Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
48 datasets found
Danish Keywords: skjærtorsdag
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Pastor Anderse?i i Balslev, der er død for et par år siden, havde, før han kom her, været ordineret kateket i Kjøbenhavn, og der havde han nok lært at døbe børn på den måde, som han her udførte den hellige handling, når der var flere, der skulde døbes på samme tid. Han lavede nemlig en redekam, idet han slog en lang streg hen over alle hornenes bryst, og...
da.etk.JAT_06_0_00611
I Bairit var folk komne i tanker om, at der gik spøgeri i kirken, for ikke så få havde set lys der inde om natten. De snakkede så længe om det. at ingen turde gå om ved kirken, så snart det var mørkt. Men så blev nogle mænd og karle enige om at ville op og have undersøgt, hvad det kunde være. Aftenen for skjærtorsdag kom en af karlene forbi kirken, og...
da.etk.JAT_06_0_00262
Den stille uge. Palmcsøndag, frimandag, kvide-tirsdag (da skulde man have pandekager, så blev melet hvidt i det år), aske-onsdag, skjærtorsdag (ni slags kål), langfredag, skidenloverdag (da vaskes der).
da.etk.JAT_04_0_00415
Skjærtorsdag skal man have ni slags kål til middag, og det er tit vanskeligt at få så mange slags samlet sammen, man må tage alting med, brændenælder, skræpper, græs og meget andet. Langfredag skal man have rugmelsgrød til middag. S. Grundtvigs saml. Ole Hansen.
Hvide-tirsdag og aske-onsdag og skjærtorsdag og langfredag, sprængeloverdag og ride ))å humlen og tage halen i munden, så er der en lang skiden vej fra døren til bordet, så står der en gås på bordet og skider lummer i lummer, vi skal nok få alle, når vi kommer. II. A. Bering.
Hører man først en skræbendo vibe, vil man komme til at græde meget det år. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01085
Når man skjærtorsdag horer en krages skrig, før man har spist noget, bliver man gjækket af skjærtorsdagskragen. H. P. Nielsen, Sejling.
da.etk.JAT_01_0_01486
Skjærtorsdag morgen, forend solen opstar, skal deltages rindende vand med kobberkjedel imod strømmen af en bæk, som løber i nord, og deraf stænke nogle dråber på fæets ben, så bliver det'ikke balt den sommer. 1182—85. J. B.
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
da.etk.JAH_06_0_00857
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
da.etk.JAH_04_0_00453
Skjærtorsdag aften skal de unge folk ud at sjove første gang det år. (Sjove o: pa gadekommers). P. Jensen.
da.etk.JAH_04_0_00450
Skjærtorsdag aften siger hanen: Skjærtorsdag, langfredag, skiden-løverdag, pàskeaften. H. Bering.
Skjærtorsdag skulde alle hegsekjællinger til Bloksbjærg, og aftenen før gik vi drenge omkring og råbte troldkjællingerne ud. Vi råbte: “Tut her ut! tut her at! alle troldkjællinger, ikke tælle forgjæves, de skal ride på kost og på rage og pa gridsel og på stage til Bloksbjærg. Nogle sidder i kollehullet, nogle sidder i bagerovnshullet, her ut skal de...
da.etk.JAH_04_0_00448
Skjærtorsdag skulde man altid have kàl til middag, lavet af ni slags. Aftenen før tløj alle skaderne til Bloksbjærg, hvor troldhegsene brugte dem til drikkebægere. Når man gik i seng den aften, skulde man altid vende bunden i vejret på sine træsko, for ellers tog en troldhegs dem og red på til Bloksbjærg. Langfredag spiste mau rugmelsgrod til middag. Den...
Ingen By har været så befængt med Hegse som Valløby. Mange af Kvinderne i Byen var med i det Hegseri og bragte megen Fortræd over Byens Folk. Så var det en Skjærtorsdag, at der var mange Folk i Kirke, og da var der også kommet en Dreng med, som havde et nygjort Hønnekeæg i sin Lomme, uden at han vidste det, og derved blev han klarsynet. Nu så han, da...
Den, der vil have sit Barn opdraget i Kunsten, tager det med sig Skjærtorsdag Nat op til Kirken og lader det gå tre Gange forkert om Kirken og derpå tale og gjøre Akkord med ham selv gjennem Noglehullet. Det gjorde Svane Mettes Datter også, men da hun skulde se gjennem Noglehullet råbte hun: »Jøsses Kors.« St. Hans Nat kan man Morgenen efter se Spyt i...
Den på Skjoldager Grund opdæmmede Sø skal have været meget fiskerig. Fiskeretten i Søen tilhørte Greven, der forhen også havde ejet Skjoldager Gårde, men Grunden tilhørte nu Beboerne. Inden Byen blev udskiftet, holdtes en fælles Hyrde, og det skal have været et godt Embede. Jeg har tidligere hørt Folk sige, at det var bedre at være Hyrde i Skjoldager end...
da.etk.DSnr_03_0_01151
Det var lige selve Nytårsaften, da kom mig og min Broder trækkende med to Stude ad den gamle Viborg-Landevej. Vi kom fra Kollemorien og skulde til Givskud, og min Farbroder Anders Andersen fra Givskud, der fulgte med os, kom ridende midt ad Vejen, men min Broder gik ved Siden af den, og a gik nede i Groben. Da kunde a se, der kom tre Vogne kjørende imod...
35