184 datasets found
Danish Keywords: rykke
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
da.etk.JAT_06_0_00990
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Pastor Feilberg i Husby havde for vane at rykke i hårtoppen på konfirmantdrengene. Han kuude også rykke dem i ørerne og slæbe dem omkring på gulvet i dem. Nu var der en dreng fra Nissum, der var bleven temmelig hårdt behandlet, og han lod så håret klippe af. Næste dag gik det ud over orerne, for nu havde præsten intet hår at rykke i. Da han så kom hjem...
da.etk.JAT_06_0_00657
Pastor Bøtchcr i Barrit og Vrigstcd er der mange historier om. En søndag, da der var altergang, og han havde uddelt vinen til et hold, kom han anden gang. Da sagde én af altergjæsterne: “Vi hår fåt”. — “Død og pine”, sagde præsten og rykkede hurtig bægeret til sig igjen. P. K. Thorsen. Fortalt af Lærer Lodsgård, Hjarnø.
da.etk.JAT_06_0_00621
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Min moder skulde hen at vaske i Søbyvad kro og skulde gå derhen tidlig om morgenen. Hun boede i Klintrup og kunde nok gå tværs over. A var den gang en lille pige og fulgte med hende. Da vi kom over Lyngby hede, hvor de fortalte, der gik noget spøgeri, siger hun: “Se, der går nu spøgeriet, nu vil a hen og se, hvad det er.” A var ræd og rykkede i min...
da.etk.JAT_06_0_00285
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: “Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
da.etk.JAT_06_0_00251
428 Da fjenderne i 1864 rykkede op i Jylland, drev Kragelund og Sinding byer deres kreaturer ind i Vands skov, for at fjenderne ikke skulde tage dem. Da fjenderne var draget bort, var kreaturerne bleven halvvilde i skoven, men værst ble det dog, da mange ikke kunde kjende deres egne kreaturer. J. Jensen, Refshalegárd
da.etk.JAT_05_0_00428
En mand fra egnen nord for Slagelse skulde til byen med et læs torv. Han havde nylig slagtet en ko og kom da i tanker om at tage huden med for at sælge den til kjøbmanden. Han lagde huden på bunden af vognen og torv oven på og mente da, at betjenten ikke kunde finde den. Da han kom til siseboden, spurgte de, om han havde noget at sise af. “Nej, jeg har...
da.etk.JAT_05_0_00409
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
da.etk.JAT_05_0_00372
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
da.etk.JAT_05_0_00208
En velstående gårdmand var død, og de lavede til begravelse over ham. Der kom allerede fiere friere i gården, men enken sagde: “Ti da stell, ok en orør, far Pæjer ær i æ jorør”. Da hun nu går der ude i kjokkenet og laver til, kommer hunden derud og rykker hende i skjorterne. Hun troer, det er atter en frier, og siger igjen: “Hår a ot så dæ ed, do sku ti...
da.etk.JAT_04_0_00232
Ved bryllup kom alle sognefolkene, der ikke var budne, både unge og gamle, til vinduerne om aftenen og vilde have brændevin. Fik de ikke brændevin, vilde de gjøre ondt. De sagde, at de vilde se brudedandsen. Man vilde så liste sig til at sy dem sammen, som de stod der, en ung pige til en gi. karl. Min farbroder, der var skrædder, sagde: “A har syet flere...
En ung uforlovet pige må ikke tage hul på smørret i en smørkande, så bliver hun ikke forlovet. Age Asmussen.
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: “Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu”. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
da.etk.JAT_03_0_00520
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
da.etk.JAT_02_0_00195
For en 60, 70 år siden var der en stærk mand ude i Dronninglund skov, de kaldte ham den store Kræn Buur. Han var så stærk, at han kunde rykke et træ op med rod, når det ikke var ret stort, og han havde da en seks, otte mands styrke. Han kunde ene mand læsse et træ på en vogn, som to heste i de tider ikke kunde trække ; men vejene var jo også dårlige. —...
da.etk.JAT_02_0_00194
Thomas Kat, der boede sydvest for Tværsted kirke, han var så stærk, at når han slog på et neg i loen, så kunde det svitte helt om på den anden side. Der var jo hovbønder til Elkjær, og de skulde gjøre 25 tærskedage årlig og 15 rensedage og så kjøre hen med 5 læs korn og have 3 tønder korn på hver gang. Nu skulde Thomas også til Elkjær at tærske, og han...
da.etk.JAT_02_0_00177
35