Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man i foråret skal første gang i marken, skal hestene kjøres over to kjæppe, som er lagt i et kors, og i korset skal ligge en økse eller et andet stykke med stål, så kan intet trolderi gjøre hestene nogen skade. A. C. P.
Det er temmelig almindeligt på denne egn, at så snart en ko har kjælvet, malkes hun straks i en æggeskal, og begge dele, både skallen og ægget, indgives koen. Første gang den malkes efter kælvningen, lægges stål, f. eks. en halvt oplukket lommekniv, i mælkespanden. Lars Jørgensen Duelund, Lakkeudrup.
Skal man i by i vigtigt ærende, er det ikke godt at møde en gammel kone, men godt er det at finde stål, f. eks. hestesko. H. T. Nybo, V.-Jølby.
Aftenen før Skjærtorsdag er der meget, man må passe på, for at heksene ikke skaltage det og ride på det til Bloksbjærg. Man må tage tisten af plovåsen, ellers rider de på den, lægge stål i hakkelsebuuken, møddingen og flere andre steder. Husmoderen forsommer da heller ikke at lægge stål i smør- og fedtkrukker, og hvor nødvendigt det er, kan man vide der...
Skjærtorsdag aften skulde alt bagerovnstøjet være inden døre, da ellers heksene vil tage det, og ride til Bloksbjærg på det. Deu aften viser der sig ingen skader, da heksene også rider på dem. Den dag skulde mau have stål over døre og foder, for at det ikke skulde forhekses. P. K. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00397
Aftenen før Skjærtorsdag rider heksene til Øilemose på kosteskafter, og skaderne flyver med. Da må man lægge stål ved alt, for at heksene ikke skal skade det. F. L. Gr.
da.etk.DS_07_0_00393
Der fortælles, at heksene endogså kan ride til Bloksbjærg på møddingen, dersom der ikke er stål i den, og så taber gjødningen sin kraft. Et sted havde man lagt øksen i møddingen, hvorfor den også fik lov at ligge i fred; men da højtiden var forbi, og man skulde til at bruge øksen, kunde ingen huske, hvor den var, og man troede, nogen havde stjålet den....
En gang om året skal alle heksene mødes med den Slemme på Bloksbjærg. Den aften de rejser, må man se at få kosteskafter og ovntøj i hus. Nogle mener, at de rejser Skjærtorsdag aften, og derfor måtte drengene i gamle dage, før de Skjærtoisdag aften gik ud at synge for æg, gå byen rundt og råbe troldkællingerne ud. De råbte da: »Tut herut, tut herut, alle...
Skjærtorsdag sætter man stål over stalddøren. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00367
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
I nærheden af Svendborg boede en gang en fæl heks. Da hendes mand døde, og herredsfogden kom på skifteforretning, spurgte han hende, hvad hun hed, men det vilde hun ikke sige ham. Da han blev ved at trænge ind på hende, at hun skulde sige, hvad hun hed, svarede hun til sidst: »Jeg hedder Liggas, din frænde, kys mig højt op i min ende!« Efter den tid hed...
Der var en kone i Brørup, de kaldte hende Gamle- Voldborg, hun skal have været en heks. En mand, som boede i samme by, han forsikrede, at han en dag havde set hende foran sig, og så kom han til at se til en anden side, men lige idet han kom til at se fremad igjen, løb der en hare i hendes sted. I en gård, hvor hun vilde ind, havde de lagt stål under...
En kone fra Østergård i Hjelmsted var en heks. En gang folkene var nede i Rebs-engene at slå, gjorde hun sig til en stålgryde. Min mands fader sagde: »Hvordan er det? der står en stålgryde henne.« »Ja, det er nok Ane Marie«, sagde han så. Min mands søster skulde gå ned i gården at malke, mens de var i engene. »Har I nu alle høvderne inde?« »Ja«,...
På det gi. Jungshoved slot stod en dag en ung jomfru i vinduet og så ud på, at de pløjede med 14 plove, og hun sagde: »De plove kan jeg standse, når jeg vil, på den ene nær.« Da sagde de, som hørte derpå: »Så vis os det.« Jomfruen standsede også de 13 plove, men den 14de kunde hun ikke standse, fordi der var stål og flyvende røn i den. Da hun nu havde...
Ser man en sværm bier flyve, kan man få den til at sætte sig ved enten at kaste stål over den eller ved at banke på en lé med en hammer. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, ørritslev.
da.etk.DS_06_0_00976
Man kan også kaste stål over en bisværm, når den vil flyve bort. j. m.
At døve sværd. Vorherre han foer i herrefærd, han døved'alle dragne sværd, alle dragne våben og værge, han så, dem toghan od og eggen frå; stål bliv som sten, bid ej i kjød, skind eller ben, før Maria føder en andeu søn tilat gjenlose menneskens kjøn, det var en gang og aldrig det sker. I navn . . . Petr. Sept. De vulgi erroribus.
Visse folk har en dragedukke, og de mangler aldrig penge. Dersom man står tidlig op om morgenen, kan man undertiden se den fare op af vedkommendes skorsten. Den ser ud som et stort glødende læstræ. En drage er egentlig Fanden selv, der farer med penge i luften. Ser man en drage, skal man kaste stål over den, så kommer Fanden selv om natten og siger, om...
Der var to mænd fra Endelave, som skulde ud at fiske. Forend de gik ud, blev de enige om, at den af dem, som kom først i land, skulde veute efter den anden. I mørkningen kom den ene af fiskerne i land, og han ser da på strandbredden et stykke fra sig én sidde og slå ild med sit fyrtøj, og i den tanke, at det er hans kammerat, som er ved at tænde sin...
Tirsbæk har været et lystslot i gamle dage, og der boede en mand, som hed Ole Lunge. Den gang var der slet ingen mark til slettet, kun en have og lidt pilleri. Han fik så lyst til at eje mark, men havde ikke noget at kjøbe for og kommer da til at akkordere med beboerne i omegnen, sådan te de skulde overlade ham så megen mark, som han kunde omride på et...
