Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg var en gang nær ved at have blevet slemt ræd, men det gik endda over igjen, som jeg nu skal fortælle. Jeg var kjørende til Stistrup mølle, og det blev noget sildig for mig, og temmelig mørkt var det. Nu faldt min vej forbi Fovlum kirke, og der uden til kirkegården vidste jeg, at der var en stor gravål, som efter folks sigende havde været en...
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
I Guldager sogn ligger en gammel gård. som kaldes Havgård, den ligger kun et godt bøsseskud fra æ Kløww1). Her boede for ikke lang tid siden en mand, som kaldtes Niels Bows eller Niels Havgård; det første navn havde han fået, fordi han havde stjålet et par bugser, som han blev trukken af nede i Hjerting, så han måtte gå barbenet hjem; det andet havde...
Gamle-Erik, der boede i Foerlev, han var er. håndfast mand, og han tortalte, at i hans ungdom kunde de ikke vel komme hverken frem eller tilbage fra Århus for onde mennesker. En gang, da han kjørte hjem og kom til Stillingsdams bro, kom der en ud til ham og sagde, om han kunde ikke slå ild. Det var gjærne deres måde, når de vilde anfalde folk, for at se,...
Ved et rejsegilde i 1877 på Astrupgård ved Jyderup blev gildet ikke holdt ved selve den nys opførte bygning, men i Jyderup. Men for dog at have noget at holde gilde over, påtog en rask murersvend sig at være præst og vie et par, hvis bryllup så kunde fejres. Et par karle stak et par blomster i håret og trådte frem for præsten, der da tilspurgte som...
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk...
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Den skorpe, små børn har i hovedet, kalder de kaj. Det måtte ikke smøres af, for så tog hjærnen skade, barnet tabte hukommelsen. Når håret begyndte at gro, smurte de det omkring i kanten med madfedt uden salt, og så gik skorpen endelig af. Der kunde også gå utøj ind under den. Derfor vaskede de med sæbevand omkring i kanten og brugte dertil en lap. Ane...
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...
Når en hest kløer, og hårene går af. Tag stødt svovl, spanskgrønt, gammel smør og bø3sekrud og kom det iblandt hinanden og gjør en salve deraf og tag menneskepis der iblandt; klippe hårene vel af på samme sted og gjør en skarp lud og to såret dermed, så foigår det.
Hvad skade nogen hest haver, da brug efterskrevne middel. Drag af hesten på den sted, han haver skaden, tre gange så mange hår, som du kan holde imellem to fingre, og sig: I navn G. F., S. og Å., og skal du først gjore tre kors over hesten, forend du bårene vil aftage. Indvikle samme hår udi et stykke papir og gak til et abildtræ imod solens opgang og...
Eller: Af patientens hår, som kan være på hans ganske liv, af hvert noget lidet, dertil beskjaore neglene af hænder og fødder eller skrab lidet deraf, giv det tilsammen i en linned klud, gak så til en hyld, som står mod solens opgang, og bor et hul deri imod solens opgang ind til marven, stik kluden deri med neglene og håret, gjør en nagle af hagetorn og...
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
I et lille hus vesten for Storholmgårdene i Ràsted boede for en 50 år siden en kone ved navn Met Lasses, som var en forvorpen heks. En gang var hun bleven fornærmet på konen i det gamle Tranested, der nu er ødelagt af flyvesand, fordi denne havde nægtet at give hende mælk i sin kande, og efter den dag blev mælken af Tranestedets køer så sej og...
