Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hans Mosede fødtes lf>30 i den lille by Mosede omtr. en halv mil fra Greve. Han var fra dreng af vild og balstyrig og blev værre, da han blev ældre, så hele omegnen tænkte med gru på ham. Han ejede et sted på Mosede mark. En dag kjørte han ind i Greve præstegåid, men ban havde en dårlig forvogn, og så tog han præstens halve vogn, der stod ude i...
Hans Mosede fødtes 1630 i Mosede, en halv mil fra Greve. Han var som dreng en vild knægt, og siden blev han ikke bedre. Han ejede et sted på Mosede ir.ark. En dag kjørte han ind i Greve præstegård og tog præstens halve vogn, for han havde selv en dårlig forvogn. Præsten stak hovedet ud af et vindue og råbte: »Gud lønne dig, Hans Mosede.« »Ja så lang...
Søren Jensen i Avning havde en høj på hans mark. Så kom der en omrejsende nordmand, der hed Snot-Tammes, og han sagde, at Søren besad stor rigdom i den høj. De er jo kloge, deher nordmænd. Så skulde de ud at grave, Søren og så karlen. Skatten skulde være i en kjedel og ligge under en stor sten. Allerbedst som de graver, går det rent ravgalt. Der o kom en...
En stor troldpige var ude at spasere. Så kom hun forbi en befordring. Det var en mand, der kjørte og plovede. Hun tog det i hendes forklæde og bar det hjem til hendes søskende. De tog i det og sagde: "Nej, sikke noget bitte noget, det kan formelig røre sig!" jakob vammen, jebjærg.
Da vi sidste efterår grov kartoner op i vor vestermark, siger drengeu ved lag klokken halvseks om eftermiddagen : «Hvad er det, der kommer oppe fra Lindeballegård? sikke små vogne.» «Ja, hvad er alt det, der kommer,* siger karlen, «hvad kan det da være? det er jo ikke en tid, der skal begraves et lig.» Men der er jo allerede kommen én vogn af rækken...
En gårdmand i Hvidbjærg på Tyholm var en vinteraften gået ud af den ydre dor. Da han kom ind igjen, sagde han til sin kone: «Hvem mon det er, der holder her uden for med et læs gjødning?» «A, sikke noget» siger hun, «hvem skulde holde her ude?» Jo, det paste godt nok, sagde han, men han syntes, at det var sådan et sært spænd, for den frahånds hest var...
I min morfaders tid var Vendsyssel fuld at Norskere. Disse var for det meste synske. Således var der en gang en gammel Nordmand, som sagde: «A ja, Gu ja! gid jeg kunde lægge mine ben "i Norja, men den Satans heks i Dronninglund har hver gang forholdt mig derfra.> En dag kom han ind til en kone i Åstrup, og da han havde været noget hos hende, stak han...
Hugormene har en konge, der er hvid; den gjor ingen fortræd, fortælles der, men den er ikke let at få fat på, da den al tid er omgiven af en mængde andre hugorme, som forsvarer den. Lykkes det imidlertid at fange den, skal man koge suppe på den, og den, som først smager på denne kongesuppe, kan se alt, hvad der er skjult for andres blikke. En bondekone...
Henne på Lindbjærggård i Olgod gik en lille pige ude i haven og legede. Der blev hun en hugorm vaer, som hun snappede og gik ind i kjøkkenet til sin moder med. «Moder,> råbte hun, sikken en dejlig ål, der lå vide i haven.* «Ja, mit barn, men den duer ikke, gå ud og læg den igjen, hvor du tog den.> Det gjorde den lille, og sådan slap hun godt fra...
De Stjære unge folk vilde til Store-Ring til bal. Det var om efterårstiden og et forfærdeligt vejr med regn og sne. Da de kom ned til Mårbcek-sten-bækken, kunde de ikke komme over, for alting gik over sine bredder. Så gik der et bæst løs der nede og pas te sig selv den gang gik al ting jo løs om efteråret og så satte de dem op, og de blev ved at...
En aften var der bindestue i Kniidstrup, og ungdommen fra Torning var med. Da de sent om aftenen skulde hjem, var en bæk, som de skulde over, på grund af et stærkt tobrud, gået over sine bredder, så at den dannede en lille sø. Mens de nu stod og rådslog om, på hvilken måde de skulde komme over, fik én af dem oje på en gammel hvid hest, som gik og...
Nede ved Bækgrén mellem Borup og Bkms kom der en aften en hel flok kartepiger og vilde over åen. Denne var svulmet op, så broen var overskyllet, og nu vidste de slet ikke, hvorledes de skulde komme over. Da udbrød én af pigerne: «Havde vi bare et helmis, så kunde vi ride over.» I det samme kom der en grå hest og stod ved siden af dem. En af pigerne satte...
Der er eu høj her på Svejstrup mark, der hedder Bavnhøj. Der havde de nu hørt bjærgmanden slå hans kiste i låse. Så kommer fire husmænd fra Svejstrup der ud at grave. De fik også kisteu at se og fik den op, men så kom der en kok rendende og lod hver vind gå så stor. Så sagde en af mændene: "Pilli, pillipok! sikken sk., slog den kok." Så var det forbi. Om...
På en høj tæt ved Vole bg havde nogle mænd somme tider om aftenen set et lys brænde. Mændene tænkte da, at der måtte nok være en skat, og så gik de en aften op til højen og gav sig til at grave. Da de havde gravet en tid, kom der en stor rod kok og hoppede rundt om højen på ét ben. Så sagde den ene af mændene: "Xej, sikke da en kok, der hopper.* De blev...
I Torsted i Ty vesten for æ by ligger en stor høj med en kløft i. Der lå en gård lige osten for, og de mænd, der boede der, de blev al tid tåbelige. En gang fik folkene deres barn forbyttet og fik en ussel én i steden, der vokste ingen ting og snakkede ikke. Når moderen var framme, så kunde hun høre, den mumlede, men hun forstod ikke, hvad det var. Så...
Mette Overmølle i Randum har følgende fortælling efter sin moder, som boede henne i Oudum. Der i sognet, henne osten for var det nok, går der nogle lange dybe dale mellem høje bakker. Vor nabos datter gik der inde og passede på høvderne, og man vidste, hun havde samkvem med eliefolkene, der boede i højene. En dag, hendes fader gik og pløjede der ved...
Ude på Kamstrup mark, lidt vesten for byen, ligger en høj, hvor der al tid har boet højfolk. Nu var det en gang, at en husmand, som hed Ole Jensen, var gået til Roskilde for at besørge nogle småærender, og det blev sent, inden han blev færdig til at gå hjem, så at det var helt morkt, da han gik ud af Hersegade, for derad gær landevejen til Kjoge ud forbi...
En mand og hans søu gik en aften til deres hjem i Ajstrup, de kom vist fra marked. Da de kom i nærheden af Tooghøw (o : Tågehøj), siger drengen: "Sikke mange små drenge, der sidder på højen og klør dem i deres hoveder." Ja, manden kunde ingen se. Men drengen så dem, og jo nærmere de kom højen, des tydeligere, og han vilde have faderen med op til dem, men...
