Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Efter Pesten var der kun en enkelt Mand levende i Skovsrod i Tulstrup og en enkelt Kvinde i Tørring. De ringede med Kirkeklokken hver på sit Sted, og på den Måde fandt de hinanden, og så giftede de sig med hinanden og befolkede Egnen.
Det var ved 1750, da hørte de henne ved en Gård her nordvest i Byen, te det ringede nede i Jorden. Folk blev opmærksomme på det, og det blev ved at ringe en hel Time. Så lod Konen Sønnen grave en Tørv på Stedet for at se efter, om der kunde opdages, hvad det var. Så gav det sig til at kime, og nu blev det sådan ved i to Timer. Det var en Påmindelse om...
I den sorte pest døde så mange, at der blev kun ét mandfolk levende i Randbøl og ét fruentimmer i Vorbasse sogn. De gik længe hver for sig og kunde næsten ikke holde livet. En dag vilde han i Randbøl til at prøve på at ringe med kirkeklokken. Da han havde ringet noget, begyndte der en anden klokke at lade sig høre, og da han skulde nu lyde til, da var...
Den gang der var pest, døde folk så tykt som sand. Der var kun ét kvindemenneske tilbage, og da hun nu var så sorgen og så lang over tiden, gik hun op at ringe med en kirkeklokke. Det blev besvaret med en anden kirkeklokke så langt så langt derfra, og det var et mandfolk, der ringede den. De to kom sammen, og de yngledeså stærkt, at der blevmennesker...
da.etk.DS_04_0_01763
Den gang pesten havde været her, ringede d i med kirkeklokkerne, hvor der var nogle folk, men de standsede jo sådan efterhånden mange steder. I Hejnsvig var en gi. kone og såhend datter, de boede i et lille hus, og de overlevede pesten. Men så nede i Tyland der var også en karl, der overlevede den, og han vidste ingen folk af at sige. Så vilde han ud at...
Da den sorte død rasede, var alle folk i Tyland uddøde på én karl nær. Denne rejste syd på, og ved hver kirke, han kom forbi, ringede han med kirkeklokken, men han traf i lang intet menneske. Endelig kom kan til Vorbasse. I denne by havde pesten levnet to kvinder, en moder og kendes datter, de eneste mennesker i den egn. Karlen havde lagt sig til at sove...
I Bræsten og i Skibet var der ikke mere end et enkelt menneske levende efter pesten i hvert sogn, og det var en karl og en lille pige. Der var næsten skov over det hele, og de havde vanskeligt ved at finde hinanden. Så ringede de med kirkeklokken, han i Bræsten og hun i Skibet, og så gik de efter lyden. Han traf hende på en høj banke, hvor hun sad og...
En kone fra Nedre-Hornbæk var med hendes to sønner gået til Randers. Da de gik hjem igjen, og hun tråj ud af Hvidemølle vold og altså lige kom på Hornbæk ejendom, da hørte hun, det gav sig til at ringe underneden dem i jorden. Så løb en af sønnerne hjem til deres hus efter en spade, og så kastede han, hvor det ringede, og nu begyndte det at kime, og så...
