47 results
Danish Keywords: ulykke
I Salling, Hillerslev sogn, var der i gamle dage meget slemt med hekse, og der var tiere koner, som folk helt godt vidste var hekse. Om morgenen tidlig, når pigerne gik ud at malke, så de efter, hvorledes heksene sad og red på vangeleddene og brugte deres kunster. En gammel mand har fortalt, at da de Salling bønder en morgen kjorte til hove, mødte de en...
da.etk.DS_07_0_00468
For at beskytte hørsæden på marken sattes kviste hist og her, ligesom og ved begge sider afhusdøren, for at ikke de små børn skulde blive ombyttede med skiftninger eller anden ulykke ske. M. G. Krag.
I Skjørping boede en mand, som fik alt sit kvæg forgjort af en heks, der snusede om og gjorde ulykker der på egnen. Han lod da en klog mand hente, som undersøgte huset og fandt, at der på alle stolper var smurt heksefedt. Da han havde set dette, vidste han vel, hvad han nu havde at gjøre. Først samlede han alt heksefedtet sammen, og efter at have lukket...
da.etk.DS_07_0_00296
I Ølby levede der for en del år siden en gammel kone, som folk kaldte Snuse-Ane. Hun havde ord for at være en heks. Når nogen mødte hende, gik de altid uden om hende, for de, der gik tæt foibi hende, fik altid en eller anden ulykke på halsen bag efter. Hun gik tit omkring og bad om mad, men alle steder, hvor hun kom, lagde man en kost i døren, for så...
da.etk.DS_07_0_00724
I nærheden af herregården Ejnsiedelshorg på Fyen var der i gamle dage eu heks. Nu var det engang, at hun lagde noget for en pige, men til al ulykke kom heksen selv over det, og da deune var frugtsommelig, fodte hun kort efter en skrækkelig vanskabning, hvis hoved var dobbelt så stort som andres, men hvis ben var ikke tvkkere eud et knivskaft, 0" så var...
Der er hekse til, som ved deres slemme kunster kan forårsage, at en sørejse får et ulykkeligt udfald. Jeg husker således at have hørt om jagten Helgesen, der i flere dage lå sejlfærdig for at afgå til Island, men hver morgen kom der en gammel kone, der ansåes for en heks, ud af sin gadedør og så på skibet, hvilket jo var nok til at bringe ulykke over...
Jeg kjendte to koner i Svendborg-egnen,Elsebet og Maren Norskens, som jeg var meget bange for, da folk sagde, at det var hekse. Elsebet kom en dag ind i skoven, da vore karle fældede træer. De troede straks, der vilde ske en ulykke, og der faldt også et træ om og slog Tyske-Peter ihjel. Når man mødte én af de to, skete der næsten altid uheld. En dag...
da.etk.DS_07_0_00725
Anders Hansen i Hjemsted var Sognefoged og Kirkeværge. Han gav til Skjærbæk Kirke en Messing-Lysekrone, som hænger der endnu. Han kunde ikke godt ernære sig, da han led meget af Vanstyrt. Kreaturerne døde, uden at man kunde udgranske Årsagen dertil. En Dag lå der tolv Stude døde på Stalden. Sognefogden var overtroisk, og antog, at hans Bås (o: Stald) var...
Når mau giver en fattig et brød, skal mau først skjære noget af dets ene ende, ellers kommer der en ulykke over huset.
da.etk.DS_07_0_00814
Henne i Roslev var en kone ved at kryste ost, og hver dag hun gjorde det, kom der en skruptusse og keg i hendes ostekar. Å, hvor hun var gal på den. Endelig snap hun tussen i det ene ben og holdt den til ilden og sved den godt runden omkring. Derefter slængte hun den ud i noget tordenvand, der stod udenfor, for der var lige kommen et tordenskyl. Kort...
da.etk.DS_07_0_00140
En gang skulde en mand [i Egtved?) hente fostermoder til sin kone; hun havde imidlertid bedt ham ikke at hente den, der boede nærmest — Dorte hed h in — ti hun havde ord for at være en heks. Det lovede manden, og så kjorte han. Men da han kom ud i skoven, kom der eu ulv og vilde overfalde både ham og hestene. Da han havde svært ved at forsvare sig, faldt...
da.etk.DS_07_0_00069
Et sted i Særslev på Mors havde de sådan ulykke på deres køer, de vilde kaste kalvene, og der var aldrig lykke med deres kohold. Visse morgener kunde pigerne komme, og der var s!et ingen mælk at få af dem. Så rejste manden til den kloge kone i Himmerland og vilde have råd. Han fortæller jo det hele, som det var. Ja, det var ganske rigtig, siger konen,...
da.etk.DS_07_0_01390
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
da.etk.DS_07_0_00132
Første Gang man skal lære en ung Hest at trække, skal man slå Kors for Hovedet af den, så sker der ingen Ulykker. Opt. af Lærer C. C. Hedemann, Græsted, Sjælland. Græsted S., Holbo H.
da.etk.DSnr_06_0_00693
Når et Svin dør hastig, tror man forvist, at der vil følge en endnu større Ulykke efter. N. Callesen. Øster Løgum S., Åbenrå A.
da.etk.DSnr_06_0_00687
Når en Hestehale havde været bundet op, så skulde der spyttes på den, idet den blev løst ned, ellers kunde der ske en eller anden Ulykke ved Hesten. Jens Terkilsen, Have. Torring S., Vrads H.
da.etk.DSnr_06_0_00618
En gammel kone i Nielstrup, hun hed Ma' Røgters, var bekjendt for en heks. Neden for lå Søndergård, og deres søn kjørte om høsten og læssede korn oppe i deres hede. Så skulde han om forbi hendes hus med læs, og hver gang han kom der forbi og kjørte ned gjennem hulvejen til gården, så væltede han. sådan gik det med de fem første læs. Da fik han at se, at...
da.etk.DS_07_0_01312
Når køerne skal ind om efteråret, skal manden selv gjøre det, eller, om han er forhindret, af én, som er godt underrettet om, hvad der skal siges eller gjøres, for at ingen hekse eller ulykker skal komme om vinteren. Han tager uldvanter, læggeren økse eller værktøj med stål i foran dørtrinet, enkeltvis bliver de trukne ind, og kloven bliver påknæppet....
En gårdmand i Mollerup fandt en dag noget i én af hans hestekrybber, der var på størrelse som et hønseæg og lignede voks. Manden havde en karl fra Skovby, og han siger, at der i den by boede en klog smed, som nok kunde sige, hvad det var for noget. Så en gang karlen vilde hjem, flyr hans husbond ham dether krammeri med, han vilde nu godt, om den kloge...
En mand i Fruering havde sådant uheld med sine kreaturer, at han snart var bleven helt øde. Så havde han hort om en sva^rt klog mand ude i Vesteregnen, og han besluttede sig til at rejse ud at spørge ham til råds. Da han havde redet en tre dages tid, kom han en aften netop kl. 12 til et sted, hvor der før havde stået en kirke, og der horer han sådan en...
da.etk.DS_07_0_01404
121