Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en bondegård på Sletten sad en søndag formiddag busmoderen og karlen Peder ene hjemme. Karlen havde et dårligt ben, og alle de andre var i kirke. Så siger konen til Peder: Du vaj, jæ boller så mø a å fomåne, Pajr. Peder: Ja vaj. de ska du geer nmv. Konen: Allefost ska du howse på ham, dæ hå skavt dæj, du vaj nåk, vem de er: vaj du'dde? Peder:...
En mand, der boede i nærheden af Hersum præstegård, havde en datter, der gik til præst. Så slagtede de deres gris, og konen tog så et stort stykke flæsk og gik om til præstegården med. Da pastor Bøggild så det, kaldte han ad hans kone, hun skulde komme og se. Det var sandelig en god foræring, hun skal sandelig stå foroven. Bøggild kom aldrig til...
Niels Møllers i Rendbæk havde det lidt uordentligt. Stuehus og lade var byggede i en vinkel, det kaldes et L-hus, og så havde den gamle so sin bås i vinkelen eller krogen oppe mellem husene. Den kravlede da op på torvene og op på loftet. Men der faldt den igjennem og ned i saltkarret og åd noget af en gris, de havde slagtet, og grisede det andet til. Så...
En gang vi slagtede en gris, siger pigen: Å, herregud, hvordan ser det ud her i æ milt, her er både en hitte og en stor. Den store skal være din moder. Ja, det kan jo godt være rimeligt, hun er jo så gammel. Den hitte varet ham i familien. De døde også begge kort efter hinanden, der var ikke otte dage imellem. Yinkel.
Efter 1082. Når man slagter en gris til julen, ser man efter, om der er en ligkiste i milten. En sådan varsler nemlig dødsfald i huset eller i familien.
Pastor Asp i Lemp vilde gjærne tage imod gaver af konfirmanterne. Så var der en pige, som var meget dårlig begavet, og det kneb svært for hende. Da kommer faderen kjørende op ad præstegården med et helt læs fødevarer, og en hel slagtet gris lå allerøverst. 1 det samme kommer der en forbi, og han sagde helt spottende, idet han ser den: Skal den åsse hen...
Der var en præst oppe i Hobro-egnen, der hed Spuhr, han var bleven gift med en kjøbenhavnsk dame. Nogle gode venner rådede dem til at kjobe en gris og få slagtet. De får det også gjort og hænger den op i en vognport. Der vilde de nu lade den hænge og gå og skjære af den, ligesom de brugte. Konen var jo vant til at gå til spækhokeren og kjobe, og han...
Samtidig havde de en degn i Tved, der var idiot. Han hed Kolling og er død her i sognet. Han havde alle tider været idiot, og skjønt Molboerne ikke er stærke i at gå lange veje for at komme i kirke, så kom der dog folk flere mil borte fra for at se præsten og degnen. I kirken kunde man tilmed indrette sig, som man ønskede, for man røgte uden videre sin...
En slagter i Lustrup skulde slagte en gris. Da de skulde have reb på den, løb den ind imellem hans ben, og ban kom til at ride på den. Den løb ud på gaden med ham, og der kom han imod hans nabomand. Hvad, hvor vil du hen, Stoffer?" siger han. Slagteren svarede: Æ ved et ittek, for de er ittek min æjen ærend, æ dræjer i". Povl Jørgensen, Stens.
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
En tyv havde hørt, at de skulde slagte i en naboby, og besluttede at stjæle grisen. Nu vidste han, at de plejede at lægge den slagtede gris op på et bord i storstuen, hvor den lå natten over for at blive rigtig kold. Da tyven kom om natten for at hente sin fangst, kigede han ind gjennem vinduet, og da det var månelyst, kunde han se noget hvidt henne på...
Konsumptionen i byerne fristede også til at spille alle hånde fif. Sådan væddede en slagter med to toldbetjente i Grenå pa, at de skulde smugle en kalv ind en bestemt nat. Natten kom, og der var to betjente til at passe på. Så kom der én listende med en stor byrde på nakken. Begge betjentene sprang ud, men karlen var hurtig og sprang over ad de dorne...
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog pølsegildet, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
I gårdene i Atrup havde de en griseso, der farede i april. Den gang kostede grisene kun 3, 4 mark, og de blev solgt alle sammen så nær som én, de selv beholdt. Soen, der blev fedet til om efteråret, stod hele sommeren på møddingen og åd brændevinsbærme af sit trug. Så kunde den veje 18, 20 lispund. Lige før jul slagtede de den, og med det halve af den...
Ane Hanster i Filling havde en gris, der skulde fedes. Hun var til molle med et fjerdingkar korn, og så spurgte mollersvenden, hvad hun vilde have det til. Ja, det vilde hun have til hendes svin, som hun fedede pa. Siden kom hun derned igjen en dag, og så spurgte han hende om, hvordan det var gået med hendes svin, om det var blevet fedt. Ja, det blev...
Når der slagtes Gris, siger man: Dem, der vil helst lege, de skal have Grisehalen at spise. Marie Tang Kristensen. Gjellerup S., Hammerum H.
Der boede en grim, gammel Kone i Børup Skou ikke langt fra min Bedstemoder, hun hed Ane Jørgen og var en rigtig Hegsekone. Hvis de nægtede den samme Ane Jørgen Mælk, så kunde de ikke få Smør. Hun kom en Dag til Bedstemoder og vilde kjøbe en Gris. Men hun vilde ikke sælge hende den. Så sagde Hegsen, at det skulde hun ikke have noget ud af. Så snart hun så...
A havde to Grise, der stod i en Sti ved hinanden her i det gamle Hus. Da kom der en Mand og vilde hvingle (o: bytte) med mig, a skulde have en af ham for en mandig stor Sogris, som han vilde have til Tillægsdyr. Så snart han får set den, så siger han: »Den Gris er ikke så svær, som du har gjort Ord af, a vil ikke en Gang give dig en Gjæsling i Bytte på...
I gamle Dage gik der Svin i Skoven. Så blev Asdal Mand, der hed Karl Pølse, og Odden Mand uens om deres Svin, og der var ét af dem, de begge vilde tilegne sig. Til sidst kom de til at skjændes og var endog så vidt, at de var ved at trække Kårderne til hinanden, for i gamle Dage gik Herremændene med Kårder. Men så var der en klog Mand henne ved dem, og...
Hvor nu Hornum Sø er, skal der en Gang have været en almindelig stor Bondegård, der hed Hornumgård, og Manden der hed Terkel. Han blev Enkemand, og da henfaldt han til Svir og Kortspil og havde altid Gjæster. Så kommer han en Dag til Kirken, da lå den jo her vesten for Sjørup, og vilde tages til Alters; men det nægtede Præsten ham af den Grund, at han...
