23 results
Danish Keywords: tale
I Vejlen imellem Egholm og Gjøl går »den lede Ting«. Det er et Spøgelse eller en Uting, men beskrives ikke nærmere. Den er ikke god at komme i Kast med, og ingen Egholmer taler med sin gode Vilje om den. Troen på Gjengangere, Helheste, kloge Mænd og Koner, Hegse, onde Øjne, Signen og Målen, der benyttes af hver Beboer og ved hver Lejlighed, er overvættes...
da.etk.DSnr_02_D_00050
I et sogn sønder på var der en mand, der hed Niels, og hans kone hed Sindet, og så kaldte de ham altid Sindetes-Niels. Han var kusk ved en præst, og så en aften om sommeren taler han til Niels og siger: "Kan du finde hestene, Niels, for vi skal ud at kjøre." De var ude i fennen - sådan nogle havde de jo sønderpå - og Niels svarer, at det troede han ikke,...
da.etk.DS_05_0_00689
Denher Rosendal i Rødding var så gruelig god til at mane Der var et krat ved Hummelgård i Krejbjærg, og der gik en mand igjen. Det skulde egentlig hidrøre fra en herregård, der har ligget et stød derfra. Gården hed Krøgeborg, og der er levninger endnu af den borgplads. Det var så grueligt, te det spøgelse kom op igjen. Så skulde præsten derover at mane...
I Vedersø kirke var der en underjordisk begravelse ligesom i så mange kirker. Når man kommer ind i kirken og drejer op ad kirkeskibet, ligger der to jærndøre, og der neden for var begravelse til Kbjarg. En dag, præsten stod på stolen, da rejste de døre sig op på deres hængsler, mens han prækede, og så stod de og flakkede frem og tilbage. Da siger...
da.etk.DS_05_0_00837
En gang da min bedstefader og en anden mand fra Kragelund havde været i Stenholt og om aftenen gik hjem, kom de, om ved en sandflugt, hvor det ikke var rigtig fat. Som de går og taler allerbedst, sprang en hvid hest uden hoved over vejen foran dem, de kunde i det mindste ikke se bedre. Der blev ikke talt et ord, for de nåede deres hjem, da først spurgte...
Der var en Bissekræmmer, der hed Lavst, han gik omkring med Kniplinger. Så havde han fået solgt mange og havde en hel Del Penge med sig. Så loserede han sig en Nat ind ved Jes Bjørholms, og da Jes fik at vide, at Kræmmeren førte mange Penge med sig, så overfalder han ham og slår ham fordærvet. Under Kampen fik Lavst et stort Sår, så hans højre Hånd blev...
da.etk.DSnr_04_0_00869
I Ljunge præstegård var der også et kammer, som vendte ud til kirkegården, og som var bestemt til sovekammer for fremmede karle og kuske, som kom dér og skulde blive der natten over. I dette kammer påstod alle, som havde prøvet på og skulde ligge der, at der ikke var til at være om natten. Nogle stod op om natten og gik hen og bankede på hos gårdens...
da.etk.DS_05_0_01691
Der kom en karl til Bækmark og vilde have tjeneste. Nej, manden vilde ikke ham, for sidst han var der, var han lidt doven. Ja, han snakkede så længe, indtil han blev fæstet dertil. Så lagde han mærke til, at hundene faldt slemt an hver aften mellem ni og ti, og det blev ved det meste af vinteren. En aften, det var klart vejr, og de andre vilde hen og i...
da.etk.DS_05_0_00586
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
da.etk.DS_05_0_00572
En pige fra Åjt havde været i Astrup at karte, og da hun ikke var bange af sig, gik hun ene hjem. Klokken var mellem 3 og 4 om morgenen. Da hun kom lige ud for Låddenhøj, kom en stor sort én pludselig mod hende. Hun blev så forskrækket, at hun gav et højt skrig og besvimede. Dagen efter blev hun funden og kjørt hjem, men lå i vildelse i tiere uger. En...
