Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
x. ka sto o æ mørring å sie, næer de ær hyww merre, a ka si åp ar æ gare å nier ar æ gyre, dær ær mar i æ far^ å grør i æ gryre. Ale v. Horsens. H. G. A. Stampe.
Ovre i Åle siger de: En kan stå po æ mørring å si, næe de æ hyww mærre. Her i Hesselballe siger de: En kan stå på æ mødding å si, næe de æ hyww mædde.
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Jeg kan huske to gamle mænd, der for at fordrive tiden, sad om dagen og spillede kort (skjærvendsel) med hinanden. Den ene var fra Høngård ved Hjorting, og don anden hed Hans Nielsen. De var så ivrige i spillet, at de skrev op, hver gang der blev givet, og af hvem, for ellers vilde de gå vild i det, og det gjaldt jo om at få forhånden, for den, der...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Trivviste : sted i tøjrslaget, hvor kreaturet løber rundt si længe, at den mørke jord bliver kjendt. Ulfborg.
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Niels Frederiksen Skov er født i Vådde by, Ikast sogn, den 13. marts 1820. Hans fader var fra Ile ved Horsens, men kom i tjeneste hos herredsfogden Moller på Højris og kjøbte så stedet i Vådde. hvor Niels er født. Denne fik forst en parsel af fædrene-ejendommen, men handlede den bort og kjøbte si Mosegård i Gullrstrup. Der boede ban, da jeg lærte ham at...
Vendsysselske skjældsord: Dawwfetter, luurask, gomnielskræer, æbelkræmer, didrik, tingesten, gassikræmer, twæreng, lusker, fløøgab, kråphoi, slasking (i slem si.), griistammes, krysting, mjæærsprækker, moffelbjøn, stapsæk, uteng å skywteng (tone på 1ste stavelse), gallskipper, brætting, grøwam, gusting, klisterm?', fomp, moogpråwst, låptammes,...
Jet nu Jeg Sige vill, denne bog hør mig Madtz Jensen falsi Thill med rette och schiell, ocb bleff jeg den forærit Aff Min Sjeilesørgere, Hederlige och Vellerde Mand Hr. Eschi Elissen, prest till Nauer och Sier Sogner. Gud Vnde mig den Att lere, lesse* och forstå, At jeg med Alle gudtz børen sallig bliffue må Amen. Madtz Falsi. Som mandens efternavn...
Det arriverede her i Vinding kirke i min si. faders embedstid udi de første åringer, at der en gang, da hor var kommuniou i kirken, blev frembåren på alteret fra kirkeejeren fransk brændevin og en anden gang rod kuurlak på alteret i steden for vin, så at han, da han kom af prædikestolen og fik det at se etc., måtte bie i kirken, lade sjunge en salme og...
Der var kommen en ny præst til Råbjærg, som hed Mathisen. Den første søndag han prækede, råbte han så skrækkelig højt i kirken. Da de var komne udenfor, siger præsten til degnen, som hed Nielsen: Talte jeg højt nok i kirken? Han svarede: Ja si, kund Di hå tåld no høwer, ku de int ha skai. Næste søndag talte præsten endnu højere, og så spørger han...
I Durup i Salling blev den nye salmebog indfort, og så skulde der jo også synges nogle nye melodier. Dem syntes beboerne ikke rigtig om, og det skete da stundum, at der blev konflikt, i kirken mellem degn og menighed, idet degnen sang en ny melodi, og menigheden den gamle. Navnlig var der en ældre gårdmandskone, som havde en vældig stærk stemme og var...
Niels Mel i Langskov var så pudsig. En gang var han ude at kjøre med konen, og så væltede de. Hun lå indsvøbt i klæder og kåber og kunde ikke komme op. Så siger han: Nej, si, der er spå kunster i mi kuen! Han var en dag ude at ride, og lige med ét siger han: Min hest er bleven henne. Du rider jo på den, siger de. Ja, det gjør a jo Fanden støde...
Der boede en gammel mand ved kirkevejen hen til Malt der omme ved hovleddet, og han var skrædder. Så havde han været i Maltbæk at sy, og da han gik hjem, kom han forbi kirken. Der gik en hvid hest sønden kirkeD og græssede, men han blev ræd for den og troede, det var en gjenganger. Men endelig opdagede ban, hvad det var. Nu var han meget stam, og da han...
Jeg var som dreng meget bange. Mine forældres gård lå lige tæt vesten for kirken i Øster-Lindet. Jeg havde hørt fortælle, at en præst var nedmanet i en eng lige vest for gården imellem to elletræer, og så gik han med en sti, der førte fra træerne hen om ved vor gård og op til kirkegården. En aften, jeg så kom fra Søndergården og vilde hjem, kunde jeg...
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
da.etk.JAT_06_0_00230
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
