Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show Only Popular Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
239 datasets found
Danish Keywords: tale
Man skal forbi Ørum, før de river på r. D3r taler de som her. Imellem Gleesborg og Fjellerup, imellem Ørum og Kastbjærg, imellem Enslev og Ginnerup er grændsen. Grændsen mellem Eugsømål og dette er åen og dalen syd for Ørsted ud til Kattegat. Skjellet for endt og blødt d er dalstrøget syd for Avning, GI.-Lystrup, Pindstrup. Men ved Kolindsund i Sonder...
da.etk.JAT_06_0_01257
Jens Hansen arbejdede en gang nede i Branderup mølle, og der havde do samtidig en skrædder at sy. Ham skulde Jens Hansen sove ved om natten, og det var han kjed af. Den første aften, lav de havde været i seng en lidt, så står Jens Hansen op og går from og tilbage ad guivet med hans store økse i lianden, den stod nemlig der inde i kammeret. Så giver han...
da.etk.JAT_06_0_01135
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
Her siges w og brii for vrii. Men åen ved Mølgård gjør skjel. I Holme tales ligesom her. Havbio.
da.etk.JAT_06_0_00799
Indledning til et foredrag. “Hør mæ no, stille kuus blot for et eksempel kort at fortælle, hvad er det nu mere, a vil sige, gode ord det være må, ti nu stille, mens a taler”. Navtrup. Peder Ladefoged.
da.etk.JAT_06_0_00758
Biskop Cl . . .. var på visitats i Losning. Så spurgte han en dreng: “Hvor længe taler de dansk nede i Sønderjylland?” Der kom intet svar, og spørgsmålet gjentoges. Endelig svaretden øverste dreng: “De gjør di ålld tier”. - “Naja..... hvor langt ned taler de dansk i Sønderjylland?” Ja, så var børnene bedre med. Løsning.
Biskop Clausen taler v°d en overboring med børnene om dåbens og alterens sakramente, og så spørger han: “Er der ikke også et andet navn til dette sakramente?” men ban får intet svar. Så siger ban til en dreng: “Kan du sige mig, hvad er det forste, du tager dig for om morgenen, nar du står op?” Han trykker sig ved at svare. “Nå, sig det kun, du ved det jo...
Biskop Monrad sagde til lærer Saul: “Men hvorfor bar De dog det navn?” Helt tort svarede han: “Fra min fader”. Anden oplysning fik biskoppen ikke. — Da talen en gang kom på, at der var en lærer, som hed Saul, bemærkede biskoppen til pastor Malte-Midler i Bjerring: “Hvis jeg hed David, vilde jeg nodig have en Saul til lærer”. R. S. Albæk.
Der var en præst i Ballum, der hed Grønning, han var ikke theolog, men havde været missionær i Indien og var så bleven præst, fordi der var præstemangel den gang. Han var slem til at give børnene øgenavne. Da han en gang hørte børnene over på kirkegulvet, spurgte han en pige, hvad pagtens ark var for noget. Hun svarede: En guldbeslået ligkiste. Så står...
da.etk.JAT_06_0_00668
En præst i Snøde, der hed Vilhjclm, han sad ude på Tranekjær slot og spiliede kort med den gamle general hele ugen igjennem. Om sondag morgen skulde karlen hen og hente ham, og når de så oppe i klokketårnet kunde se kam komme, for det or sådan en frygtelig høj kirke, så begyndte de at ringe. Da sad ban bag i vognen i sine egne tanker. “Hwa, hwa, jeg...
da.etk.JAT_06_0_00623
Når pastor Tegdcr i Feldballe var i Nodager til sidsttjeneste, tilbragte han aftenen hos hans nabopræst i Kolind, og skulde der holdes taler ved særegne lejligheder, som f.. eks. ved kong Frederik den Sjettes dod, så lånte han den præken, som præsten i Kolind havde skrovet i den anledning, og den holdt han så. En mand i Nodager havde om formiddagen bort...
