Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
208 datasets found
Danish Keywords: tjener
Ved pastor Riis Lowsons dodsleje skete der snart “om et under. Pastor Pedersen fra Helligsø prækede i kirken om søndagen, og bag efter vilde den syge så berettes tilligemed hele huset, Forst holdt pastor Pedersen en lille tale over teksten: “Herre, nu lade du din tjener fare hen i fred”, men han gjorde det kort. Da Pedersen gav ham salmebogen, sagde han:...
Erik Jensen (i daglig tale kaldet Grå-Erik) er født i Søndergård i Volling i Salling den 25. september 1813. Da ban var 5 år. flyttede hans forældre til Hyldgård i Ryde, og et par år efter flyttede de til Søndergård i Tved, Avlum sogn. Efter 5 års forlob gik de fra gården og kom til at sidde i en lejestue. Af 9 søskende er han den ældste, og alle de...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
Biskop Bloch var i visitats i Hjermind. Præstens kone var med ham ude i haven for at vise ham den, og der var en hel del god frugt, som han gik og plukkede af og puttede i lommen. Da han så kom ind i gangen, sagde præsten: “Vil De ikke have Deres chenille af?” — “Jo tak. Men hvad er det. Her er jo en hel del æbler, det må være en foræring fra min kone”....
da.etk.JAT_06_0_00701
En sondag var der brudevielse i Blovstrød, men det var jo efter tjenesten. Nu havde teksten til prækenen været: Ingen kan tjene to herrer, og så benyttede præsten også den tekst i brudevielsen og sagde flere gange: “Hvem tjener du?” Brudgommen svarede: “Jeg tjener på Allerod teglværk”. Lærer M. H. Bogb, Lillerød.
Pastor Reilmann i Bjærgby på Tåsinge, der døde 1879, holdt en dag en prædiken over den gjældbundne tjener og formanede i den anledning menigheden til at udvise langmodigbed og eftergivenhed. Endelig eftei prækenen lyste han som sædvanlig til kirkestævne. Det var nemlig skik der på egnen at gjøre det fra prækestolen, og der blev indført i tillysningsbogen...
Baron-Frederik boede i et lille hus i Åstrup og var meget fattig. Han tjente i sin tid baronen på Villestrup som tjener. En dag havde baronen fået en ny frakke, og så gik han hen til Frederik og vilde præsentere sig for ham, idet han spurgte ham om, hvordan den sad. Ja, siger Frederik, når han måtte sige hans mening, så klædte den ikke baronen svar godt,...
da.etk.JAT_06_0_00144
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Atten hundred å åt da kom min oldefa'r ind til soldat. Det er et gammelt rim, og deraf kunde vi huske det. Han var det i fem år til 1813, og da han kom hjem i en udlov (orlov), blev han skreven for stedet, og så behovede han ikke at ligge bestandig som soldat. Så kom det slag ved Sehested, og da hk han ordre og skulde ind. Han havde en hel del søskende,...
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
da.etk.JAT_04_0_00319
På Nebbegård var en tjener, som blev kaldt Snren Tjener. Han holdt nok af at spise lidt godt, og så en gang, herskabet ikke var hjemme, blev han sat til at spise med de andre tjenestefolk. Der blev budt dem klumper, som Søren tykte var for hårde, og han smed da en af dem ned til hunden. Den vilde ikke have den, og så satte han en lille trumf på: “Ja, vil...
Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
da.etk.JAT_03_0_00043
Der boede er herremand på Isgård, som førte et meget gemytligt liv og morede sig med sine venner. Så var der en røgter på gården, som hed Greve-Niels, og han gik for at være noget halvtosset, men var et forslagent hoved. En aften herremanden og hans venner sad og drak øg var fulde, var der én af dem, der foreslog, at der skulde sendes bud efter...
En tjener, som for nogle år siden tjente en etatsråd, hvis kone var den største åserkvinde i hele landet, havde den slemme vane, at han føjede til alt, hvad han sagde: Som sandt nok er. En gang havde tjenestepigen skjældt ham liderlig ud, og han kom derfor ind til herren og bad ham revse hende for hendes fornærmelser, “ti det er dog uforskammet”, sagde...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
da.etk.JAT_02_0_00236
Grev Bah en, der boede på....., havde også et gods ovre på Låland. Han havde så mange penge, at han kunde sige: “Om jeg også satte 500 daler til om dagen, så kunde jeg ikke do fattig”. De penge hovmodede han sig sådan af, og han var tillige så ustyrlig, at når han kom ind på en gjæstgivergård, kunde han ikke hl i ve loseret ind der, for ingen gj æstgi...
da.etk.JAT_02_0_00121
En fornem herremandsfrue havde endnu aldrig set en bonde, og så kom hun da i tanker om, at hun nok vilde se sådan én. Hun sendte derfor tjeneren ned i baggården, hvor bønderne netop var i færd med at kjore møg, for at hente én op til hende. Bønderne gik den gang i lange kofter og knæbukser af hvidt vadmel og dertil træsko, men under arbejdet blev det...
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: “Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes.” — “Nej, jeg vil ikke...
da.etk.JAT_02_0_00102
Det var i 1806, der var en grev Feer på Baggesvogn. Han var så stræng mod hans hovbønder og pinte og plagede dem med arbejde. Så var det en dag om høsten, alle bønderne var forsamlede til bove og skulde kjøre korn. Da var der to bønder, der fulgtes ad fra Sindal, og som nu grevinden gik ude i skoven, siger den ene til den anden: "Det er en smuk kone." —...
da.etk.JAT_02_0_00056
35