Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
19 datasets found
Danish Keywords: stille opdage
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Når folkene fra Lyø tog ind til Fåborg, blev de i regelen svirende, og det gik, som det kunde, med hjemturen. I regelen kan disse folk dog klare sig, når de kommer i båden og far rorpinden i hånden. Så en aften, de tog hjem, da sad der én, der hed Per, til rors. Men det var en sær sejlads, han stillede op, for det gik ud og ind, og han forsikrede, at han...
da.etk.JAT_06_0_00326
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: “Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften?” Jo, og han kommer i det...
da.etk.JAT_06_0_00107
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
da.etk.JAT_03_0_00964
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
da.etk.JAH_06_0_00153
Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen...
På “Vræet” blev sidst i forrige århundrede stjålet en hest, som var på græs, fra en mand i Havndrup. For at få sin hest ledt op bar manden sig ad på følgende måde. Han tog en kjæp i hånden og en pose på ryggen og stilte sig an som en tigger, gav sig derpå på vej ud i landet på lykke og fromme. Da han kom til en by i nærheden af Svendborg, fik han der hos...
Min Fader ejede i ti År en Gård i Tåstrup, Harlev Sogn, og der var Spøgeri. Om Aftenen, når vi var komne ind fra Arbejdet og havde fået vor Nætter, og der så var blevet noget stille, gav det sig til at dundre ude i Bryggerset. Det gav tre dumpe, døde Slag der ude, ligesom én kunde have stået og slået med en stor Nødde. Sådan kunde det blive ved af og til...
I Dravitskov var i gamle Dage en Røverkule. En Mand, hans Kone og deres tolv Sønner boede i den Kule, og de levede af at overfalde de rige Handelsmænd, som kom med Vejen fra Ribe til Husum, for Vejen gik den Gang gjennem Skoven. Manden røg altid af en Pibe med Sølvbeslag på, og derfor kaldte man ham Pibemanden, hans rigtige Navn kunde nemlig ingen få at...
da.etk.DSnr_04_0_00979
Der var en Kræmmer, som plejede at have Nattekvarter i Tranbjærg hos Jakob ved Kirken, når han kom der på Egnen. Karlen i Gården havde fattet Nag til ham, og da han en Gang ventedes, stillede Karlen sig den Aften inden i en hul Pil tæt ved Gården, »le kalder den endnu den hule Pil, den var åben på den ene Side, der vendte ud til Landevejen, og så sprang...
da.etk.DSnr_04_0_00898
Der var kommet tre fremmede Handelsmænd her til Alslev. Folk vil sige de var fra Holland og vilde da have Losi om Natten. Men Manden, de kom til, han sagde, at han kunde ikke have dem, for Sagen var, at han formærkede, at de havde mange Penge med dem, og disse havde han fået Lyst til, derfor vilde han have en Mand i Toftnæs til at være sig behjælpelig...
Der tjente en Pige i den vesterste Gård i Tofte, og hun kunde ikke være der for Skidteri. Hun havde vel været der et halvt Års Tid, inden det kom til hende. Pigen vilde have til, at det var kommet til hende en Aften ude i Skoven. Det kom og lå på hende og trykkede hende, og den anden Pige, der lå ved hende, kunde også mærke det. De hørte også, det...
da.etk.DSnr_02_F_00034
I kj ender jo nok allesammen den første Gård, vi kommer til på Ty holm, når vi er kommen over æ Vejlebro, I véd nok, den Gård, Vasen går igjennem. Der boede en Gang en Mand, der havde en Broder ovre i Sinnerup. Han lå syg og havde været syg længe, og han blev jo længere jo ringere. Så vilde hans Broder fra Ty holm over at se til ham, og han tog så en...
da.etk.DSnr_01_0_00931
I Lille-Nustrup lå en lille gård, manden hed Per Tysker, og han havde en tjenestepige henne fra Skrydstrup- Så blev de opmærksom på, at det ikke var rigtig rele i huset, det spøgte oppe i deres overstue. Bordene de kunde blive flyttet ud om natten og dækket med tallerkener og gafler og knive, og der stod altid en tallerken midt på bordet, og der var 13...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« — »Hvis er den?« — »Det er vor nabomands.« — »Ja,...
Møllebygger Madsen i Sterup fortalte mig, at han en gang var taget ud til Vrå (?) mølle for at besøge sin broder, der var møllerkarl. Han havde travlt, men sagde: " Jeg skal komme op i gjæstekammeret og ligge ved dig i nat, så kan vi tale sammen." Det blev sengetid, og han kom ikke. Nu gik Madsen i seng og faldt straks efter i søvn. Noget efter vågnede...
da.etk.DS_05_0_01707
I gamle dage boede der en en konge på Dyndnæs, en halvø, som ligger i Hjulso lige overfor H imnudbjærg, og som hører til Laven, Linå sogn. Samtidig dermed boede der en knuge, hvor senere Silkeborg blev bygget, og en anden konge ved Skanderborg. Kongen på Dyndnæs og kongen i Silkeborg var gode venner, medens kongen ved Skanderborg stadig lå i krig med...
Da Funder kirke skulde bygges, samledes alle sognets beboere for at bestemme, hvor den skulde ligge, og de besluttede da at lægge den et lille stykke vesten for Funder by. Efter at der var kjørt en mængde store sten på byggepladsen, og stenhuggerne havde hugget dem til, og i nogle indhugget nogle mærkelige figurer, begyndte murmesteren opførelsen af...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* — en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen — tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
35