Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
15 datasets found
Danish Keywords: skrive bryde
En kapellan i Onsbjærg, der hed Balle, vilde en dag gå over til landevejen, og så vilde han gå over marken for at skyde gjenvej. Der kommer han til en stor dreng, som står og strør mog. Så siger han til ham: “Kan du ikke gå tilbage til skolen, min søn, og høre, onl jeg ikke har glemt mine briller”. Drengen spiler øjnene op: “Briller, hvad er det for...
da.etk.JAT_06_0_00057
Min bedstefader var gartner pa Vonnæsgard, og det var i den tid, de havde skriverdrenge på godskontoret. Så kommer han en dag ned på kontoret til forvalteren, og da skulde forvalteren netop til at diktere drengen noget, han skulde skrive. “Nu skriver du, hvad jeg dikterer;. — “Jo”. Så gik han og bedstefader op og ned ad gulvet og talte både om det ene og...
da.etk.JAT_02_0_00017
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
En bonde kom ind på herredskontoret og siger: “Er herredsfogden til stede?” — “Nej,” siger en skriver, “kan du ikke forrette det til mig?” Han svarede: “Nej, det kan du slet ikke gjøre ved”. — “Hvornår er vi blevne dus?” — “Det må du selv vide, du begyndte forst”. På et andet kontor sendte de en ud at spørge manden ad, hvor han var fra. Han svarede: “Det...
En snedker kom og vilde låne penge af Kjeld. Han havde fået sit lån sagt op og kunde ikke få dem andre steder. “Hvor mange vil du have”. — “80 daler”. Det var jo mange penge i den tid. “Ja, det var jo synd, du skulde ikke have dem, følg med ind, så kan du strags få dem”. — “Ja, tak skal du ha', men vi skulde vel have et bevis skrevet”. — “Det kan du selv...
da.etk.JAH_06_0_00196
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
da.etk.JAH_01_0_00136
Lars Skibsby var født i Skibsby, og hans Kone var også en almindelig Bondekone fra Knudstrup. De var fattige til at begynde med, og så satte de dem ned i Hjørring som Handelsfolk og blev ved at have det småt en Tid. Hendes Forældre bagte Brød og tog ind til dem med. Så kom han til at handle på Norge, og det gik nok ikke altid så rele, i alt Fald blev han...
Byfoged Borch sendte Ansøgning ind om at nedbryde Lem Kirketårn og foregav deri, at det var så brøstfældigt, at det ikke kunde gjøres i Stand. Men det var nu ikke sandt, det trængte blot til Reparation. Det Tårn var meget højt, og ovenpå var et Spir med et hult Rum i så stort som en Skjæppe. I dette hule Rum fandtes, da Spiret blev brudt ned, en hel Del...
da.etk.DSnr_03_0_00244
Ved St.-Helenæ Kilde i Hammer Sogn stod forhen et højt Trækors, og når dette toges bort, vilde Præstegården brænde. Præsten vilde dog trodse både Sagnet og Overtroen og lod Korset bryde ned uden videre. Men den følgende Nat brændte Gården d. 30te Oktober 1603, således lyder Sagnet. De nuværende Bygninger i Hammer gamle Præstegård skriver sig også fra den...
da.etk.DSnr_02_J_00264
Eller. På en seddel skrives følgende ord: Sidder du her, du jordlesteu? Ormeu bryder under mit ben. I navn G. P... Sedlen syes fast i hattepullen eller hovedtojet, og patienten går en torsdag, søndag og tirsdag morgen før solens opgang til en jordle sten (o: en jordfast sten eller markskjelsten), hvor formelen da fremsiges. Lærer K. Gjørding, Skast. Stod...
da.etk.DS_07_0_01632
En dreng skulde gå til præst, men han var grumme dårlig til at læse og var ilde holden med det, for præsten vilde, han skulde lære hans lektier. Så klagede han til hans gammelmoder, te det kunde han ikke komme ad med. »Det skal du heller ikke bryde dig om, bitte fåer, for nu er tiden, te du skal lære at hekse, det er, forend du bliver konfirmeret, og får...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Der kom en karl til Bækmark og vilde have tjeneste. Nej, manden vilde ikke ham, for sidst han var der, var han lidt doven. Ja, han snakkede så længe, indtil han blev fæstet dertil. Så lagde han mærke til, at hundene faldt slemt an hver aften mellem ni og ti, og det blev ved det meste af vinteren. En aften, det var klart vejr, og de andre vilde hen og i...
da.etk.DS_05_0_00586
Der var sådan en rig grosserer, som havde en eneste son, og han giftede sig af lavete stand, end det var faderen til behag, hvorfor de blev uklar med hinanden, og sønnen fik slet ikke noget af rigdommen, inden faderen døde. Da han var død, var der heller ikke noget at finde, og det blev da den almindelige mening, at grossereren ikke var så rig, som han...
da.etk.DS_03_0_02454
35