86 datasets found
Danish Keywords: suse
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
da.etk.JAT_06_0_00253
Min bedstefader tog jævnlig ind til Kjøhenhavn med sæd og kartofler. Han var fra Hørups mark ved Slangerup, og det var i trediverne, han en gang nær var kommen galt fra det med nogle rovere, han var den gang tyve år. En aftenstund kom han fra Kjøhenhavn og holdt for en kro, jeg tror nok, det var Ballerup, for at få sig noget drikkelse. Der sad to karle...
da.etk.JAT_05_0_00448
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00423
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, alle de arme hjøvre de har så langt til by. Bramming efterskole. Karen Sørensen, Størsbøl.
da.etk.JAT_01_0_01607
Det regner, og dot suser, det ser så gråt i sky, Gud nåd' de arme hierdreng', som er så langt fra by. Gid Fannen had di skrærrerer, som serrer så gåt i ly. Kasper Thaysen, Barsmark.
da.etk.JAT_01_0_01605
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, de arme stakkels jævre de bar så langt til by, de skidte skræddere de sidder så godt i ly, en skuld' tæjj ham i de venster ben å smid dem ewer æ skorsten. Bramming efterskole. Mathilde Hansen, Ravning.
da.etk.JAT_01_0_01604
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, Guj nåi de arme hestdreng', de er så langt fra by, tidlig op og sild' i seng, Fanden sku vær' N. N.s dreng. À, gid de nu var awten, å måren Mortensdaw, så baj æ min løn fåtjent, å så kund' æ rejs* af. Å så tæ'r æ min pekpak, min siksak, min flykkjæpf? å æ nak, å så sæj æ gonat te ålld bysens pak. -- måske:...
da.etk.JAT_01_0_01603
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky. Gud nàd' vi arme hyrder, vi er så langt fra by. Tidlig op og silde i seng, Fanden vær en bysens hyrdedreng et andet år igjen. Jeg var tilfreds, det var aften og i morgen Mikkels dag. sa had jeg da min løn fortjent, så kund' jeg da rejs' af. Sa tøjer æ mi pikpak, mi siksak, mi knoppel à æ nak, sa sæjer æ...
da.etk.JAT_01_0_00048
En gang vilde Præjst-Jens over Gudenå. Så ruskede han sig et knippe flææ og bandt sammen i et knippe, som han vilde sejle over på. Men da han kom midt i strømmen, gik båndene løse, og han tabte stadig af knippet, så det var ligesom én flææ bag efter ham. Til sidst sut han, og det suste for hans ører. Så kom han op igjen, men lidt efter sank han atter, og...
da.etk.JAH_06_0_00299
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
da.etk.JAH_04_0_00177
De rejner, å de suser, de sier sa grat i sky, Gu nåå vi arme jøwre, vi har så landt te by! vo skræjer han serrer sa gat i ly, gid skam sku tæjj ham å sæt ham urren æ boj. Æ buu i æ klåww. æ pigger i æ ståww, æ drenger i æ boosgrof, der ka di læg dem å såww. Fol, Sønderjyll. P, II. Lind.
da.etk.JAH_01_0_00073
En fattig Husmand boede tæt ved en Skov og arbejdede hver Dag hos en Mand, der boede på den anden Side af Skoven. Men han turde ikke gå gjennem Skoven hjem om Aftenen, da der fortaltes meget om Spøgeri der inde. Så var det en Løverdag Aften, det var blevet meget senere for ham end sædvanlig, da tog han Mod til sig og gik. Midt i Skoven hørte han en...
Imod Højtiden (det vil sige alle tre høje Fester) går der et Sus med en klagende Lyd gjennem Hegnerskoven henne ved Smedens. Flere har gået efter den Lyd, men ingen har kunnet opdage, hvad det var. Naboens har stået uden for deres Port og hørt den samme Lyd. Et Par Karle havde en sådan Aften gjemt sig der henne for at skræmme en Del unge Piger, som...
da.etk.DSnr_05_0_01184
Under Fjersled Bjærge, Spandet Sogn, går der Spøgen. Det høres som en susende Lyd i Luften. Opt. af Mikkel Sørensen. Spandet S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_05_0_01161
Der havde boet en Mand på Ferritslevgård ved Nyborg, som var så forfærdelig gjerrig og altid nægtede at give noget hen, tilligemed skrabte han sammen fra andre, hvad han kunde få. Han kunde derfor ikke få Ro i sin Grav og kom hver Nat Klokken 12 og satte sig ved et lille Bord oppe i et Kammer ved Siden af Storstuen, hvor det da så ud, som han talte en...
da.etk.DSnr_05_0_00940
En Aften for et Par År siden havde den ene af vore Piger fået Lov til at gå ud en Aften, hun skulde hen til en Sypige, og have hende til at sy sig en Kjole. Hun gjør sig så i Stand og går, og a står ude i Kjøkkenet. Da kommer der en Karl og suser forbi mig der ude og rørte formelig ved mig. A stod med et Lys i den ene Hånd og et Fad i den anden og bliver...
da.etk.DSnr_05_0_00887
Der var en Pige på en 17, 18 År, hun skulde hen til en Mølle en Aften og hente en Skjæppe Gryn, og det var pænt Måneskinsvejr. Hun kom også forbi Kirken, hvor der gik en dyb Hulvej om ved med en Brink hen i Midten. Da hun så kommer og går hjem igjen, så møder hun der et Mandfolk, og så siger hun til ham: »Hvad går du her efter?« Hun glemte rent at hilse,...
På Nørlund i Bording Sogn var det en Gang slemt med Spøgeri. Kreaturerne kunde ikke stå bunden om Natten, men brolte og gjorde et forfærdeligt Spektakel, og Hundene halsede og tudede. Nu boede der på samme Tid en Præst i Gjodvad, som var en Mester i den sorte Kunst, og ham gav Norlundmanden sig på Vej til. Præsten holdt just ikke meget af Turen, men da...
35