Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En bonde skulde årlig levere noget smør i landgilde til herremanden, mon det vilde han helst selv beholde og tik da spekuleret ud. hvordan han skulde bære sig ad her med. Han far vejet af så meget, han skulde af med, og så går han med det op til herregården, hvor fruen kom for at tage imod det. Nå, det var ret, Hans, så kommer han mod hans smor. Ja,...
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
Den vestlige del af Dronninglund præstegårdsmark er for få år siden frasolgt. Den består af lyngbakker, og tidligere har disse været begroede med skov. Det fortælles, at brigader Halling sluttede overenskomst med præsten i Lunderager om, at præstegårdens skov skulde overlades brigaderen til fri afbenyttelse, imod at denne årlig leverede præsten af...
I Fuglsø går oldermandsbetjeniagen ej årlig om, mon én mand er stedse oldermand. Dette befinder byen sig- vel ved. E.G.Begtrup.
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
En herremand på Fyn gjorde årlig et stort middagsgilde for godsets pæne folk. Til det kom præsten da også; men han satte blot pris på god levemåde og tog derfor altid bort strags efter middagsbordet. Så en dag, da de lige havde spist, sender han bud efter Mads, om han vil spænde for, og da Mads holder for døren, og han kommer ud, er det temmelig mørkt....
Præsten i Røgind havde været præst i Grønland. Han var ikke meget klog på landvæsenet. Han havde skrevet i hans bog, hvor mange køer han havde, og de var allesammen i tøjr. Når der så kom én løbende ind i gården, sagde han, at det var ikke hans, for den var ikke i tøjr, det stod i hans bog. De skulde have to får årlig til slagt i præstegården, men de...
En gårdmandsenke i Vinum sad på ophold hos sin søn. Blandt andre ydelser modtog hun årlig en side flæsk saltet og røget. En nat drømte hun, at en mand fra Drengsted stjal det fra hende. Hun vågnede og var meget forundret over den drømmen. rejste sig og så efter flæsket. Det var borte. I en fart fik hun hele gårdens mandskab på benene. Ingen af dem havde...
Nis Nissen, der ejede Spøtrup og ligger begravet på Rødding kirkegård, opstaldede 200 stude årlig og drev op til Holsten med. Han havde en umådelig stærk karl til at følge med sig, for den gang var det usikkert at rejse med penge. Dem havde han i fustager, som et par karle kunde rulle op i vognen, når han havde fået studene solgt. Men denher stærke karl...
Faddergilde holdes den dag, barnet bliver døbt. Ostegilde< holdes hos læreren, når pigerne fra gårdene bringer ham mælk. Smedegilde holdes af bysmeden en gang årlig. Lærer Larsen, Marstal.
Husmændene kommer sammen en gang årlig til stokkegilde (den lille stok).:. Der gjøres aftale om, hvor meget en mand skal betale i mulkt, hver gang en ko eller et får slipper løs og kommer på fremmed jord. De har en firkantet stok, omtrent 3 alen lang og et par tommer tyk på hver led. Derpå har hver mand en rubrik med hans navn, og hver søndag gjøres...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Amtsforvalter Hans S vanholm ladede et skib med sand og lod det assurere højt og forlise, hvorimod han sendte kornet til fjenden. Derfor måtte han en dag årlig på kongens fødselsdag gå i slaveriet, hvorimod han den øvrige tid havde lejet en i sit sted. Han var en rytter fra Svanfolk, havde ingen børn, og hans broder arvede hans formue. Hans broder Hans...
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
Knud Skjælder har boet i et af Rathlousdals huse og haft det i fæste, men om han er der endnu, véd a ikke af. Greven skrev selv fæstebrevet, og deri stod, at han skulde gjøre 30 dages arbejde og levere 30 stegekyllinger. Så havde han også en høne, der rugede kyllingerne ud, og han fik dem samlet alle 30, da de var en tre dage gamle, og gik nu til...
De har her fra gammel tid haft bytyr og har endnu. Hver mand giver årlig 1 fjerdingkar byg for hver ko. Det er for den ene som for den anden. Tyren skifter plads hvert ar. Nar a nu har den i ar, far a af enhver ko, mændene i byen har i klove, et fjerdingkar byg. Det skal betales hver hellig-tre-kongers dag, og da holdes der tyregilde. Hver mand moder med...
Frands Larsen, dei havde været tjeuer for kammerjunker Finecke, og derefter årlig erholdt 50 rdl. og en del bøger, nærmest kunstbøger, kjøbte en lille gård i Rostrup og var til hjælp som doktor, dyrlæge og andet. Han havde eu hingstplag, som stod tøjret på græs i hans mark. En knægt fik lyst til at skjære tøjret over en nat, for at den skulde lube op på...
Jeg var bestyrer af et teglværk, der lå mellem Skjærup og Store-Velling. Her havde jeg fri bolig i et hus lige ved teglværket. Når jeg om natten lå og passede ovnen ved den østre side, hørte jeg, at der fra den vestre side af ovnen kom nogen gående langs med nordsiden med trin, der drønede som en brolæggerjomfru, bearbejdet af fire mand, ind til ovnens...
Peder Skram har lige til vore tider haft for skik årlig en gang at besøge sin gård Urup. Det er ikke ret længe siden han var der. Da hans vogn kom rullende ind i gården, troede beboerne, at det var almindelige fremmede, og manden ilede ud for at modtage dem. Men han kunde ingen få øje på; alt var forsvundet, mens han fra sin stue var løben ud på trappen....
Der var stort selskab hos major Krabbe på Torstedlund, og iblandt anden mad var der da også kjod på bordet. Datteren på gården var der så uheldig at få en klump kjød i halsen, som de sad og spiste, og hun kvaltes af det. Så blev huu nu klædt hen som et andet lig, og kisten blev så sat op i kirken. Fire dage efter, da degnen i Arestrup en aften var ude,...
