Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
I fjor åbnedes der for gravhæl vingen under alteret i Torning kirke, hvor Tyge Sandberg og hans frue ligger begravede. Deres levninger lå meget uordenlig imellem hinanden, og hovederne lå imellem benene. Men ilderen havde også bygget reder i kisterne, og der fandtes en del æggeskaller i dem. Ligene var i sin tid lagt ned i humle. Manden havde kraftige...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
Min bedstemoder tog til marked med øksne og havde en mand med sig Da hun havde solgt dem, gik hun hjem igjen. Som de nu var tæt ved hjemmet, sagde han : De penge kan du give mig. Hvorfor dot? siger hun. >dem skal jeg hav at betale mine afgifter med-. SM slog han hende halvt ihjf Han gik nu ned til en hæk for at vaske sig. og der kom hund til ham...
Der var nogle, der kom fra Vorbasse marked, en to eller tre personer, og de havde fundet en okse ude i Ast skov og tog den jo med dem. Da de så kommer til Brande, bestemmer de dem til at gjøre indbrud ved Gamle-Kjeld, for de mente, han havde mange penge. Altså tager de et vindue fra og kommer ind. Men Kjeld mærker dem, og han kommer op eg kommer til at...
I Enslev, Koldt sogn, boede for flere år siden en gammel bonde, som hed Lavst Rasmussen. Han var godt kjendt med den gamle læge Schmiegelow i Århus, og de to var dus og kom ofte sammen. En dag Lavst var ude at lære en dreng at harve, var de så uheldige, at harven væltede for dem, og en tand ramte Lavst i ansigtet og flængede hans underlæbe, så han ikke...
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
Dunnervoller plukkes om sommeren, dyppes i tjære og sættes hen for at bruges til næste forår. Når det så bliver Voldborg aften, tager folkene dem, tænder dem og går ud af gårdene med dem som en slags fakler. En hel del i folge går de så ud til højen, hvor der skal brændes blus. Lærer Jensen, Hornborg.
Klipper man neglene om fredagen, får man ikke ondt i tænderne. 176466. M. J. Skov, ø. Åbølling.
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Synes man i drømme at miste en tand, og det sniærtede ikke, da tyder det en bekjendts død : men snnærter det, da skal en kJ ær ven smart bortkaldes. A. L.
Man skal gå ud en aften i måneskin og tage et græsstrå og så klemme på strået opad, indtil saften springer ud. Den side, saften kommer ud, kommer kjæresten fra. Påbol.
da.etk.JAT_03_0_00560
Når hagen klør, skal man enten spørge dødsfald eller barnefødsel. . Nik. Chr.
Man må ikke have en skilling i mumlen, når vinden drejer sig, for så bliver hovedet siddende stift i den stilling, man holder det, D. J.
Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
En herremand fra Midtjylland handlede meget med stude, og hans drivere førte dem til markederne syd på, men selv red han hele vejen hag efter. En gang, da han var meget torstig, tog han ind i en mindre kro og forlangte en kop the. I sådanne småkroer bryggede man selv øllet, som i regelen enten var for nyt eller for gammelt, og da enten surt eller dovent,...
På Bækmark havde de et bord i folkestuen med lige så mange runde fordybninger, som der var folk. I disse huller fik folkene deres mad, grod, vælling o. s. v. J Bergholt, Taps.
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
På N.-Hjarup mark ligger et bjærg, som kaldes Ulvebøjen. Forhen var der jo ulve og andet utøj her i egnen. Så skete den store ulykke på dagen før juleaftensdag 1735, at en ulv sprang over en dør i N.-Hjarup ved æ sandkro og tog et barn og løb med ud til højen. Konen, der stod i kjokkenet, så det og lob efter den, men des værre, hun kom ikke tids nok,...
