65 datasets found
Danish Keywords: stål
Når hjejlen flyver i slæt og siger: kyhy, siger den: kjør hø, og så skal vi passe på, for så vil det blive vanskeligt vejr.
da.etk.JAT_03_0_01328
I Kjøbcnhavn skal det være en almindelig skik at sende en funden hestesko til den nye bolig med et brød, forend man flytter ind der. Så kommer man ikke til at lide nogen mangel. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01048
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
da.etk.JAH_06_0_00862
Kristiane i Vestergård boede i noget, de kaldte Lokken, den gang de havde solgt begge deres garde til deres børn. Det var sådan en slem kjælling, og da hun var dod, kunde de folk, der havde lejet huset, høre klokken slå hver aften, så snart det var mørkt, endda den ikke var der, for den var bleven solgt ved avktionen til en i Elling. Det var et...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
da.etk.JAH_04_0_00453
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
da.etk.JAH_04_0_00311
I Kirkeby sogn ved Svendborg levede en gang en kjæmpe, som kaldtes Stærke-Esp en. Han blev født i et lille hus i Slæbæk og levede der hos sin moder, som var bleven enke. Om sommeren måtte han for en del passe koen på marken, og kom da tit ned til stranden med den, og her traf det sig så en gang, at der kom en havfrue op af vandet og fik ham til at patte...
da.etk.JAH_02_0_00392
Det er ikke så forskrækkelig længe siden, at der boede en herremand på Ørndrup, de kaldte Speitzer. Han var så grusselig hård ved bønderne, at det næsten ikke var til at holde ud. Så var der da også nogle af hans folk, der blev enige om at undlive ham eller i det mindste slå ham fordærvet, og en dag stimlede de sammen om ham ude i marken, og to karle...
En gammel mand i Hvorslev kom en dag hen i smedjen og fortalte, at nu havde hans søn kostet sig en stålgreb. “Nu er det umuligt, at han kan bestå, for der har aldrig været andre grebe i garden, hverken i min faders eller min tid, end dem, vi selv har lavet, og nu begynder han også at snakke om, at han vil have sig en stål-muldfjæl.” “Ja”, tager smeden...
da.etk.JAH_01_0_00195
En Nordmand lå på sygestuen sammen med mig i Alborg, og han fortalte, at oppe på fjældene var et pastorat, som de aldrig kuude have præster, de gik stadig til. Så træffer det, at de atter får én, og ligesom han står på prækestolen og str ud over menigheden, giver han sig til at tale til dem, at det er hårdt, og han trækker så en kone frem og vil...
Heksene kunde få magt over folk ved at lægge noget for dem, som vedkommende enten skulde tage op eller gå over. Dette noget kunde være forskjellige ting, som en heks således kunde lægge, hovedsagen var, at de rette vedkommende kom over det. Vilde man undgå heksenes besog og deres magt, måtte man også lægge noget for dem, og det var enten stål eller en ny...
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i...
da.etk.DS_07_0_01235
Når en ung ko første gang malkes efter at den har kælvet, må malkepigen gå stiltiende ned i stalden, og mens malkningen varer, ikke tale. I spanden skal hun have et stykke stål (f. eks. en kniv). Når den er malket og skal drives til vands, skal man lægge en økse over dørtærskelen, intet ondt vil da kunne skade den for fremtiden. Jutta Jørgensen. Kistrup.
Første gang man malkeren ko, efter at den har kælvet, skal der kommes stål i mælkespanden. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_07_0_01149
Mod forhekselse af køer bar man brugt at slå tre stål i dørtræet, som der har været smedet på i tre torsdage. Th. J.
da.etk.DS_07_0_01126
Når køerne skal ind om efteråret, skal manden selv gjøre det, eller, om han er forhindret, af én, som er godt underrettet om, hvad der skal siges eller gjøres, for at ingen hekse eller ulykker skal komme om vinteren. Han tager uldvanter, læggeren økse eller værktøj med stål i foran dørtrinet, enkeltvis bliver de trukne ind, og kloven bliver påknæppet....
Når køerne skal på græs, og de skal ledes ud af stalden, skal der sættes stål over døren og lægges stål på dørtrinet. Lars Frederiksen.
Når du sætter kreaturerne på græs, så skal du lade dem gå over et stykke, hvori der er stål, så kan ingen gjnre dit kvæg fortræd den sommer. Du tager også en økse eller kniv og sætter den ved dørtræet, når dyrene går ud. Gind. Kristian Andersen, Kjertinge.
Når kvæget skal på græs om foråret, må der slåes ild over det (med stål og sten). Når det skal tages ind om efteråret, bor det ske på en solskinsdag, og den, der drager med det, skal have vanter på. Ved sådan behandling trives det bedst. At. N.
da.etk.DS_07_0_01113
I hestens grime mellem ørerne indflettes stål og et stykke af en st. Hans rod mod troldskab. H. F. F.
da.etk.DS_07_0_01109
35