51 results
Danish Keywords: stiltiende
På Sjælland majes hør st. Hansaften lige ved solens nedgang, stiltiende, for at heksene ikke skal spolere den. a. C. p.
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
Dorte Bjerres vidste et godt råd for navleunger. Hun tog en naver og horede tre gauge med solen stiltiende, medens hun holdt naveren over dem. j. m.
da.etk.DS_07_0_01752
Det tørste læs korn, der kjørtes ind om hosten, skulde læsses af stiltiende, for hvis man talte, åd rotter og mus det op. Joh. Pedersen, Neenah.
da.etk.DS_07_0_01254
Er hønen æggebunden, så gå og tag, men stiltiende, en nævefuld korn til den hos en anden mand. F. D.
da.etk.DS_07_0_01210
Første gang en kvie malkes, må det ske stiltiende. Anders H. Poulsen.
da.etk.DS_07_0_01148
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
da.etk.DS_07_0_00132
Når en ko ikke bliver ren efter kælvningen, gives der den tre kålstokke, som skal stjæles i en anden mands have en torsdag aften efter solnedgang, men alt skal ske stiltiende, ellers hjælper det ikke. J. Andersen, ødsted.
Vorter kan helbredes ved flæsk. Dette skal være stjålet, og den, der vil belbredes, skal indfinde sig en torsdag bos den anden stiltiende, hvorpå denne med det stjålne flæsk overstryger det syge lem i den treenige Guds navn og derpå begraver flæsket på et sted, hvor ingen kommer. Ligesom flæsket rådner, forsvinder vorterne. Bech.
For koldfeber. Man skal stiltiende nedgrave et æg i jorden eller også tage de tre første hvidevejer, man ser, og spise dem, idet man siger: I tre hvideveje skal mig fra den slemme kolde feje, så skal den nok gå bort. P. O.
Gjæslinger kan vænnes ved, at man stiltiende giver tre skrab med deres fødder enten over kakkelovnens eller bagerovnens munding, så skal de nok blive, hvor de er. p, tj.
da.etk.DS_07_0_01267
Når høgen er slem til at tage høns og duer, skal man stiltiende putte, dem i en sæk og veje dem. Derpå skrives nøjagtig, hvor meget de vejer, og da skal høg og glente ikke røre dem. a. l.
Inden man tager fat på en nyfødt kalv, skal man grihe tre gange i møget bag ved koen, og kalven skal man svinge tre gange op over koen. Det er der lykke ved. Nogle siger, det måske stiltiende. Erslev. H. Th. Nybo.
Første gang en ko skulde ud til vand, efter at den havde kælvet, skulde der stiltiende sættes en kniv over nødsdøren. Det skulde være en lukkekniv; det var, for at koen ikke skulde blive solskoden. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
da.etk.DS_07_0_01168
Er et fæhøved blevet forgjort, binder man det stiltiende kirkegårdsmuld eller også mesterrod om hornene. Er det et svin, gjør man det samme, men binder det om halsen. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_01127
For at få sin kjæreste at se skal man aftenen til Agathe nat klæde sig stiltiende af og sige, idet mau går bagvendt i seng: »Agathe nat den fromme min kjærest monne [måtte] komme.« P. L. J.
Når en pige går i seng om aftenen, skal hun stiltiende svøbe et spejl ind i et håndklæde eller en serviet og lægge det under sin hovedpude, så skal kjæresten vise sig for hende hellig tre kongers nat. B. H. S.
I Gamborg var det endnu i tyverne skik, at man st. Hans aften drev køerne hjem i gården og stiltiende bestrøede dem langs ryggen fra bovene til krydset med en blanding af salt, matrem og l'Ønneblade. Rasmus Rosendal, Roerslev.
da.etk.DS_07_0_00865
Når det første læs korn om sommeren skal læsses, skal det ske stiltiende, og den, der læsser, skal have handsker på, så vil der ingen kunne tage af kornet. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00777
Når man fejer stiltiende, før det bliver lyst påskemorgen, er man fri for lopper det år. P. K. M.
117