da.etk.DS_05_0_00152
Troen på hovedløse heste, eller som det anden steds kaldes, helheste, er her meget udbredt. Man fortæller om en helhest på kirkevejen, der fra Sonder-Hebo gård forer til Hylderstev kirkevej, hvilket tit skal forårsage, at folk, der ved nattetid færdes over Sønder-Hebo mark, farer vild. Ligeledes for-tæller man om en helhest i Adeleng, hvilken en mand fra...
da.etk.DS_02_H_00128
Der tjente en dreng i Lygumgårde præstegård, og han var meget uartig. Kun præsten var han bange for. En dag havde han gjort nogle skjælmsstykker, og så havde de truet ham med at sigo det til præsten, når han kom hjem. Om aftenen, da dreugen var i seng, kom præsten og gik op gjennem en gang, der var tæt ved drengens kammer. Han hører det, bliver ræd og...
da.etk.JAT_06_0_00273
Slanler-Lavst var god til at mane. Degnen vilde også forestille at kunne mane, men han var bleven standende på Halvvejen og havde ikke gået den sorte Skole helt igjennem, men Præsten havde bestået den hver Stykke. Nu var der så meget Spøgeri på en Udflyttergård, og det havde Degnen taget sig på at sætte væk, men det gik ham.lige godt på. Så kunde Præsten...
da.etk.DSnr_05_0_00415
Ved Bøgsted skov og osten for herregården var et boelssted til et par heste, hvor der boede en smed. Hans søn vilde have friskud, og så gik han til alters og vilde have vin og brød. Hans bøsse havde han taget med sig og sat udenfor kirken. Nu gjemte han jo brødet, og det tog han og lagde i bøsseu, hvorpå han skød på kirkemuren, og blodet flød straks fra...
På det ene gjæsteværelse på Vildmosegàrd, hvilketvender ud mod haven, spøger det den dag i dag. En af de senere gårdfæstere havde taget det i brug som soveværelse; men om aftenen, da han var kommen i seng, går døren op som af sig selv, og en gammel dame med morgenkappe på kommer skridende ind ad døren og hen til sengen, hvor manden lå. Her standsede hun...
Øster-Hornum kirkes tårn skal have været betydelig højere, men det blev lavere, da kirken 1768 til 1771 underkastedes en hovedreparation, og de hugne sten, hvormed det var beklædt, blev for en stor del førte til Restrup og satte som grundsten i broen over gravene, hvor de endnu kan sees. Stolene i kirken blev første gang malede 1842, da de forhen blot...
da.etk.DS_03_0_00475
Der var en Pige, der lod sig kjøbe til at gå ned til en Mølle Juleaften, og det er jo slemt at lade sig kjøbe til noget af Overmodighed. De andre Folk i Gården havde jo sat med hende om, at hun ikke turde, og det var altså et Væddemål. Hun går altså og forretter sit Ærinde. Da kommer hun til en Skikkelse der uden for, og hun syntes, han var grå. Så taler...
da.etk.DSnr_05_0_00782
Til Dejbjærg præstegård hører et temmelig betydeligt areal af jorder, der i forhold til egnens beskaffenhed må kaldes gode. Men en del af denne mark skal ikke være erhvervet på nogen god måde. Der boede en præst her, som hed hr. Jens. Han fik lyst til et par agre, som tilhørte hans nabo, gårdmanden i StoreSkindbjærg. Det var gode rugjorder ligesom hans...
På den lille 0 Mandø fortæller man følgende: Der var en gang to strandmænd, som fandt to lig, der var drevne til land på en sandrevle Knuden. Strandmændene skulde nu have mældt det til strandfogden, men da der hos ligene fandtes en del kostbarheder, tog de disse og begravede ligene i sandet, i det de troede, at det aldrig vilde opdages. De gik så hjem i...
da.etk.DS_05_0_00398
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
47