Pastor Olsen i Grejs var meget plump, men provst Zahle i Hvejsel var en meget pæn mand. Så kommer han en gang på visitats, og de taler jo sammen. Provsten fortæller meget pertentlig: “Det første jeg kommer op, da tager jeg mig en pibe, den kalder jeg min morgenpibe. Så, får jeg min morgenkaffe og derefter atter en morgenpibe”. Så tager Olsen ordet og...
da.etk.JAT_06_0_00576
For en 80 år siden eller mere var det skik ved barsler og slige lejligheder, at degnen ved bordet skulde indsamle en kollekt til de fattige. Så var der en degn i Ryslinge, der hed Rifberg, og ved et barsel i Lørup gik han så rundt med en tallerken, efter at suppen var spist. Nogle lagde en skilling, men andre lagde et afgnavet kjodben. Så forlod han...
da.etk.JAT_06_0_00563
Pastor Harpøth talte altid om den menneskelige forfængelighed. Hans kone var døv, og for at hun ikke skulde være forfængelig, skar han hendes krøller af. Hun spædede vinen, han drak, men han tog tit nøglen til fadeburet fra hende og gik ned og hentede mere. Han sagde en dag til mig: “Vil du have et glas vin”. — “Ja tak”. — “Hvys, vær stille, at madammen...
da.etk.JAT_06_0_00515
Pastor Gottschalk i Flødstrup stod med et stykke papir på prækestolen og læste op af. Han havde kun to ligtaler, den ene til børn og den anden til ældre folk. Når han holdt den, stod han og talte om, hvordan menneskelivet er fra vuggen til graven. Lorents Nielsen, Martofte.
Pastor Ingerslev i Ørting var slem til at skose folk. Hvis de havde nogle øgenavne, skulde det nok komme i de taler, han kom til at holde til dem. Der var en enke, de kaldte VibeJohanne, og hun skulde giftes. Så begyndte han brudevielsen sådan: “Når bonden ser vibe, stork og stær, så tror han fast, at sommeren er nær”. Det rim gik han så ud fra. I en...
da.etk.JAT_06_0_00474
Provst Albrektsen i Ellidshøj havde bestandig den samme skriftetale. En gang kom der et par ind under talen, og så sagde han: “Der kom min salighed to drattende”. Da jeg vilde forpagte jordlodden bort, og gik til ham for at meddele ham det, sagde han: “Det holder jeg Fanden piske mig ikke af, for hvor jeg har en dygtig landmand, der har jeg gjærne også...
Provst Albrektsen i Ellidslwj holdt kun én eller to skriftetaler, den ene til de gamle, den anden til de unge. Han var meget præcis og gnaven, når nogen kom for sent. En dag kom tre for sildig til skrifte, og da lød det sådan i talen: “I unge, som farei fra én forlystelse til en anden, stands dog og betænk, hvor vejen monne føre hen — så, der kommer tre...
da.etk.JAT_06_0_00468
Pastor Vaupell i Lunde-Ovtrup kunde holdo on rigtig rørende ligtale, så folk græd over den. Men når der under talen kom nogen kjørende ad vejen forbi kirkegården, kunde han lige med ét vende sig og sige til dem, der stod nærmest, om også de græd: “Så du, hvem det var?” Derpå fortsatte han i talen, hvor han slap. Hans Jørgen Weiss, Øse.
da.etk.JAT_06_0_00447
En pastor Cai stensen, der boede et sted på Fyen, skulde holde høstprædiken. Da han nu skal til at begynde, hiver han en stor kartoffel op af sin præstekjole og viser menigheden. Dette var som indledning til talen. Lærer Sørensen, Løsning. Hr. Mathias Jørgensen Carstensen i Bogense-Skovby. 1791—1798. Hr. Jørgen Peder Carstensen i Middelfart-Kavslnnd...
35