_00747
Den gamle pastor Åboe i Kragelund havde lige godt tro til de kloge folk. Lige så såre et kreatur blev sygt for ham, sendte han bud efter en klog kone, der boede omme i byen, og hun kunde læse over det og signe. En præst i Gjødvad var ikke sådan sindet, for en dag, han ikke var hjemme, og en ko blev syg, sendte folkene bud efter en klog kone, og koen kom...
da.etk.DS_07_0_00176
I en gård i Skyum var der tre søstre, af hvilke de to havde lært at hekse, men den tredje, Kirsten, havde ikke lært det, kunde nok heller ikke lære sådanne kunster, fordi hun var den førstefødte. Beboerne havde i den tid meget vanheld med deres kreaturer, hvoraf flere tit blev pludselig syge, uden at nogen kunde forstå, hvoraf eller hvorledes sygdommen...
da.etk.DS_07_0_00764
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Der var en gammel Kone i Øster-Hæsinge, de kaldte Anne Rasmusses, og hun var almindelig anset for en Hegs. Min Bedstemoder fortalte, at hendes første Mand en Dag sad og tog hans Skjæg af, og da så han, Fårene var i Haven. Hun var ung og rask og lob ud efter dem. Men da hun kom ud, var der ikke Får der ude, og så blev hun syg, og det var jo Hegsens Skyld....
da.etk.DSnr_06_0_00538
En mand i Børsmose var noget gudfrygtig og passede hans gård godt, men det vilde ikke lykkes for ham alligevel, og alting svandt, om det så var hans korn på loftet. Det ene kreatur dode efter det andet, og smør kunde de ikke få. Hau troede jo ikke, deher hekse kuude gjore noget, men det var endda én af dem, der gjorde det. Så rådte hans nabofolk ham til,...
da.etk.DS_07_0_01411
Første Gang man mister noget Kreatur, efter at man har kjøbt og er flyttet ind i en ny Værring (o: Våning), skal det være bedst, at det er et Talledyr (o: et Dyr, der ved Slagtning giver Tælle). Helium S., Dronninglund H. Rebekka Karlsbjærg, Helium.
da.etk.DSnr_06_0_00694
Når udyr nedlægger noget kreatur, vender da ryggen E. T. Kristensen: Danske sagn 49. af det i nord, efter at udy)et er bortgået, vil skytten ej våge over det, ti de siger, ban (udyret) ej mere kommer til det ådsel; men vender ryggen i sønder, når udyret er gået bort, våger de gjærne og er forsikrede, han kommer igjen til ådselet. j. ]}.
da.etk.DS_07_0_01255
Når et kreatur er forhekset, skal det kunne hjælpe at give det nogle spåner arvet sølv. j. p. Bønding.
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Der boede to mænd i Tofte, og den ene tiltænkte den anden, at han vilde forgjøre hans kreaturer. Han mistede 22 kreaturer i to år. Så søgte han en heksemester i N.- Kongerslev eu gang, han havde en stud, der var meget syg. »Der har du så noget i en flaske«, sagde den kloge mand, »og nu skal du gå hjem og give studen det. Men du skal lukke døren fast i,...
Søren Madsen i Limskov han havde nogle Kvier, der fik Jeddervol. Han fik så Råd for det, og det bestod i, at han skulde skrive noget oven over Indgangen til Kreaturet på Dørkarmen. Det hjalp. Kvierne kom dem. Det Råd stammede vist fra Jens Kusk af. Jeg var kun en Dreng den Gang og kan huske, det stod malet over Døren med Kride. P. Simonsen, Mølholm....
da.etk.DSnr_06_0_00833
A havde en søster, der var så svag i mange år, og da så Henrik Knude rejste ned til Vindblæs-konon for hans kreaturer, skulde han også spørge om råd for min søster. Den kloge kone gik nu altid ind i en anden stue, når de havde spurgt hende til, og da hun så kom tilbage, sagde hun, at min søster var held. Henrik sagde nej, men hun blev ved sit. Hvad råd...
Når Vendelboerne får et nyt kreatur, hvisker de følgende ind i øret på det, for at det ikke skal løbe bort: »Hør, bitte N. N. (navnet), her skal du gå og her skal du vær', hvor du er kommen fra, er gården ød', folken' død' og husen' ned', der skal du åller ker' dig efter mer'«. I navnet F., S. og H. Nik. Chr.
En mand ude ved Hårby bro mistede flere kreaturer. De kunde være raske om aftenen og ligge døde om morgenen. Så søgte han til Per Jakobsen i Svejstrup. Han spørger, om han havde ingen mistænkt. Nej. »Du må da have nogen«. Ja-a, én, men han turde ikke sige det. Per Jakobsen lovede ham, at han skulde nok få det at se, for når han tog en skank af det...
da.etk.DS_07_0_01081
Fn mand i Gudum havde det tilfælde, at ban mistede sin besætning tid efter anden, enten lå der en hest og var død om morgenen, eller der lå én af hans køer. Han mistede på den måde næsten hele sin besætning to gange, men der var aldrig mere end ét kreatur ad gangen, der døde. Derover blev ban helt fortvivlet, og en dag, som han var i Ålborg, vilde han...
98