Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Skolen i Darum var jo omgangsskole, man havde ikke skolebygning. Undervisningen var efter vore begreber yderst mangelfuld kun drengene lærte at læse, skrive og regne, pigerne lærte kun at læse. Men der var jo ikke tvungen skolegang, og folk interesserede sig da også selv for, at deres børn lærte noget, og blev det for sløjt, så tog de dem ud af...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
Den gamle Stenum var lærer i Jetsmark. Han spurgte en dag børnene om, hvor mange stænder der var. Ja, det kunde de ikke rigtig gjøre rede for, og så måtte han til at sige det. Der var nu adelsstanden, borgerstanden, bondestanden og den gejstlige stand. Hvad for en stand hører a nu til?" De svarte: Til bondestanden". Nej, nej, a hører til den...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
En af de gamle Skolelærere i Holme ved Mbeltoft havde ikke godt ved at skrive, men han læste godt og regnede bedre, og det var den gang (1810) en stor ting. Da der nu imellem 1815 og 20 kom seminarister i egnen, vilde den gamle, som hidtil skrev sig Niels Andersen, gjore det noget finere og følge med tiden, derfor skrev han: N. Asen. Nissen, Ramten.
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
En skolelærer her i Orynderup, der hed Kræn Tållestrup, var ikke examineret. Han var her i begyndelsen af dette århundrede. Så døde han, og sognemændene mente, at det var synd at jage enken fra stedet. De kom sammen og talte om det, om hun kunde ikke få en til at bestyre embedet for sig og så blive der. Så var der en gammel en i sognet, der havde været...
da.etk.JAH_06_0_00617
I skolen brugte vi jo sand både til at skrive i og til at strø på gulvet. Den dag vi skulde have sand hjem, skulde vi hver møde med en bitte håndting i hånden at bære sandet væk i. Læreren stod selv nede i sandgraven og grov op, og vi skulde bære det væk. Han advarede os jo nok for at komme for nær til graven, men vi gik dygtig uderlig alligevel, vi...
Min fader gik post til Nørholm i 42 år, og han kunde endda hverken læse eller skrive eller regne det mindste. Han gik to gange om ugen, og a måtte tit sige ham, hvor brevene skulde hen, eller også gjættede han sig ligefrem til, hvad der stod. Min oldemoder kunde heller ikke læse, og hun var endda en degnedatter. Søren Pedersen Post, Hodde.
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Når folk havde fået kornet ind, havde ungdommen fridags-legestue, og den varede i 2 dage. Da blev gåådbassien løft til loftet, idet karlene på et givet tegn løb til og løftede den udvalgte op. I samme legestue byttedes gajelam. Gadebassen tog selv forst, og hun kaldtes gajinden. Dernæst tog den gamle gadebasse selv hans gadelam. Så var der 2 karle inde...
Der var én, der boede lige her neden æ Bakke, de kaldte hende æ kloge Kone, og hun hed nu ellers Ædel Katrine. Hun var nu klog, endskjondt Præsten vilde gjøre det til intet. Sådan kunde hun kurere Lendeorm ved Børn og få dem til at tage Patten og sætte Vorter hen og kurere bulne Fingre. De kom tit langs Vejs fra til hende. Hun kunde hverken læse eller...
Ovre i Hodde havde de en Byhjorde, og han havde overskreven en hel Del Tørvespedder med Tal og Regninger. De blev opmærksom på det, da de kom og vilde kjøre Tørvene hjem. Så spurgte de ham om, af hvad Årsag han havde sådan overskrevet det hele med hans Kjæp. Han svarede, te han havde regnet over på, hvor mange der vilde blive overlevende i Sognet. Der...
Pastor Stabell havde sendt et Fattigregnskab til Amtmand Poul Stemann, men fik det tilbage med Brev om, at det ikke var rigtigt. Stabell regnede det efter og sendte det så tilbage til Amtmanden med følgende Påtegning: »At Per ikke kan skrive, har jeg længe vidst, men at Poul ikke kan regne, det ved jeg først nu. Begnskabet er rigtigt. Stabell.« Den...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Portiere hundrede år siden boede på Damsgård en frue, hendes mand var død, men hun havde en datter, der skulde giftes. Hvordan det nu egentlig hængte sammen, videsikke, men det var bestemt, at brudesmykket skulde komme fra Frøslevgård, hvorfra en pige blev udsendt samme dag, brylluppet skulde være, så vel med smykker som med andre kostbare foræringer. Nu...
På Fyen går der mange steder sågu om, at et helligt brev, det såkaldte himmelbrev, en gang skal være faldet ned fra himmelen. Dette brev er i besiddelse af den forunderlige egeuskab, at hvem der bærer det hos sig, er beskyttet for al legemlig fare. Jeg bar selv som barn set et sådant brev. Manden, der ejede det, havde båret det i krigsarene. Da var det...
