248 datasets found
Danish Keywords: seng
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Karen Marie Jensdatter er født den 29. oktober 1814. Hendes moders farmoder var godsejerfrue Lange til Gyllingholm. Hun blev 100 år gammel og var til sidst rørt af et poppelsislag. Men tørst havde hun da solgt gården og endte sine dage i Kjøbenhavn. Den ene af hendes sønner, Jens Nielsen Lange, var vidtløftig og slem til at spille kort, og så satte han...
da.etk.JAT_06_0_00944
Lavrine Sørensdatter er født den 1. oktober 1827 i Bøggild ved Kjellerup. Moderen Ane Jensdatter var fra Mavsing. Det var hende, jeg gjentagne gange hesøgte i Rind v. Viborg. Hun var den gang 90 år og lå stadig til sengs, og hun blev også 92, inden hun døde. Ane kunde en mængde gamle udmærkede viser, og jeg må takke Lavrine meget for, at jeg fik dem, da...
da.etk.JAT_06_0_00869
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
da.etk.JAT_06_0_00711
Pastor Grønbcch her sagde en dag til hans pige: “Hor, sig mig en gang, Frandsine, hvad tror du, alle disse mennesker de vil i kirken efter? Når jeg ikke var nødt til det, så kom jeg der aldrig”. Det samme sagde han en gang til mig, da han spurgte mig, hvorfor jeg ikke kom i kirke. Jeg undskyldte mig med vejlængden. Men så sagde han: “Ja, det er ikke det,...
da.etk.JAT_06_0_00581
Pastor Moller i Haverslev havde fremmede, som han vilde folge med ud i klitterne, hvor de alle vilde se en solnedgang. Men de kom for sildig af sted, forvildede sig og nåede endelig til en mands bolig, han hed Knud Klitgård, i Tranum klit, hen på aftenen, da folkene allerede var i seng. Præsten bankede på. “Hvad er det for folk?” lød det indenfor. “Det...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: “Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod”. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
da.etk.JAT_06_0_00160
I mit hjem nede i Farup slog isbårrerne i stormfloden alle væggene ned så nær som et lille stykke, der blev stående for koerne. Min fader gik i vand til midt på livet o tog os børn af sengene, én for én og satte os op på lofte Der blev vi, indtil vandet var falden. En gang kom vandet s tykt, at det dækkede alle ledpælene for fennerne. Peder Madsen, Farup.
da.etk.JAT_05_0_00333
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: “Kjære jul, kom herind!” Når han atter kom ind,...
da.etk.JAT_04_0_00257
Det må ikke forbigåes her, at når der holdtes bryllup, og brudgommen vilde gå til sengs, tog han krandsen af brudens hoved, og satte i stedet for krandsen et hårnet eller en lille fruentimmerhue på brudens hoved for derved at tilkjendegive, at hun var manden underdanig. Resen III 328.
da.etk.JAT_04_0_00185
For ikke mange år siden samledes byens piger til kartegilder (efter indbydelse) hos gårdmændene. I mørkningen brugte så pigerne for løjers skyld at speje karlenes senge, eller hvad andre kunster de kunde finde på. Karlene kom om aftenen til gården, hvor kartegildet var, skod uden for vinduerne og kom så gjærne ind. Ellers brugte pigerne, når de sad og...
da.etk.JAT_04_0_00094
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. “Det er noget for vor avlskarl”, siger manden. “Hvorfor ikke for andenkarlen?” siger konen....
Før Høluud Søgård i Vorbasse blev kjøbt af en kjøbenhavnsk grosserer, var der meget gammeldags forhold i husene. I stuen var der to alkove-senge, og i den ene af dem stod en kalv, meu i den anden lå pigerne. Der blev næsten aldrig moget ved kalven, og en gang a var derinde, var skidtet vokset så højt op ved den, at det lå højere end sengklæderne i den...
da.etk.JAT_03_0_01711
Hvis du begjærer at vide noget i din fremtid, da skal du tage et orneskind, brænde det til aske og tage det i din højre hånd, når du går til sin sengs. Hvad du så drømmer. går i opfyldelse. Kristian Andersen, Kjcrtinge.
da.etk.JAT_03_0_01390
Hver morgen om vinteren skulde huskonerne ud i skoven efter en dragt skaldpinde, det var en vis tur, og de fulgtes gjærne en fire, fem ad. Min moder gik den tur i mange år, og det var somme tider, det var meget svært ved hende, men hun skulde af sted, undtagen når det var altfor ufremkommeligt vejr. Per Ry*ter, Tøstrup.
Furboerne klippede ikke deres hår, del hængte ned ad ryggen på dem. De kom tit til Aggersund i mine drengeår og var inde hos mine forældre. Min fader sagde til én af dem : “Hvorfor klipper du ikke dit hår af?” Hnn svarede: “Tror du, Kræjsten, Vorherre bar ladet os få hår, for det vi skulde klippe det af”. De var så gode til at synge, og når de medede...
da.etk.JAT_03_0_00281
I Dronninglund gik kvindfolkene og plovede og tarsk i laden og mogede. Jeg kan godt buske, at min moder var med til det samme arbejde. De gik altid i skindskjorter både vinter og sommer, men om vinteren var tovet på, og det vendte ind ad til kroppen, om sommeren gik de med skjorter uden tov på. Når nu i hostens tid pigerne gik og bandt op med deres...
da.etk.JAT_03_0_00280
Der var barsel hos Anders Byrholt i Sulsted, og jeg var budt med. Da nu folkene kom fra kirke, skulde de først have en dram og en kringle. I det samme kom konen ind fra kjøkkenet, og hun var både sodet og beskidt. Så siger manden: “Vil du ikke også have en dram, hitte rnoer?” — “Jo, det kunde a sku gjærne trænge til, for a har Satan ta' mig været oppe...
da.etk.JAT_03_0_00256
I begyndelsen af århundredet samlede man tang og brændte i aske for deraf at udvinde saltet. Flere steder på stranden i (?/v//á-egneu kogtes også salt af havvandet i store Vander, ti salt-tilførsleu var spærret på grund af Englændernes overmagt. Dette salt havde for resten ingen god smag. Det var meget bittert, men det var meget sundt, sagde de gamle,...
da.etk.JAT_03_0_00116
En dreng var kommen i snedkerlæro i Dollerup, Skmiderup sogn. Men da konen var forfærdelig skiden, klagede han sig til andre folk, og do hjalp ham derfra. Hun brugte hendes pispotte til at sætte deres mad ind i, og deres kalvegryde til at koge suppe og kål i. Kalven havde hun stående i et tomt sengested ude i dønsen. Fåborg.
35