6 datasets found
Danish Keywords: vente ringe
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
da.etk.JAH_06_0_00857
Der var en doktor i Hammel, der hed Bredenfeld, han var doktor for Frisenborg og var en meget dygtig mand. En gang sendte grevinden bud efter ham. han skulde strags komme. “Hun er min siel ikke så syg, der er mange her, der trænger hårdere end hun”. Så kom hun selv og skubbede de andre patienter til side og gik ind uden videre. Da tog han sagte ved armen...
da.etk.JAH_05_0_00197
I den sorte pest døde så mange, at der blev kun ét mandfolk levende i Randbøl og ét fruentimmer i Vorbasse sogn. De gik længe hver for sig og kunde næsten ikke holde livet. En dag vilde han i Randbøl til at prøve på at ringe med kirkeklokken. Da han havde ringet noget, begyndte der en anden klokke at lade sig høre, og da han skulde nu lyde til, da var...
På Helstrup i Skjød sogn boede i gamle dage en frue, som flittig besøgte kirken. Det hændte en gang, at en præst langvejs fra skulde forrette tjenesten i Skjød. Han frygtede for at komme for sildig og jog derfor rask af sted, men da han var kommen igjennem Lyngå, ringede klokken i Skjød kirke. Han sagde da: »Nu hører jeg Skjød kirkeblomme, nu venter de...
da.etk.DS_04_0_00904
I Silkeborg boede en ritmester (Hans v. Hoff), som var slem efter kvindfolk. Ingen kunde være i fred for ham, enten høj eller lav. En gang var han ene ude at spasere, men hans tjener skulde mode ham. Tjeneren skød gjenvej med en sti gjennem skoven, hvor han så sin herre sammen med et gi. kvindfolk. Tjeneren lod, som han ikke så dem, og gik hjem. Der gik...
Knud Gyldenstjerne var en ugudelig krop og pønsede kun på at gjore ondt. Da han omsider døde, kunde han da heller ikke finde ro i sin grav, men gik hver nat og spøgede der på gården. Egnens præster forsøgte vel at mane ham ned, men det vilde ikke lykkes for nogen af dem. Da lod man gå bud til Sjælland, hvor der boede en præst, som hed Bærtel Ufod. Han...
35