Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
261 datasets found
Danish Keywords: skabe
En sælldløev : halmkurv: æ tørreklådhæwl: tænkt redskab, man narrer folk med ; tu/wand, tu/kaffe: cikorievand; a æmmildt om et: linte på æ spil; en tryrfik: trykkent barn ; de bååre gadden skit; noget usselt; en stjåf en tratte; hon vel eZk: drille: småkonste: småtærnede; en pindkrus: en halv pot; æ jos å æ mjælk: skum; hæoen: kræsen (overfor snavs); en...
da.etk.JAT_06_0_01002
Knud Gjermand, der boede ude på Lindet i Skjærup, ban var til molle i Børkop, for den gang var der ingen mølle i Lindet, Det var netop den dag, slavekrigen skulde været brudt ud. Mølleren fortæller ham, at han lige havde fået et redskab lavet til det, og nu skulde han afsted ud imod dem. Ja, så vilde Knud også afsted, for han skulde da med. Han får i en...
da.etk.JAT_06_0_00728
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Pastor Esbensen i Flemløse skulde høre børnene over ved en bispevisitats. Nu var do godt indøvede i forud, hvad do skulde svare. Så begyndte han: “Hvor mange slags mennesker er der efter bibelens lære?” Børnene svarede: “Fire”. — “Eigtig. Hvilke er den første slags?” — “De er skabt af en jordklump”. — “Nå, og den anden slags?” — “De er skabt af en...
da.etk.JAT_06_0_00709
Pastor Schmidt i Nagbøl holdt meget af at skjænke de folk en snaps, der kom ind til ham, og han havde et skab med flere hylder inde i sin stue, hvor der var en del flasker med drik af forskjellige farver. Når nu nogen kom ind og havde talt lidt med ham, gik han hen og lukkede skabet op, pogede på flaskerne og spurgte: Hvilken kulør skal det være?” Så fik...
da.etk.JAT_06_0_00514
Nu lader os hans legem begrave og ingen tvivl derpå have, han skal på den yderste dag opstå og vist ukrænkelig her fremgå, til jord er han og skabt af jorden, til jorden bliver han...... Vejlby og Homå kirkebog 1645—82.
Frederik Glarmester havde først været gårdmand i Ørting, men så kom han i proces med hans nabo, vandt sagen men gik fra gården og tjente så flere steder. Først havde han tjent på Gyllingnæs. Nu havde han fået skyld for, han kunde vise igjen, og han havde en heksehammer og et søm til at slå tyves øjne ud med. Så blev der et stykke lærred henne for én af...
da.etk.JAT_06_0_00203
Der boede nogle folk på Mjesing mark — manden kaldtes til daglig Hellig-Toger — som gav sig ud for at være gudfrygtige og hellige, skjøndt de egentlig var noget af det værste pak langt omkring. De lå med deres køer på andre folks græs om natten og lå for resten altid i spektakel med folk. Der gik en maikvej i skjellet på den ene side af deres ejendom, og...
da.etk.JAT_06_0_00168
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. “Ser du den plade på mit bryst” sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Min fodegård har i mange slægtled været i min familie. En af mine forfædre havde en besætning af 7 skabede øg, og det blev ham da forbudt at kommo inden for Søgårds hovdige. Han var altså fri for at gjore hoveri. I vor gård har det vekslet med armod og rigdom. Min fader anså es for en rig mand og havde et stort solvskab med sølvtøj og sølvspænder. Der lå...
Fra min barndom mindes jeg en gammel kone, som iom 2 gange om året for at tigge uld. Det var for resten det leste, hun bad om, og så sang hun følgende vers: “Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjæste, Gud haver skabt os først ved ord, han véd vort gavn og bedste, barmhjærtighed og evig fred han la'r os åbenbare, vi have trådt ad Djævlens fjed...
da.etk.JAT_05_0_00452
Der var en tyvebande her på egnen, og Thomas Stald og Wolle Ast de var hovedmændene, de boede i Lystrup Treide men ikke i ét hus. Alle Lystrup mænd var mistænkt som tyve og hælere, og de sagde, at der kun var én ærlig mand i byen, og det var en tyrk, men den mand hed også Tyrk. De kjorte omkring og stjal, og de lagde dyner på vejen at kjøre på for ikke...
da.etk.JAT_05_0_00445
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
da.etk.JAT_05_0_00313
Der har været falskmøntnere i Hage, Hammer sogn. De var 12 i komplot, men den tolvte var en jomfru Busk, og hun kunde udsy stemplet sådan, at de kunde slå det i sedlerne, og de var lige så godt lavet som de ægte sedler, gik for sig i gården, som Niels Møller nu kar, og der var et grumme stort skab, hvor de kunde sidde inde og arbejde. Det skab sad i...
da.etk.JAT_05_0_00236
Det første dampskib, der sejlede her i Limfjorden, blev ført af kapitain Søren Tonnesen fra Løgstør. Han havde lovet at løbe derind, men der blæste en sydoststorm den dag, så han kunde ikke løbe ind. Han gjorde hans tur lige fra Tisted til Ålborg. Baden han sejlede af, havde han skrevet til Viborg folk, og de var her i svære mængde og ventede på at se...
da.etk.JAT_05_0_00047
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
da.etk.JAT_04_0_00268
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
da.etk.JAT_04_0_00060
Der boede et par gamle folk der nede i Ejstrup, de kunde ikke godt forliges. De boede i nærheden af en farbroder, a havde. Konen kunde godt komme derhen og spørge om: “Er ver kruinpel ikke her inde?” Det udtryk blev min farbroder jo lidt stødt over og siger: “Hvad for en krumpel?” -- “I tu, æ spitakkel”. Hjemme sad han og snakkede i ét væk, og så sad hun...
da.etk.JAT_03_0_00525
Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
da.etk.JAT_03_0_00043
35