385 datasets found
Danish Keywords: tyk
Jeg havde været nede i Bahkebølle fredskov at vage over en syg mand, og det var meget mørkt, da jeg gik hjem, jeg kunde ikke se en hånd for mig. Der var et sving på vejen oppe på gaden, og et gammelt stengjærde ved siden af. Der ser jeg en sort skygge lige for mig. Jeg bukker mig ned, og da ser den endnu større ud. Så stikker jeg efter den med min kjæp...
Der går en hovedløs hest inde langs med en sti i Engelsholms dyrehave. Den kommer fra mollen og skrider ind til gården forbi og gjennem haven, Mauge havde set den, og ingen turde færdes med stien ved nattetid. Min fader kom en aften og skulde ind til gården, og han stod og betænkte sig lidt, om han skulde vove at gå med stien, med vejen var det meget...
da.etk.JAT_06_0_01165
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
En hæl kaldes enden af brødet, uår det er skåret skjævt, og det bliver tykkere i den ene ende end i den, anden. Billum.
da.etk.JAT_06_0_01000
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
da.etk.JAT_06_0_00990
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
da.etk.JAT_06_0_00970
En gammel præst i Vilslev havde været rektor i Ribe, og ban var en stor særling. Han sagde en gang til konfirmanterne: “Ja, børn, vi skal tage os i agt for de fruentimmer, for de vil gjærne lobe i sengen til os, og så kan vi jo gjøre dem tykke”. Han snøvlede meget og var så ligefrem i sin snak. En søndag, da præst og degn gik ud af kirken, så standsede...
da.etk.JAT_06_0_00598
Om Mathias Pedersen i Stensby fortælles, at da hans første kone var dod 1811, fik han en pige til at holde hus for sig, og hun blev tyk vod ham. Da nu barnets fødsel skulde mældes til præsten, fik han sognefoged Jens Mortensen i Skamby til det, for han turde ikke selv. Da nu sognefogden kom ind til pastor Zeuthen og havde forrettet sit ærinde, faldt han...
da.etk.JAT_06_0_00540
Den præst, der har konfirmeret min moder, han hed Christensen, og han havde en tjenestedreng, som hk nogle skjænd en dag af præsteu. Det tager drengen jo helt rolig imod, men så siger han klynkende, da de var færdig: “A ska no åsse ha skyld får åldteng, no sæjer di, madammen æ tyk, de skal a wal åsse ha skyld får”. Præsten loftede fingeren med et lille...
Der var en gammel degn i Haverslev, der hed Christensen, han var en tyk, svær mand, og så var der en præst ved navn Feld. De var tit gode venner, særlig når de spilte kort, men en gang var de dog blevne -uens. Degnen holdt meget af at handle med gamle krikker, og når han så var ude på handelen, gav han skolen fri og rejste af. En dag tvivlte præsten på;...
Der boede en mand i Forballum, som hed Karl, han var noget indskrænket, men ellers meget pudsig. En dag kommer æ badskjær ind til ham, det var en gammel belæst mand. Så siger æ badskjær: “Lad mig nu høre, kan du stave til klem i dag, Karl?” — “Ja, de var min sæl it gåt, æ kund it de. k l m de ser sku klem”. — “Der vantes en lille vokal, Karl”. — “Æ...
da.etk.JAT_06_0_00376
Som dreng tjente a på en gård, der hedder Favrgård (?), og manden hed Secher. Der fik a en gang sådan rædsel i mig, te a har aldrig glemt det. En aften i mørkningen kom Secher til mig, a skulde hjælpe ham at drive nogle lam hjem i gården. A gjorde det, men så var der ét af lammene, der ikke vilde ind ad porten, og da tager a min kaskjet og smider efter...
da.etk.JAT_06_0_00297
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. “God dag, hr. pastor”, siger han. “God dag, Søren”. “A har to...
da.etk.JAT_06_0_00153
Baron-Frederik boede i et lille hus i Åstrup og var meget fattig. Han tjente i sin tid baronen på Villestrup som tjener. En dag havde baronen fået en ny frakke, og så gik han hen til Frederik og vilde præsentere sig for ham, idet han spurgte ham om, hvordan den sad. Ja, siger Frederik, når han måtte sige hans mening, så klædte den ikke baronen svar godt,...
da.etk.JAT_06_0_00144
Baron-Frederik var en søn af baronen på Villestrup og så Tyk-Henrik, sådan kaldte de et fruentimmer, der boede i Store-Arden. Han gik og læste noget for os i skolen, mens der var vakance. A kunde godt lide at gå til skole til ham. Karen Jeppesdatter, Brøndbjerg.
da.etk.JAT_06_0_00143
Refsnæsbocme har ligesom alle på udkanter fjernede folk noget særegent hos sig. Mandens og kvindens højtidsdragt er sort, og den sidste bærer stedse hætte på hovedet, udstoppet med flere pund uld eller blår og omviklet med flere tykke forklæder. Deres daglige dragt har også noget ualmindeligt, især kvindekjønoets med deres mange læg og folder. Konerne...
da.etk.JAT_06_0_00076
En væver, som boede på Mjesing mark, var en søndag i kirke, og efter tjenesten kom han i snak med præsten, og denne siger blandt andet til ham: “Jeg har hørt, at Deres kone er frugtsommelig”. — “Hva'behager?” — “Jeg siger, jeg har hørt, at Deres kone er frugtsommelig”. — “Nej, de trowe a et, hun skoe noj få, men hun æ få tyk”. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_06_0_00059
Der var to gamle ungkarle i Nissum, der gik sammen, og de havde en husholderske. Så fik hun et barn, og Mikkel, den ene af karlene, skulde ned til provsten og mælde det. Men han var jo forlegen med at få det ærende forrettet ordentlig, og under vejs gik han ind til en mand, der havde været i lignende omstændighed, og sagde: “Kan du ikke kjende mig et råd...
da.etk.JAT_06_0_00053
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. — Mandagen den 26. juli...
Et sted i Oster-Vedsted var de ved at bage und stormfloden, og der drev bagetruget va*k. Nede i Farup h Mads Smeds slog vandet ind ad gavllugen, og både brød og klæ er lå rundt omkring pi marken. Andet af det hængte eller 1 oppe i hyldetræerne. Alle steder mistedes en del får. Degn boligen her var meget mere lavtliggende end nu. Inde i gårde mellem ind-...
da.etk.JAT_05_0_00335
35