Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
26 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: bryde
Når man møder en heks på en korsvej, skal man ganske vist bryde sine ben inden aften. J. B.
da.etk.DS_07_0_00701
Man bryder eller gjennemstikker skallen, når ægget er ædt, ti kunde tryllere gjøre meget ondt dermed, og at det ej kom nogen til gode. Vist nok. Så længe æggeskallen er hel, kommer ej ægget maven til gode. De vulgi erroribus.
Ligesom man skal bryde alle fiskeben af frygt for troldfolk, så og sildeben. J. B.
da.etk.DS_07_0_00455
Fiskeben skal brydes af frygt for trolddom. J. B.
da.etk.DS_07_0_00454
En mand gik og harvede på marken, og en tøs, han havde, gik ved siden af og vogtede høvderne. Så kom hun til at sige, dede hun kunde nok malke af en harvetænd. Ja, da vilde han nok se det, så knude hun malke af den røde ko. Hun malkede også, men så sagde hun, hun var ræd for, den skulde gå til. "Ja, det kan være det samme", siger manden "Koen er min, og...
da.etk.DS_07_0_00577
Man må ej stå og snurre med en stol, ti den første, som går der over, bryder sit ben, om han ej tilforne spytter. j. B.
da.etk.DS_07_0_00828
Allerede i mange år havde Ane Klemensclatter været i ondt ord i Brigsted, ti når enten hest, ko, svin eller barn blev sygt, var det almindelig mandstale: Har I ej gjort Ane Klemens imod? Dog anså Hans Juel — han har selv fortalt mig det — hende ej for at være så ganske slem. Han mødte hende en morgenstund nede ved Sandbjærg, da han skulde kjøre til Århus...
da.etk.DS_07_0_00009
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
da.etk.DS_07_0_00132
I Shanderup, Gjern sogn, boede en gang en kone, som kunde hekse. Hun havde kun én søn, og han lærte nogle slemme kunster af sin moder. Da han kom ud at tjene for karl, havde han om aftenen stor morskab af at give sig til at pibe, ti da kom der en masse rotter op af deres huller, og de lob rundt om i stuen, så kvindfolkene forskrækkede lob ud. I marken...
da.etk.DS_07_0_00524
I Ryslinge bor en mand, som er født på Låland, han har fortalt følgende. Da han som dreng tjeute i en gård på Låland, kunde de ikke kjærne smør, og en heks, som boede et stykke fra gården, var mistænkt for at have taget smørret. Der blev da sendt bud til hende om at komme hen i gården; nu havde man den tro, at den, der havde taget andres smør, ikke kunde...
da.etk.DS_07_0_00624
Der boede for mange år siden en heks i en gård i Jebjærg, og hun kunde blandt andet stille to gafler op i eu bjælke og malke mælk af dem; hun kunde kurere kreaturer, n'r de havde fået skarn i dem, og hun kuude omskabe sig i mange forskjellige dyrs lignelse. Hele byen frygtede bende, men ingen turde sætte sig op mod hende. Så boede der en gammel Nordmand...
da.etk.DS_07_0_00283
En mand i Jævne havde eu lille pige, som tit besøgte sin bedstemoder, der kunde hekse. Pigen lærte så nogle af bedstemoderens kunster. En dag sad hun ene hjemme med sin fader, og hun sagde da, at hun kunde malke mælk af fire strikkepinde. Det vilde faderen nok se, og pigen stak så pindene i loftet og begyndte at malke. Da hun havde malket noget, sagde...
da.etk.DS_07_0_00579
Eller. På en seddel skrives følgende ord: Sidder du her, du jordlesteu? Ormeu bryder under mit ben. I navn G. P... Sedlen syes fast i hattepullen eller hovedtojet, og patienten går en torsdag, søndag og tirsdag morgen før solens opgang til en jordle sten (o: en jordfast sten eller markskjelsten), hvor formelen da fremsiges. Lærer K. Gjørding, Skast. Stod...
da.etk.DS_07_0_01632
Moderens opstigeise. Barnemoder, jeg sætter dig på din egen stol. Jeg forbyder dig N'.a ben at bryde, hendes kjød at slide, hendes blod at røre, indtil jomfru Maria føder flere sønner, det sker aldrig, at jomfru Maria føder flere sønner. I navn G. F., S. og fl. Å. Barnemoder, er du her inde, jeg skal dig overvinde med de ti fingre og tolv gode Guds...
da.etk.DS_07_0_01610
At forfare, om et menneske er forgjort. Tag ren aske og lad i en potte, lad den syge lade sit vand der på, tildæk samme potte og lad den tørres af sig selv imod solen, lad asken siden af potten og bryd den sonder og fra hinanden. Er det menneske forgjort, da finder du hår at fremvokse, og det er et vist tegn, at samme menneske er forgjort, mens er det en...
da.etk.DS_07_0_00886
En gård her i egnen blev flyttet ud for nogle år sideu. Da de brækkede stuehuset ned, fandt de et kokhoved, godt indpakket i papir, stukket ind ved en lægte under taget fra loftet af. De gamle folk, som havde boet i den gård, var en del overtroiske, men der vide3 ikke, i hvad hensigt det sad der. Manden, der har fortalt mig det og selv var med til at...
Der var en kone i Elling, som forstod sig på at holde hus. Til davre fik folkene hver morgen en vindtørret (eller roget) sild, som de ikke måtte bryde benene itu på. Én af karlene fattede mistanke og stak forsigtig en knappenål ind i benene, hvorved han blev fuldt overbevist, da han vedblev at få den fisk med nålen i rygraden. En løverdag morgen brød han...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« — »Hvis er den?« — »Det er vor nabomands.« — »Ja,...
Der var en kone her på Fyen, som gav sine folk så mange sild til foden. Da det nu lakkede mod den tid, da sildene var ved at slippe op, så skulde der jo spares, så at folkene, som før havde fået hver en hel sild, fik kun en halv hver. Tjenestekarlen, som holdt meget af sild, var ikke vel nøjet med det. Hans madmoder, som mærkede det, går hen til ham en...
da.etk.DS_07_0_00463
En fynsk sadelmager har fortalt, at da han for nogle år siden var soldat, ?tod han en gang på vagt i en skov ved Frederiksværk. Da løb en hare tæt forbi ham og lagde sig lidt derfra. Han gik hen og jog den bort med en sten, men den kom igjen og lagde sig på samme sted. Sådan kastede han flere gange efter den, og den kom al tid igjen. Den løb nogle gange...
da.etk.DS_07_0_00050
45