Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kommer en tusse i nærheden af et hus, tages den og kastes på ilden, men da den altid giver væde fra sig, får mau næsten aldrig held til at opbrænde den. Så varer det ikke længe, inden man spørger, at én eller anden heks er syg, men får man den brændt, kan man være vis på, at en heks doer.
Madmoderen eller pigen i huset skal om aftenen vel bevare ilden og tildække, så den kan leve Datten over, ti slukkes den, så de om morgenen skal låne eller slå andeu varme, har troldfolk den dag et måltid mad af samme gård. J. B.
Ni vare grene, de tre fore oster hen, og de tre fore vester hen, og de tre fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og band dem alle ni. St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn G. F. , .. De vulgi.
»Vaerjer for Stofferkjællingen fra Hyldcbjærg«, sagde folk, når hun kom herop ad, »det er en slem heks.« Hun kom en gang ind i Torup. Så sad de og grinte ad hende, men især én, de kaldte Prægtig-Mikkel, han grinte nu så forskrækkelig. Så sagde de andre: »Nu skal du tage dig i vare, for nu gjør hun nok en kunst ved dig.« Så blev han syg med det samme og...
Heksene skulde hver st. Hans aften til Trolddalen og kjærne smør. Den gård, der ligger i Skolddal, er udflyttet, og kaldtes Kirkegård, mens den lå her inde i Vejrum. Der boede en heks i den gård. Nogle folk fra Føvlum var kommen i træde st. Hans aften, mens de var hekse og var i den skikkelse, og dagen efter løb en klod løs og tog lige sigt efter søen....
Der har været en heks i Skjoldelev, hendes datter kunde blandt andet gjøre den heksekunst, når hun kom til de andre hjordeknægte, at malke af en hæsselkjæp, og det til mælken kunde skurre, og hun havde sådan magt over kreaturerne. Hvor de andre drenge måtte bruge kjæppe og piske, der behøvede hun blot at kalde, så kom de, om de var end aldrig så vilde....
Bjærgmanden i Fovlura han havde en pige, der tjente ham i 12 år. De trak køerne tidlig ud om morgenen, og tre morgener i træk så pigen en stadse blommeret broget hare, der kom og satte sig ved eu ko. Så kommer pigen hjem og fortæller dether om den hare. »Naja«, siger Bjærgmanden, »a skal Dæwlen far i mæ fiy den noget andet at tænke på.« Så borer han et...
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
Udo på Kalslund mark boede og bor vist endnu en mand, som hed Per Nielsen. Han havde eu gang det uheld, at en ko døde for ham, og da nu både manden og konen mente, at den var forgjort, blev de enige om at gå hen til en klog kone der i nærheden og spørge hende til råds og få at vide, hvem der havde forgjort koen. De tik da deu besked, at navnet turde hun...
Hver gang mau ser månen i nytænding, siger man: Nu ser jeg igjen det velsignede ny med dine to takker. Gud bevare mig for tandve og pine, til jeg ser dig med tre takker. I navnet. . . Dette gjentages tre gange. Nik. Chr.
Vi havde en nabo, der hed Jens Stavtrup, en gammelagtig mand, der var så rædsom overtroisk, og hans sønner var lige sådan. Han fortalte, at der skulde gå en hovedlos so i et krat, som de kaldte Ojessingvad, der lå et stykke derfra. Nede på mine forældres mark der lå en stor sten, og under den vilde han påstå, at der varen mand, derhed Lavst Glød, han...
Der var en gammel kone her i sognet, som de skyldte for, at hun var en troldheks. Hun havde en del penge i en pose i hendes seng, og så spørger hun præsten om, hvad han vilde have for hans salighed. Det blev de ens om, og han skulde så tage hendes synder og have hendes penge for. Hun var nemlig syg, og det var, mens han tog hende til alters. Han tykte,...
Der boede en mand i Krustrup, som kaldtes Stor-Thomas. Han havde en god hestebesætning på 7, 8 stk.; men så blev de syge én ad gangen og døde alle sammen. Mange dyrlæger og kloge folk havde kureret på dem, men intet kunde hjælpe. Da hestene var døde, begyndte køerne at dø, og tre af de bedste var døde, da endelig en mand sønden Ålborg fra fik sygdommen...
To øvede skytter gik en morgen på jagt i Funder Nørhede, og som de går aller bedst, løber der en hare uden mindste augest forbi dem. Den ene jæger skød straks på den, og ramte den også så vel, at haren slog en kuldbøtte, men rejste sig igjen ufortøvet og løb uskadt videre. Da den anden så dette, mærkede han straks, at der var noget galskab der ved, og...
For kolden. Ni vare grene, de tre foer oster hen, og de tre foer vester hen, og de tre foer ret frem over st. Hans's dåb. St. Hans vende sig om i dåben og bandt dem 7 eller 9. St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, pige, kvinde, svend, dreng eller mø. Hvo disse ord nævne kan i navn Gud Fader og Søn og den Hellige And. Amen i Jesu navn amen.
Når en ung ko første gang malkes efter at den har kælvet, må malkepigen gå stiltiende ned i stalden, og mens malkningen varer, ikke tale. I spanden skal hun have et stykke stål (f. eks. en kniv). Når den er malket og skal drives til vands, skal man lægge en økse over dørtærskelen, intet ondt vil da kunne skade den for fremtiden. Jutta Jørgensen. Kistrup.
I et vådt År gror der Ildgræs nede i Kjæret, og hvis Kreaturerne får det i dem, så får de Ildsygen, og den er uhelbredelig. Det begynder i et Lår eller et andet Sted i Kroppen, og så stivner Blodet i dem. De kan ligge der nede i Kjæret og være døde, når Folkene kommer til dem. Sygdommen er ikke smitsom, og nu i de sidste År har vi ikke hørt noget til...
En Mand i Tovstrup havde nogle Svin, der var syge og en Plag, og så gik han om til Anders Uglkjær og vilde have Råd. Anders gik så ind ad et Kammer, og da han kom tilbage igjen, sagde han, at de to af Svinene var døde, siden han gik hjemme fra, og han kunde også sige ham Klokkeslættet, da det var sket. Så sagde Manden: »Det passer ikke.« Jo, det skulde...
Jeg havde en ko, som var bleven halt. Så siger en mand til mig: »Gå hen til Knud Ostergård, han kan stryge det i lave. Men tov ikke med det, for lige så mange dage det varer, inden han kommer til det, lige så længe vil det vare, inden koen kommer sig.« Jeg ventede dog i fire dage, inden jeg sendte bud efter manden. Han kom og strøg på det, og jeg lagde...
Højlovlig kouning Frederiks råd for den kolde sot. Tag en hovedpaude af en karl, som er hængt eller stejlet, og som kjødet er afrådnet i vejret, hug samme pande af over øjnene, læg så den øverste part på en røst på en sagte ild, som ikke er for hed, og lad den steges og vend den først på den ene side, til der kommer gult af den, vend den siden på den...
