Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
I slutningen af forrige århundrede døde i Frørup en gammel præst, Schurmann, og han blev efterfulgt af sin søn; men den gamle gik igjen og spøgede, så den unge måtte til at mane ham ned. Først bad han karlen hente sig en følgrime, og sagde så til ham, at han skulde vende sig om og tage den i hånden og trække bort med; men han måtte ikke se sig om. Ude i...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
Gunild i Ry mølle havde været gift med Frands Blok. Efter hans død blev hun kjærester med hendes karl, og pigen var og kjærester med karlen. Hendes familie var vrede på hende, for det hun vilde have ham, og pigen var også imod hende. Så gik Gunild sådan øg blev noget fortvivlet. En dag hører pigen, hun bankede oppe i storstuen, og så keg hun ind ad...
En smed i Egens i Mov sogn, der ikke levede lykkelig sammen med sin kone, gik en dag hen til en nabo og forlangte at få denne i tale. Smeden, der så en del forknyt ud, sagde til naboen : "Jeg har noget at tale med dig om, inden jeg dør." - "Du ser ikke ud til at dø", sagde naboen, "lad os hellere tale om noget andet." Derpå gik smeden hen og hængte sig....
En kone i Kragelund gik en aften hjem til sine forældre. Da så hun tydelig en mand komme hende i møde. Hun tænkte ved sig selv, at det var hendes broder, men hun kunde dog ikke andet end undre sig over, at han vilde gjemme sig ved en busk for at forskrække hende; ti bag busken så hun tydelig, at skikkelsen forsvandt. "Ja, nu gjør det ikke noget, da jeg...
På Gården Højris i Ikast er der i det vestre Flojhus en lang Gang ud imod Gårdsiden. På den Gang har man tit hørt noget gå om Natten og altid op imod Hovedbygningen, altså i Syd, men man har aldrig hørt det gå i modsat Retning. Trinene forsvandt ind ad de to Døre, der fører ind til Hovedbygningen, men det har aldrig kunnet høres, ad hvad Dør Spøgeriet...
Medens Niels Pedersen i sin ungdom opholdt sig på Harboøre, gik han en aften mellem 10 og 12 hjem fra den nordlige del af sognet, hvor han havde besøgt sin kjæreste. Da han om dagen var gået derhen, havde han set en strandfoged gå langs stranden samme vej som han, og da han nu om aftenen gik tilbage, så han i nogen afstand fra sig en mand gående, som han...
Der er et Kammer på Skovsbo, hvor det har spøgt så forskrækkeligt, og ingen turde da være i det om Natten. Men den Mand, der havde en ren Samvittighed, han kunde blive fri for Spøgeriet. Så var der en Mand ovre på Hindsholmen, der mente, at hans Samvittighed var så ren, som den burde være, og han vilde da prøve det. Da han havde været der om Natten, og...
da.etk.DSnr_05_0_00968
Der har levet en herremand på Skudsliale, som hed Jens Brij/k, og ham var det rent galt med, han kunde aldrig være ude om aftenen efter et vist klokkeslæt. Var han i byen efter den tid, så hørte folkene, hvor han var, ligesom en hund kradse på en dør, og så blev mandet) ligbleg og sagde, at nu skulde han hjem. Han fik så ikke ro, inden han kom ind at...
I Skejsdal, Rvær sogn er der slemt med spøgeri, idet der går en frue og spøger. De kalder hende Skejsdals frue. Hun har dræbt sit barn og begravet det i et hul der i kjæret. Da landevejen til Torp på dette sted svinger, kan man skyde gjenvej ved at gå gjennem dalen, men ingen prøver derpå ved aftenstid mere end én gang, ti alle bliver der forvildede og...
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...
Der har været holdt Ting ved Terning Mølle, og Tinghuset står der endnu, men da a så det, var der hverken Vinduer eller Døre i det, Folkene i Møllen brugte det til Materialkammer, og de satte så nogle Lemme eller Fjæl for Hullerne. Der i det gamle Hus spøgte det, og Folkene sagde, at det var en gammel Herredsfoged, som havde gjort Svig på Tinget, der gik...
Min Moder tjente som Pige ovre i Kollund ved hendes Morbroder, der var Smed. Så var der en Ungkarl i den samme Gård, han hængte sig i et Hus, der var bleven flyttet ud og lå et lille Stykke fra Udhusene, men for Resten skulde brækkes ned den samme Sommer, og det blev også brækket ned. Da nu Karlen skulde begraves, så vilde de jo have Tøjet og Rebet og...
Stuehuset i den gamle Præstegård i Rubjærg er senere bleven dannet om til Forpagterbolig. På Væggen lige inden for Indgangsdøren i Forstuen sad der et Bræt, hvorpå der var en Indskrift. Der stod: Gud har set min Rejses Møje, med sit fromme Forsyns Øje var tilføjet dette Brød, hvor jeg skal hans Tjener være, gid jeg må hans Navn med Ære stedse lykkes til...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
På Hallum agermark lige ved vejen til Varde er på en ager en liden grøn plet jord, som aldrig blev ompløjet eller besået, endskjøndt den er lige med det øvrige af ageren, og nogle år efter min ankomst her til kaldet, da jeg nogle gange var kommen der forbi, men kunde ej begribe, af hvad årsag den liden plet jord midt udi ageren lå så udyrket, fortalte en...
Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nørlund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for...
I Egtved var der i forrige århundrede en præst, som kunde en hel del' mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hosen der boende skovfoged. Han, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med at finde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk,...
