Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
83 datasets found
Danish Keywords: skrabt
Pastor Suchoiv i Gjellerup var slem til at drikke og en stor selskabsmand. Han kunde komme ridende oster fra søndag morgen og komme ind til Karl Knudsens fader Knud Holde ved Ikast kirke og være så fuld, at han snart ikke kunde sidde på hesten, og så siger han, han skulde skynde sig hjem og præke. Når han så endelig kom, kunde han gjore en præken, så de...
Der var en degn i Veerst, der hed Hansen — de kaldte ham ellers Bows-Hans. Han var så gjerrig, at når han blev budt med til gilder, sultede han to dage før og to dage efter, eller så længe han kunde holde det ud. Men så ved gildet var han nær ved at foræde sig. Under ofringen skrabte han til sig, snart forend pengene blev lagt. Da præsten bebrejdede ham...
Der var en gammel mand her i byen, der bildte sig ind, at han kunde mane. En gang de var til en forsamling, bryllup eller hvad det var, kommer dot på tale, at de havde et kammer, de kaldte det egentlig en rullestue. og der var de komne i tanker om, at der var noget spøgelse i det kammer. Ud ad aftenen vanker der jo nogle snapse, og denher gamle mand...
da.etk.JAT_06_0_00238
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Når nogen flytter anden steds lun og er bange for at komme til at længes, så hjælper det tre gange i rad at kige op gjennem skorstenen og sige: Længsel, derop. A. L.
da.etk.JAT_03_0_00926
En kone knækkede bestandig det brune sukker med tænderne og spyttede det så ud i sukkerskålen, men da hun blev gammel, og tænderne ikke længere duede til det brug, svøbte hun sukkeret i forklædet og satte det i klemme i døren. Flere havde den skik at tage en knald sukker i munden til kaffe og the, og når de så havde drukket, spyttede de resten af...
To mænd i Vilslev hjalp hinanden med høslæt. Det ene sted fik de fæsuppe, det andet sted fik de skuldesuppe. Den mand, hvor de fik skuldesuppe, han priste dem, det var jo hans egne, men den anden sagde: “Ja, da priser a D. annamme mæ æ fæsuppe”. Jørgen Jørgenseu, Jæruved.
da.etk.JAT_03_0_00113
Der var en gammel kjælling her i byen, der hed KajElse, hun gik omkring og solgte hvedebrod. Hendes ko stod i stuen ved hende, og den gjorde i hvedebrodskurven. Hun fik noget af det skrabt af, men det var kun sa som så, og så gik hun og solgte hvedebrød af kurven, som den var. Steffen Jensen, Grindsted.
Den gamle Peder Klode fortæller, at han har været med til at plante efter i sandflugten og til at så ellefrø der i det nogne sand. Den gang var der plantet marehalm. De tog så en håndfuld fro op af lommen, skrabte med den anden hånd et lille hul i sandet og lagde frøet deri. “Vi tog hele håndfulde frø og lagde på et sted”, siger han, “for des hurtigere...
da.etk.JAT_02_0_00031
Det var her nør på i landet i Asdal de havde en gammel rolling, og folkene var bange for ulvene, de skrabte på vinduer og på døre og vilde gå ind til dem, for det havde været så svær vinter, og ulvene var så grådige og vilde have noget i dem, enten mennesker eller dyr. Folkene rådførte sig så med hverandre om det, De havde en stor ståhest (o: hingst),...
da.etk.JAT_01_0_01337
Der var så mange ulve forhen. Her i Østn-heden i et sted havde de en hvid hest, og når de slog den los, kunde den gjenne dem væk, når de søgte til husene, og jage dem ned ad Mårild-engene. Somme tider måtte folkene ind og gjenne dem væk med plejler og jærntyver. De stod jo om morgenen og skrabte på væggene og vilde ind til høvderne. J. Krist, Sæsing.
da.etk.JAT_01_0_01334
Lærer Harerslev i Hjermitslev skulde have bispevisitats. Nu vilde han gjore noget særdeles for at tage imod bispen på en værdig måde, og så stillede han drengene an med trægeværer langs hen ad vejen for at præsentere for bispen, når han kom, og Haverslev stod selv ved siden af dem. Da nu bispen kom kjorende og så deher anstalter, sagde han: „Hvad er det...
da.etk.JAH_06_0_00637
Der var en lærer i Ramtea, der hed Lavrsen, han var ugift og meget gjerrig. Embedet var den gang meget lille og usselt og næppe til en ugift, men desuagtet skrabte han mange penge sammen. Af klogskabs-hensyn satte han dem ikke i sparekassen eller slige indretninger, men forvarede dem i strømpeskafter under sin seng. De fandtes efter hans død, og der var...
Der boede en slem familie i Vinkelholm. Manden hed Niels Kræmmer. Når kornet var småt på marken, tog han negene, viste op til himlen og sagde, om Vorherre kunde være bekjendt at lade sådant korn gro til ham. Han sagde også, at han havde hverken Gud eller hans husbond eller kongen noget at takke, Gud havde taget hans søn, og husbonden havde taget et af...
da.etk.JAH_06_0_00427
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: “Hvor er du fra, og hvad er du?” — “A er fæhøwer i Hostrup.” — “Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har?” Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
da.etk.JAH_06_0_00114
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom i”d, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund — skulde det da forestille, men hun drak selv...
Døren imellem kjørhuset og laden var lavet af halm og skjænner, ligesom de binder bikuber og lobelag: men de var jo ikke runde, de var firkantede, og så hængte sådanne døre i læder eller væssel (o: de stærkeste hinder, man får ved slagtning). Skinnerne var tællede af pilegrene og så skrabt. Letbæk mølle.
da.etk.JAH_03_0_00079
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
da.etk.JAH_03_0_00014
Når bønderne kjørte gjødning ud på Bygholm, sa de efter at finde et højt muldskud at sætte rogen på, eller også skrabte de noget jord sammen, at den kunde syne godt. Det gjaldt jo om at få mange roger og små læs. Når de såede, så de efter at give deres heste det meste de kunde af såkornet for at blive fri for at så og så siden at hoste det. Peder Svane,...
da.etk.JAH_02_0_00076
35