8 datasets found
Danish Keywords: skikkelse grøft
Jeg var en gang nær ved at have blevet slemt ræd, men det gik endda over igjen, som jeg nu skal fortælle. Jeg var kjørende til Stistrup mølle, og det blev noget sildig for mig, og temmelig mørkt var det. Nu faldt min vej forbi Fovlum kirke, og der uden til kirkegården vidste jeg, at der var en stor gravål, som efter folks sigende havde været en...
A var i Lære i Nibe ved en Farbroder, a havde der, og så var det lige en tre Dage før Juleaften, da siger a til ham, den Gang a gik af Værkstedet om Aftenen, og vi skulde gå hen og spise vor Nætter: »A troer, a vil hjem i Aften og se til mine Forældre i Sønderholm.« Nu var det sådan Ruskregnvejr, og lidt mørkt var det. »Det er ikke værd,« siger han, »for...
da.etk.DSnr_05_0_00093
En aften, da en gårdmand med familie kjørte til sit hjem i en by, som ligger en mils vej øst for Assens, og var lige tæt ved gården, så han noget hvidt, som lå i vejgrøften, jo nærmere de kom det, des større blev det, og da de endelig kom lige ud for, kom der en hvid skikkelse op af grøften. Hestene stode pludselig stille og vilde ikke af stedet, og...
På en gård i Spejlsby tjente en pige fra Pollerup, som var forlovet med en karl fra hendes fødeegn. Hun var nylig kommen dertil, da hendes gamle husbond var død, og nylig begravet på Kjeldby kirkegård, derfor skulde hun en dag hente sit tøj i sin kiste til Spejlsby. Det blev aften, inden hun kjørte fra Pollerup, og så ser hun én ligge i grøften og tror,...
Fra Farup kirke går der en kirkesti nord på, og ved overgangen over en grøft deler den sig, den ene bliver ved at gå nord på efter Jedsted, den anden går vest på efter Hillerup. Her ved denne overgang sad en kone og spandt. En aften kom vor nabo gående hjemme fra Farup og vilde til Jedsted, og da så han skikkelsen. Så sagde han god-aften, men hun svarede...
En gammel røgter på Nørgàrd, Kristen Batum, forsikrede, at han tit så to hvide skikkelser stå og grave et lille stykke osten for gården. Så vilde manden have sin have udvidet, og satte en karl til at grave en grøft uden om stykket. Da fandt han en stor sten, hvorunder lå en gammel skilling af størrelse som en specie. Siden den tid så Kristen Batum ingen...
Min bedstemoder fortalte, at der på Sneumgård var en froken Vallø, og huu lod sig kjøre ud en aften med fire for og kusk og tjener. Kusken spurgte, hvor de skulde kjøre hen. Ja, de kuude jo bare kjøre. Ja, han skulde da vide, hvor de skulde kjøre hen. Så sagde hun atter, at han skulde bare kjøre. Hau blev halvt vred og kjørte da. Den gang de kom udenfor...
En aften i avgust, min fader kom gangende igjennem skoven, og han kommer til skovsenden fra Hvidsminde og her op til Bramdrup, da kommer der strygende forbi ham en skikkelse med et hvidt stykke over hovedet, men enten det var et kvindfolk eller en ung knægt, knude han ikke ret bestemme. Så skred den ned forved ham lige i æ grim (grøften). Han siger da:...
35