Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Provst Mørch i Barmer holdt en søndag en ganske udmærket præken i Sebberkloster kirke. Da de så gik ud af kirken, var tilhorerne helt optaget af prækenen, og nogle fremmede, han havde, gik ved siden af ham og udtalte deres store henrykkelse over, hvad de havde hørt. Så sagde han, efter at have gået og hørt på deten lidt: Puha, ja den var varm, men det...
A gik til præst hos pastor Lassen i Kollerup. Når a mødte om morgenen med de andre konfirmanter, skulde a ind og trække ham i hans klæder. Han betroede ikke sin kone til at trække sig i dem. Når vi så var færdige med det, råbte han til konen: Mo'r, mo'r, skjær os et par stykker smørrebrød og kom med de to glasser. Så skulde vi have en bid mad, og så...
Pastor Clausen i Vorde var så meget en sølle præst og havde så meget en afskyelig kjælling. Hun var ydmyg i det, og når de var til forsamling, og hun sad inde pa bænken og vilde om, mens bordet stod og var dækket, så kunde hun lige tage ved bordet og svinge sig oven over det og så komme ud på gulvet uden at røre ved sagerne. Han var jo forfalden, og det...
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...